Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/06/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 4-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et levende demokrati

  • Tina Juul Rasmussen & Mette Jensen [ t e k s t ] | Polfoto [ f o t o ] Prik [ K O L L A G E ]
    Tina Juul Rasmussen & Mette Jensen [ t e k s t ] | Polfoto [ f o t o ] Prik [ K O L L A G E ]

I de seneste 5-10 år har Kost & Ernæringsforbundets medlemsgruppe udviklet sig fra at bestå af få faggrupper til i dag at være en bredt sammensat skare. Medlemmerne befinder sig på fire uddannelsesniveauer og varetager mange forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Det betyder, at forbundet har udviklet sig til at være et professionsfællesskab med fokus på strategisk, administrativ og operationel ledelse, professionel forplejning, sundhedsfremme og forebyggelse samt behandling og vejledning. Tiden er derfor løbet fra den nuværende struktur med kongres og delegerede. Hovedbestyrelsen ønsker at give alle medlemsgrupper indflydelse på forbundets udvikling og lægger op til en mere åben og demokratisk struktur, som skal til afstemning på en ekstraordinær kongres i september.

− Med udviklingen i medlemsskaren in mente og de delegeredes ønske på den seneste kongres i 2013 om at se den politiske struktur efter i sømmene er vi i hovedbestyrelsen nået frem til, at den nuværende struktur ikke matcher den involvering eller det medlemsdemokrati, som skal findes i en moderne og fremsynet organisation. Vi har været gennem lange, grundige og detaljerede diskussioner og vil på kongressen præsentere et forslag til en struktur, der er langt mere involverede og demokratisk, siger formand Ghita Parry.

En stærkere debat

I dag er strukturen sådan, at en plads i hovedbestyrelsen forudsætter, at man enten er formand, regionsformand, leder, tillidsrepræsentant eller under uddannelse. Og kongressen er forbeholdt 53 delegerede (ud af 8.000 medlemmer).

− Det vil vi ændre, for den struktur udelukker hovedparten af forbundets medlemmer fra at deltage i afgørende debatter om fagprofession og fagpolitik, og den er ensbetydende med, at få beslutter på vegne af mange. Det er ærgerligt, siger Ghita Parry.

− Vi tror, at debatterne vil blive langt rigere og mere nuancerede og give et stærkere grundlag for gode beslutninger, når alle aktive medlemmer får adgang til talerstolen og de politiske beslutningsprocesser. En ny struktur handler altså om at få flere involveret i den demokratiske proces i forbundet.

Rygraden er generalforsamling og fagråd

Lige adgang til de demokratiske processer i forbundet skal ske gennem tre bærende elementer: en generalforsamling, hvor alle aktive medlemmer kan møde op med tale- og stemmeret. Seks fagråd, som alle aktive medlemmer kan deltage i og bruge til at udveksle og formidle fagprofessionel viden og erfaringer til gavn for andre fagfæller. Og en ny sammensætning af hovedbestyrelsen, der skal bestå af fem medlemmer udover som nu en formand, en næstformand, fem regionsformænd og en elev/studerende (i dag er der en repræsentant for både elever og studerende). 13 pladser i alt. 

− Den nye struktur skal give alle aktive medlemmer adgang til fora, hvor de kan påvirke og skabe. Vi har ønsket at give medlemmerne adgang til et mere fleksibelt engagement. Man skal f.eks. kunne engagere sig i tre måneder i fagrådene og arbejde intenst for en sag, som man virkelig brænder for, uden at behøve at forpligte sig til politisk arbejde i årevis. Eller man skal kunne møde op på generalforsamlingen og sige sin mening for at påvirke en debat, også selvom man ikke er valgt ind i et eneste udvalg, forklarer Ghita Parry, der ikke er bekymret for, at det bliver svært at få medlemmerne til frivilligt at engagere sig i det fagpolitiske arbejde.

− Mange medlemmer engagerer sig i alt muligt interessebetonet og frivilligt arbejde, så hvorfor ikke bruge noget af krudtet på den profession, man har?

FAKTA
 

Forslag til en ny politisk struktur

Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse fremlægger et forslag til en ny politisk struktur med tre bærende elementer:

  • En generalforsamling hvert tredje år, hvor alle 'aktive' medlemmer kan deltage, har taleret og stemmeret og derfor sikres indflydelse på de beslutninger og debatter, som finder sted.
  • Etablering af seks fagråd, hvor alle medlemmer kan arbejde fagprofessionelt til gavn for alle medlemmer.
  • Ny sammensætning af hovedbestyrelsen, hvor der vælges fem medlemmer udover formand, næstformand, regionsformænd og elev/studerende.

Hvis den nye struktur vedtages på den ekstraordinære kongres, træder den i kraft med det samme. 

 

Hvad mener du om forslaget til en ny struktur?

Fagbladet har spurgt tre medlemmer af hovebestyrelsen om deres forventninger til en ny struktur i Kost & Ernæringsforbundet.

