Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et knus til sanserne

  • Tine Seibæk [ t e k s t ]  |  Kristian Juul Pedersen / Den runde firkant  [ f o t o ]
    Tine Seibæk [ t e k s t ] | Kristian Juul Pedersen / Den runde firkant [ f o t o ]

Italiensk steg med frisk timian og abrikoser. Kylling i skysovs med kartofler og stuvet kål. Det er dagens og gårsdagens varme og gratis måltid i cafeen hos Den Runde Firkant på Halmtorvet i København. Gæsterne er aktive stofbrugere og hjemløse, som lever og færdes på den åbne stofscene på Vesterbro.

Maden har længe været en grundlæggende del af arbejdet med stofbrugerne i Den Runde Firkant, hvor cafeen hver dag serverer nærende og lækker mad for de besøgende.

− Cafeen er ikke et værested, hvor brugerne bliver fodret af med ostemad og wienerbrød, den er en del af et sundhedstilbud, siger Max Damsgaard, der er daglig leder af cafeen.

Mad har ikke førsteprioritet

Et dagligt forbrug af stoffer, alkohol og medicin slider på både krop, psyke og helbred. Og livet på gaden betyder, at maden ikke har førsteprioritet. Det fører til fejl- og underernæring og dermed et svækket immunforsvar, der giver øget modtagelighed for alvorlige sygdomme som f.eks. lungebetændelse og tuberkulose. På længere sigt vil mangel på næringsstoffer også øge risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Den Runde Firkant beskriver sit tilbud som ‘skadesreducerende og fremmende for livskvaliteten’, og leder af Sundhedsrummet, sygeplejerske Lone Hviid, kalder det for et meget ambitiøst tilbud, der tilmed fik et ekstra løft, da Maria Sønderstrand, professionsbachelor i ernæring og sundhed, var i praktik i sundhedsrummet.

Maria Sønderstrand beskrev målgruppens særlige behov for næringsstoffer, og i pjecen ‘Kost til stofmisbrugere og hjemløse’ kom hun med sit bud på, hvordan behovet kan dækkes. (se boks).

Energi- og næringsrig mad

Maden i Cafeen tilberedes af årstidens grøntsager fra Fødevarebanken, der fordeler overskudsvarer fra detailhandlen til værestederne. Og dagens små og store måltider planlægges spontant ud fra de leverede råvarer.

Der serveres frugt, brød, suppe og smoothies og fra kl. 18 også et varmt måltid. To gange om ugen er der brunch med grød, yoghurt, frisk frugt og brød.

Hovedparten af brugerne er på centralstimulerende stoffer. Stofferne har en direkte effekt på brugernes ernæringsstatus, men også en afledt effekt i form af fejl- og underernæring fulgt af appetitløshed, tygge- og synkebesvær, mavesmerter mv. For at blive spist skal maden derfor være indbydende, let at spise, let at fordøje og desuden spækket med næringsstoffer inklusive et højt indhold af fedt og protein.

− Vi prøver at få mest mulig næring i brugerne. F.eks. ved at komme fløde i sovsen, stuve kål og grøntsager eller tilbyde smoothies med planteolier, et blendet æble, fed yoghurt, vallepulver og levertran, forklarer Max Damsgaard.

Et samlet tilbud − med sanselighed

Nøglen til stedets succes er, at Sundhedsrummet og Cafeen er et samlet tilbud. Hvis personalet i Sundhedsrummet, som er sygeplejersker, læger og en fodterapeut, møder en person, der ser ud til at have brug for et godt måltid mad, kan de sende ham direkte over i Cafeen.

Næringsrig mad kan betyde, at stofbrugerne nemmere kommer sig efter sår og andre infektioner.

– Det giver f.eks. ikke så meget mening, at en sygeplejerske behandler et sår, hvis det alligevel ikke heler, fordi personen er i en dårlig ernæringstilstand, siger Lone Hviid.

Mange brugere af sundhedsrummet bliver desuden forsynet med vitaminer og mineraler. Som regel en standardblanding eller særlige tilskud, hvis en blodprøve har vist mangel på eksempelvis D-vitamin eller B-vitaminer. Og selvom brugerne aldrig når op på det anbefalede niveau af energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler, er indsatsen ikke spildt. Som Marie Sønderstrand skriver i pjecen har ‘selv den mindste smule næring stor effekt på kroppen − og ikke mindst på livskvaliteten’.

Virker på lang sigt

I Cafeen arbejder man ikke alene med måltider af høj kvalitet, men også med sanseligheden. Smage og dufte bruges til at åbne op for glemte minder og minde brugerne om deres historie og om, at de som mennesker er meget mere end deres stofindtag.

− Forleden lavede vi kylling med råsyltet kål. Hos nogle vakte det minder om deres mormor. På den måde får vi en snak om mad − og fortid, siger Max Damsgaard.

Og det er medvirkende til, at brugerne får et større overskud og bedre humør af at komme i Cafeen.

− Maden giver dem små sansemæssige knus. Jeg vil ikke kalde det omsorg, for det er så forslidt, men maden giver dem opmærksomhed og bidrager til deres trivsel, siger Lone Hviid, der også helt entydigt svarer ja til, at bedre ernæring hjælper ikke alene akut, men også på længere sigt.

