Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Et nysgerrigt blik på faggruppen

− Arbejdet virkede godt organiseret. Jeg blev overrasket over, at der ikke var mere ’run’ på i så stort et køkken. Der skal 850 måltider ud af døren om dagen. Alligevel var der en enorm ro.

Antropolog Mette Krog fra reklame- bureauet Envision er på besøg i centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital. I første omgang til en rundvisning og der- næst for at interviewe tre af de ansatte om faget og selvforståelsen hos kost- og ernæringsfaglige: Hvad binder dem sammen, hvad skiller, og hvordan har den faglige stolthed det?

Arbejdsglæden er stor

− Stemningen var munter, da jeg blev vist rundt. Folk ville gerne tale om deres arbejde og gjorde sig mange overvejelser. Når chefen henvendte sig til medarbejderne, var tonen kammeratlig, fortæller Mette Krog.

Efter det positive førstehåndsindtryk var hun klar til at interviewe en økonoma, en professionsbachelor i ernæring og sundhed og en ernæringsassistent.

Hos alle tre faggrupper sporede hun masser af arbejdsglæde. Men også en vingeskudt fagidentitet.

− Alle tre nævnte fordommene om offentlig mad. Historier om dåsemad og hospitalsmad, der bliver holdt varm i timevis. De pointerede, at sådan er det ikke i deres køkken. Her bruger de gode råvarer. Og maden er højst en halv time undervejs.

Mediernes negative eksponering fylder tydeligvis meget og får faggruppen til at gå i forsvarsposition. Det giver ikke et godt udgangspunkt for faglig stolthed, mener Mette Krog.

Der skal ord på fagligheden

Hun hæftede sig samtidig ved, at de interviewede ikke satte mange ord på deres fag.

De mangler nogle til at sætte ord på fagligheden. Og de mangler forbilleder. − De mangler nogle, der holder fanen højt og repræsenterer faggruppen med ekspertviden i de mange kostdebatter om ernæring.

Vi ser sjældent en økonoma eller en professionsbachelor på tv-skærmen, og det får kost og ernæringsfaglige til at drømme om større synlighed.

Men der er også andre ting, der gør det svært at sætte ord på faget, mener Mette Krog.

− I køkkenet tilbereder de mad, som de sender af sted, men de ser den ikke blive spist. Når man ikke har et forhold til sine brugere, hvem får man så ros fra? Så skal den komme fra kollegerne, og det kræver, at man er meget opmærksom over for hinanden.

− Det tror jeg også, de er. Alligevel mangler der noget, konstaterer Mette Krog.

Mad er forbundet med noget kærligt og nært. I en børnehave vil man f.eks. snakke om, hvad børnene godt kan lide og om de kræsne børn. Men det er svært at snakke om, hvad brugerne godt kan lide, når man aldrig møder dem.

− Så er det mere nærliggende at snakke om, hvorvidt ’maden er i orden’ og dvæle ved det administrative.

Endelig er der også en del af deres ekspertise, der ikke kommer i brug, i og med det er andre faggrupper, der tager sig af den sidste anretning og serverer maden.

Interessen for mad og mennesker er fælles

De meget forskellige arbejdspladser med forskellige brugergrupper og uddannelser, der spænder fra det håndværksprægede til det mere vidensbaserede, gør det svært for kost- og ernæringsfaglige at opleve en fælles faglig identitet.

På den anden side er interessen for mad og mennesker fælles, og netop her ligger der et stærkt potentiale for faglig stolthed, mener Mette Krog.

− De tre, jeg talte med, var stolte af deres arbejde. Faggruppen udfører et vigtigt arbejde i samfundet og har en ekspertise. Og det skal de fortælle.

Både faggruppen og forbundet skal arbejde med et brand, der handler om at være eksperter på ernæring og være dem, der laver god hverdagsmad.

− Det gælder om at gå foran, være proaktiv og vise stolthed i stedet for at vente på kritik, opfordrer Mette Krog.

− De markante profiler skal stikke hovedet frem i mediedebatten. Og de kost- og ernæringsfaglige skal ’samle sig’, så samfundet kan se, hvem de er, og at der er viden bag det, de gør.

SYNSPUNKT

Faget skal styrkes og sundheden fremmes.

Kost- og ernæringsfaglige arbejder hver dag på at fremme sundheden i kommuner og regioner, enten på et praktisk plan eller gennem vejledning af borgerne. Og det gør forbundet såvel som kost og ernæringsfaglige ledere en stor indsats for at gøre opmærksom på, siger forbundets formand Ghita Parry.

− Jeg ved, at bevidstheden om fagets kerne og den faglige stolthed i høj grad er til stede hos kost- og ernæringsfaglige. Det kan vi blandt andet høre på de mange medlemmer, der har deltaget i fokusgrupperne i forbindelse med forbundets professionsidentitetsprojekt. Jeg er sikker på, at projektet vil bidrage til at give kost- og ernæringsfaglige den fælles platform og det fælles sprog, der skal til for at kommunikere på tværs af uddannelser, og også til eksempelvis medier, politikere og borgere.

 

PERSPEKTIV

Kost & Ernæringsforbundet arbejder på et professionsprojekt, der skal styrke fagligheden og de kost- og ernæringsfagliges synlighed.

Antropologens besøg hos faggruppen, som du kan læse om ovenfor, er et led i dette arbejde.

Medlemmer og samarbejdspartnere har været og vil fortsat blive inddraget i projektet gennem fokusgrupper og interview. Projektet skal:

• Give kost og ernæringsfaglige et fælles fundament og et fælles sprog 

• Styrke deres rolle i det tværfaglige samarbejde

• Sikre professionens synlighed

• Etablere partnerskaber, der sikrer fagets udvikling

• Sikre og synliggøre jobmuligheder

• Sikre kompetenceudvikling og videndeling.