 

Mette Lohse

ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i Nordjysk Mad I/S. Repræsenterer tillidsrepræsentanterne i hovedbestyrelsen.


− Overordnet set synes jeg, at en ny struktur, som sikrer vores medlemmer større indflydelse på generalforsamlingen og mulighed for at engagere sig i fagrådene, er en spændende tanke. Her er mulighed for, at ildsjælene kan komme til orde, og viden og erfaringer herfra kan bruges til at understøtte arbejdet og debatten i hovedbestyrelsen om, hvad der rører sig på arbejdspladserne og på de enkelte fagområder.

− Jeg kan være bekymret for, om medlemmerne stiller op til fagrådene. Jeg oplever, at det kan være svært at finde ‘frivillig’ arbejdskraft til det fagpolitiske arbejde, men jeg håber, at der er nogle, som griber bolden, da de seks fagråd repræsenterer spændende arbejdsområder indenfor faget. Det kræver, at man brænder for sagen, men det vil helt sikkert give en positiv afsmitning på faget − og give både hovedbestyrelsen og senere arbejdspladserne mulighed for at drage nytte af andres viden og erfaringer.

 

Mona Søby Jensen

professionsbachelor i ernæring og sundhed, faglærer på Teknisk Skole, Aabenraa. Repræsenterer de studerende i hovedbestyrelsen.


− Der har været bred enighed i hovedbestyrelsen om at fremme demokratiet og gøre det lettere for alle at få indflydelse. Her er fagrådene en god ide, fordi de vil gøre det nemmere for medlemmerne at få indflydelse og engagere sig i noget, de brænder for − også i en kortere periode. Jeg tror, det er vigtigt, at folk ikke behøver at binde sig for flere år. Vi er vant til at kunne shoppe rundt mellem tilbuddene, og mange har måske svært ved at binde sig for en længere periode, men det betyder ikke, at de ikke vil engagere sig.

− I et fagråd kunne man som professionsbachelor f.eks. arbejde med problematikken med småtspisende og underernærede − gerne i samarbejde med andre faggrupper, hente viden og få forskellige erfaringer belyst, uanset om man som pb’er sidder med den køkkenpraktiske vinkel eller den formidlingsmæssige opgave.

 

Charlotte Heijkoop 

ernæringsassistentelev på Testrup Højskole, Repræsenterer eleverne i hovedbestyrelsen


− Der er langt fra fagets travle hverdag ind til hovedbestyrelsen i forbundet. Det kan være svært at få indflydelse, så derfor er tankerne med den nye struktur og fagråd vigtig for mig. Det er i hverdagen, faget har sin rod, lever og udvikler sig. Vi risikerer at snyde os selv for de innovative ideer ved ikke at have hverdagens madhåndværkere siddende i hovedbestyrelsen. For mig at se virker det logisk at gøre strukturen fladere og dermed sikre et mere direkte talerør fra toppen til medlemmerne. Det er at almengøre fagforeningen. Med det vil vi forhåbentlig opnå et bedre tilhørsforhold til medlemmerne og en større fællesskabsfølelse; medlemmerne vil føle sig hørt og opleve, de har medindflydelse på deres fag.

− Fagrådene er i den sammenhæng geniale. Det er her, ideerne skal udvikle sig, her man kan få indflydelse og påvirke dem, som sidder om det runde bord (hovedbestyrelsen, red.). Og det er her, repræsentanterne for faget får taletid. Jeg kan ikke selv vælges til et fagråd, fordi jeg sidder i hovedbestyrelsen, men hvis jeg var mening ernæringsassistent ville jeg gå ind i mit fagråd, så jeg kunne være med til at udvide samfundets kendskab til os. Med det fokus der er på kost, underernæring af ældre, måltider osv. skal folk vide, hvad vi kan − for vi kan noget.

FAKTA
 

Fagrådene i den nye struktur

Hovedbestyrelsen anbefaler, at der nedsættes seks fagråd. Alle medlemmer kan engagere sig i det fagråd, som vedrører deres arbejdsfelt. Hvert fagråd har en formand, som vælges for en generalforsamlingsperiode.

  1. Professionel forplejning
  2. Faglig ledelse
  3. Behandling og diætetik
  4. Forebyggelse og sundhedsfremme
  5. Innovation, forskning og udvikling af professionen
  6. Uddannelse (for elever og studerende).

Fagrådene mødes to gange om året, desuden virtuelt og ad hoc. De skal blandt andet:

  • Udvikle og nytænke profes-sionen.
  • Bidrage med vigtig viden til forbundet og fællesskabet.
  • Der kan søges økonomiske midler til de enkelte fagråd.

Regionerne i den nye struktur

Hovedbestyrelsen har ønsket, at strukturen i regionerne spejler den centrale struktur. Det betyder, at der skal være pladser i bestyrelsen, der ikke er øremærket til særlige grupper. Regionsbestyrelsen udvides med ét medlem.

Også regionalt skal der være lige adgang til demokratiet og mulighed for at præge det lokale, politiske arbejde og medlemsaktiviteterne.