Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et liv uden gluten

  • Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen  [ TEKST ] | Scanpix  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ TEKST ] | Scanpix [ FOTO ]

4-5.000 danskere har diagnosen cøliaki − de tåler ikke gluten. Dansk Cøliakiforening mener, at op til ti gange så mange har sygdommen uden at vide det. Hidtil har baggrunden for den formodning været, at billedet ser sådan ud i nabolandene. Både Finland, Sverige og Norge har markant flere cøliakidiagnoser. Men nu har også en dansk screeningsundersøgelse vist, at det er tilfældet.

Samtidig er interessen for at spise glutenfrit i fremgang. Ingen går længere forgæves i supermarkedet efter fødevarer uden gluten. Og der er gennem de seneste år udgivet en række bøger om glutenfri kost eller kost, der begrænser eller udelukker kulhydrater fra kosten. Tilhængerne af de forskellige kostformer fremhæver, at mange af de produkter, som indeholder gluten eller en stor mængde kulhydrat, giver dem oppustet mave, irritabel tarm og andre fordøjelsesproblemer, og at de derfor udelukker dem i deres daglige kost.

Cøliaki kræver livslang diæt

Mia Rasholt er klinisk diætist på Regionshospitalet Horsens og sidder med i Sundhedsfagligt råd i Cøliakiforeningen. På hospitalet behandler og rådgiver hun dagligt mennesker, der er henvist med diagnosen cøliaki, om glutenfri kost. Hun slår indledningsvist fast:

− Hvis man har fået stillet diagnosen cøliaki, er man nødt til at spise glutenfrit resten af livet. Hver gang man får gluten i tarmen, provokeres immunforsvaret og forårsager en betændelsesreaktion, der ødelægger tarmslimhindens overflade. Ignorerer man cøliaki over mange år, er der risiko for at udvikle kræft i tarmen.

Ødelæggelse af tarmens overflade betyder desuden, at næringsstofferne optages dårligt, og man kommer til at mangle livsvigtige næringsstoffer, som kan give helt forskellige symptomer, eksempelvis blodmangel og knogleskørhed.

Screening viser flere tilfælde af cøliaki

Mia Rasholt henviser til en ny videnskabelig undersøgelse, der er gennemført af Forskningscenter for forebyggelse og sundhed i Region Hovedstaden. Undersøgelsen bekræfter, at mange har cøliaki uden at vide det. 

Det er professor Allan Linneberg fra forskningscenteret og overlæge på Gentofte Hospital, Jüri Johannes Rumessen, der har foretaget en screening af 2.300 københavnere og fandt en forekomst af cøliaki, der var 10 gange højere end det, det nationale sygdomsregister viser. Undersøgelsen viste samtidig, at kun én ud af 11 var klar over sin sygdom. Og det er der god grund til, mener Allan Linneberg.

− Sygdommen er lumsk. Symptomerne er tvetydige og varierer fra person til person. Og det er velkendt, at cøliakipatienter oplever en lang periode med uforklarlige symptomer og nedsat livskvalitet, inden diagnosen cøliaki bliver stillet, fastslår han.

Symptomerne kan f.eks. være træthed eller mudren i maven. Det behøver ikke være de klassiske, hvor man taber sig og får diarré.

Lægerne skal blive bedre til at undersøge for cøliaki

Mia Rasholt er ikke afvisende overfor, at der kan være en sammenhæng mellem underdiagnosticeringen af cøliaki og den voksende interesse for glutenfri og kulhydratfattig kost.

− Hvis folk føler, at de løber panden mod muren i behandlingssystemet, og samtidig oplever, at deres ‘ondt i maven’ går væk, når de undlader at spise lyst brød, ja, så vælger de selvfølgelig at gøre det, siger hun. I Danmark har vi tradition for at se på cøliaki som en sjælden børnesygdom og har endnu ikke erkendt, at det er en relativt almindelig lidelse. Det kræver en helt anden opmærksomhed hos de praktiserende læger. Selvom der er sket meget på området de seneste fem-ti år, går det stadig langsomt.

Hun håber, at screeningsundersøgelsen vil sætte mere fokus på sygdommen, så de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på at teste for cøliaki, også selvom symptomerne er milde. Det kan gøres enkelt ved at tage en blodprøve, da der dannes antistoffer, typisk antitransglutaminase, i blodet ved cøliaki.

Selvbehandling kan gå skævt

Inspirationen til at afprøve forskellige kure, også glutenfri og kulhydratfattige, mener Mia Rasholt startede med ‘kernesund-bølgen’ i 2007, hvor bogen Kernesund familie bandlyste både mel, mælk og sukker.