− De er bedre i stand til at få det liv, de gerne vil, fordi de ikke hele tiden er syge og sultne. Når de kommer til hægterne, får de perspektiv og bevidsthed om, hvad de vil med deres liv.

Lone Hviid fortælle samtidig, at lokalmiljøet og politiet på Vesterbro oplever en mindre konfliktfyldt stemning, fordi denne gruppe ikke længere er kronisk sultne.

Mad betyder samvær

Det sociale aspekt af måltidet er også vigtigt. Undersøgelser har vist, at mennesker, der spiser sammen med andre, spiser mere, og maden giver samtidig brugerne mulighed for at være fælles om andet end deres stofindtag.

Det betyder noget for Ahmad, der kommer næsten dagligt i Den Runde Firkant og har gjort det siden starten i 2009.

− Jeg bor alene og tager stoffer, så jeg gider kun sjældent at lave mad derhjemme. Her får jeg mad, der er klar til at spise. Og jeg får gode vitaminpiller. Min krop manglede blandt andet D-vitamin.

− Jeg kommer her også for det sociale samvær, siger Ahmad. Jeg er stadig misbruger, men mit indtag af heroin er ikke så voldsomt længere.

 

I praktik i Den Runde Firkant

 


Et pionérarbejde, det kan man kalde det materiale, som professionsbachelor i ernæring og sundhed, Maria Sønderstrand, lavede, da hun i foråret var i praktik i Den Runde Firkant.

− Jeg ville gerne i kontakt med en målgruppe, som har lidt mere at slås med end normalt, siger Marie Sønderstrand om sit valg af praktiksted.

− Det at komme ind i en anden verden og møde mennesker, der lever på kanten af samfundet, det satte jo alt det, jeg selv døjer med, i perspektiv.

Hendes opgave blev at lave en pjece om kost til stofafhængige og socialt udsatte.

− Det ville have været spændende, hvis jeg havde kunnet finde noget, der f.eks. fortalte, hvad kokain gør ved kroppen, og hvad det betyder ernæringsmæssigt set. Men det kunne jeg ikke. I stedet blev det min opgave at skrive om det.

Maria Sønderstrand fandt frem til, at kostrådene til gruppen af misbrugere på mange måder skal ligne dem til småtspisende ældre og syge, som ofte er fejl- og underernærede. Det er misbrugerne også. Men samtidig indtager de stoffer, de bor ofte på gaden, og de er fysisk aktive og har derfor brug for endnu mere energi og næring.

I Den Runde Firkant har hendes pjece om mad til stofmisbrugere og hjemløse øget bevidstheden om at optimere kosten, og hun håber, den vil have samme effekt på andre cafeer og væresteder.

− Hvis bare én misbruger ikke længere har så ondt i maven på grund af sit stofindtag, har min indsats givet bonus, siger hun.

 

FAKTA
 

Den Runde Firkant

Rummer to tilbud, Sundhedsrummet, der er en lægefaglig praksis, og cafeen.

De to tilbud arbejder sammen om at

• styrke borgernes helbredssituation

• styrke borgernes livskvalitet

• øge borgernes indflydelse på eget liv og

• gøre borgerne bevidst om deres egen livssituation, potentialer og udfordringer.

Den Runde Firkant er organiseret under Mændenes Hjem på Vesterbro i København og finansieret af kommunen og Sundhedsministeriet.

www.maendeneshjem.dk

 

FAKTA
 

Ernæringsproblemer hos stofmisbrugere  

Stofmisbrug påvirker den ernæringsmæssige status direkte ved at påvirke de indre organer, der har betydning for stofskiftet, øge forbruget af næringsstoffer, afkalke knoglerne mv. Da mange stofmisbrugere samtidig spiser meget lidt, lider de af fejl- og underernæring og dermed:

• svækket immunforsvar

• tygge- og synkebesvær (dysfagi)

• dårlige tænder

• forstoppelse og mavesmerter

• uro i kroppen

• træthed og uoplagthed.

Mad og måltider til stofmisbrugere

Stofmisbrugere skal have små, næringsrige måltider, der også appellerer til øjet.

• Tænk proteiner ind i ALLE måltider f.eks. i form af kød, linser, bønner, skyr, fisk, æg og proteinpulver.

• Tilbyd en vitaminpille i forbindelse med måltidet.

• Brug fuldkornsprodukter alle steder, hvor det er muligt.

• Tænk kostfibre ind − især i måltider, som bliver udleveret og taget med til senere spisning. F.eks. grovboller og grøntsagsstave. Tilsæt loppefrøskaller eller andre kostfibre til supper, smoothies, yoghurter, grød mv.

• Brug rigeligt med gode fedtstoffer, f.eks. olier med umættede eller flerumættede fedtsyrer.

• Tilbyd fløde til kaffen, og smør godt med smør på brødet.

• Hold igen med wienerbrød, hvidt brød og drikkeyoghurt. De tomme kalorier gør brugerne sultne hurtigt igen.

• Lav mad, som er let at tygge, da mange brugere har dysfagi.

• Indret spisestedet, så brugerne sætter sig sammen, så spiser de mere.

KILDE: MARIA SØNDERSTRAND, DRF M.FL.

 

Læs mere
 

Kost til stofafhængige og hjemløse.
Marie Sønderstrand og Den Runde Firkant. 2014.

Diet and substance use recovery,
National Institutes of Health, MedlinePlus

www.nlm.nih.gov/medlineplus/ – søg på titlen