Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et værdigt måltid

  • Ghita leder

Til forskel fra tidligere debatter om ældremad har medierne denne gang adresseret problemerne der, hvor de hører hjemme, nemlig i kommunerne. Kommunerne sætter rammerne for de ældres måltider. Desværre tænker de alt, alt for ofte i at gøre maden til en spareøvelse.

Debatten har lokket flere folketingspolitikere og lokalpolitikere ud af busken. Nogle har vrænget på næsen af den vakuumpakkede mad. Andre har ligefrem kaldt den uværdig. Den myte vil jeg aflive én gang for alle. Måltidets kvalitet handler hverken om produktions- eller pakkemetode. Men om maden på tallerkenen.

Det uværdige består snarere i, at mange ensomme ældre får maden leveret ved døren en gang om ugen, og derefter overlades til sig selv og en måske svigtende appetit resten af tiden.

Som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige ved vi, at der er mange udfordringer, der skal løses, før måltidet er godt, og maden bliver spist. Og vi løser dem, hvis rammerne er til det! Maden skal have høj kulinarisk kvalitet, den skal passe til de ældres ernæringsmæssige behov, og vi må ikke blive syge af den. Men denne ‘måltidets treenighed’ er ikke i sig selv en garanti for, at maden bliver spist. Der er også brug for omsorg, værtsskab og selskab. Ensomhed fremmer ikke appetitten. Tværtimod viser undersøgelser, at maden glider bedre ned, hvis den nydes i godt selskab. Det har fået nogle kommuner til at invitere de friskeste ældre til at lave mad med hinanden, andre kan spise i spisefællesskaber eller få besøg af en spiseven, der holder dem med selskab under måltidet. Jeg er sikker på, at der er mange flere veje til et værdigt måltid. Så lad os i stedet for at debattere ‘pakkemetoder’ debattere, hvordan vi i vores velfærdssamfund sikrer, at alle ældre hver dag oplever glæde ved måltidet og får spist den mad, der er så afgørende for livskvaliteten.

Ældremilliarden kan bidrage, forudsat at den udnyttes til det formål, den er tænkt. Det samme kan satspuljemidlerne, hvor der netop er afsat

11 milliarder til de ældres måltider. Det er en flot satsning. Men det er ikke nok, når rammerne for måltiderne skal udvikles og forbedres.

Ghita Parry
/ Formand