− Siden har vi set en række kure, der giver folk mulighed for at fravælge gluten og kulhydrat − især stivelsesdelen. Men de har vanskeligt ved at lave de faglige sondringer og tror fejlagtigt, at det med gluten kun handler om kulhydrater. De overser, at gluten faktisk er et protein, siger hun og tilføjer:

− Det er fint at skære ned på det hvide mel, det kan vi godt undvære ernæringsmæssigt. Men jeg er ked af, at folk fravælger fuldkorn, især rugbrød, fordi det giver mæthed og rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige for at forebygge en række sygdomme.

Mia Rasholt gør samtidig opmærksom på, at der er en ernæringsmæssig fælde i at vælge glutenfri produkter.

− Nogle glutenfri produkter indeholder meget stivelse og stort set ingen vitaminer og mineraler. Hvis man skifter det hvide brød ud med glutenfrit, kan det være endnu mere næringsfattigt. Den problematik er der mange, der overser.

− Desuden er det livsvigtigt at få afklaret, om man har en sygdom som cøliaki, der kræver livslang diæt og kontrol, understreger hun. 

FAKTA
 

Læs mere om cøliaki 

Forskningscenter for sundhed og forebyggelse:
Befolkningsundersøgelse i region hovedstaden − screening for cøliaki.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25687734

Glutenfri − til hverdag og fest, Dansk Cøliaki Forening.
www.coeliaki.dk

Cøliaki og mad uden gluten
www.sundhedsstyrelsen.dk − søg cøliaki
www.sundhed.dk − søg cøliaki

Lægemagasinet 3/13
www.e-pages.dk/scanpub/401/

 

FAKTA
 

Gluten

Gluten er et proteinkompleks, der består af to proteiner: glutenin og gliadin.

Gluten findes i:

•  Hvede, byg og rug i alle former. Eksempelvis også hvedeklid, hvedekim, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, enkorn, kamut og alle andre urhveder.

•  Havre er i princippet glutenfri. Men almindelig havre indeholder små mængder af andre kornsorter fra marken og møllen og er derfor i praksis ikke glutenfri. Havre (og havreprodukter) fås specialfremstillet uden gluten.

•  Brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, bageblandinger mv.

•  Madlavningsfløde (mælk og hvedestivelse).

Gluten kan findes i:

•  Mange morgenmadsprodukter.

•  Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon.

•  Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger.

•  Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller.

•  Frosne kartoffelprodukter, chips, ristede løg.

•  Øl.

Gluten findes ikke i:

•  Mel, stivelse, gryn og kerner af majs, kartoffel, boghvede, ris, soja, tapioka, quinoa, amarant, polenta, kikærter og hirse.

•  Sesamfrø, birkes, solsikkekerner, græskarkerner, loppefrø, hørfrø, kokosmel.

•  Samt i en række ‘glutenfri’ produkter, der er renset for gluten.

Hjælp ved cøliaki

•  Folk med diagnosen cøliaki kan få en henvisning til vejledning hos en klinisk diætist.

•  Børn under 18 år kan få tilskud til glutenfri produkter (§ 41 i lov om social service).

•  Voksne kan søge tilskud (§ 100).

•  Forældre kan søge tabt arbejdsfortjeneste til pasning af børn med cøliaki (§ 42)

•  Glutenfri diæt til et barn i institution kræver en lægeerklæring.

 

FAKTA
 

Cøliaki

Cøliaki eller glutenintolerance er en autoimmun sygdom i tyndtarmen. Personer med cøliaki tåler ikke gluten, der hos dem er årsag til en immunreaktion, der skader tarmens slimhinde. Det betyder, at slimhinden har sværere ved at optage næringsstoffer fra maden.

•  Typiske symptomer er luft i tarmene, mavesmerter, tynde afføringer og underernæring, ligesom mange oplever træthed, ledsmerter, vægttab og almen utilpashed.

•  Symptomerne kan også være langt mere uspecifikke, afhængigt af manglen på næringsstoffer.

•  Diagnosen kan stilles ved hjælp af en blodprøve, da personer med cøliaki har et forhøjet indhold af antistoffet antitransglutaminase i blodet. Blodprøven kan suppleres med en biopsi eller en kikkertundersøgelse, der kan vise, om tarmens overflade er intakt.

•  Når gluten undgås, vil tarmens overflade hele og fungere normalt. Ved provokation med gluten skades den igen. Cøliaki kræver derfor livslang diæt.

•  To tredjedele af patienterne er kvinder, og cøliaki er arvelig.

Læs mere på www.coeliaki.dk

Andre sygdomme kan give lignende symptomer

Allergi overfor hvede og irritabel tarm.