Etnologisk hverdagslivsstudie som bidrag til sundhedsfremme

Af Marie Haulund Otto, PhD Fellow, MA (Cand.mag) in Ethnology

Fra vi fylder 50 år mister vi i gennemsnit 1-2 % af vores muskelmasse årligt. Det er en stor udfordring for såvel den enkelte som for velfærdssamfundet. Den enkelte kan opleve, at han eller hun får problemer med at klare dagligdags gøremål som eksempelvis indkøb og rengøring, hvilket på sigt kan betyde flytning fra eget hjem. Noget mange gerne vil undgå, eller udsætte så længe det er muligt.

I det tværvidenskabelige projekt CALM, arbejder forskere fra fire fakulteter på Københavns Universitet sammen for at finde løsninger på, hvordan aldersrelateret tab af muskelmasse kan modvirkes. Første fase i CALM er en klinisk intervention, hvor 245 forsøgspersoner i alderen 65-80 skal indgå. Her undersøges det, hvordan kombinationen af enten let eller tung styrketræning og indtagelse af et kosttilskud med valleprotein kan modvirke aldersrelateret tab af muskelmasse. Anden fase er et innovationsprojekt, der blandt andet skal munde ud i evidensbaserede anbefalinger til den aldrende befolkning.

Men hvordan kan man udarbejde sundhedskampagner og sundhedsanbefalinger, der tager hensyn til ældre menneskers forskellige hverdagspraksisser? Hvordan integreres tilskyndede livsstilsændringer i hverdagslivet? Og hvad bliver hverdagslivet, når politikere, sundhedsprofessionelle eller forskere forsøger at definere og forandre det?

Etnologisk feltarbejde

Ovenstående er nogle af de spørgsmål, jeg som etnolog og ph.d.-studerende i CALM-projektet rejser i min forskning.

Spørgsmålene danner grobund for mit feltarbejde som er knyttet til Sportsmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Her følger jeg den kliniske intervention: informationssamtaler, scanninger, muskelbiopsier, fysiske tests og forsøgspersonernes træning. Herudover foretager jeg interviews med 24 af de deltagende forsøgspersoner i deres eget hjem. Første interview er et længere livshistorisk interview på omtrent to timer, hvor vi kommer omkring aldring samt mad- og motionsvaner i hverdagen og gennem livet. Det næste interview finder sted 6 måneder inde i interventionen, og omhandler forsøgspersonens hidtidige erfaringer med forsøget. Desuden foretages opfølgende interviews, når forsøget afsluttes efter 12 måneder og igen efter 18 måneder. Jeg deltager herudover i familiemiddage, roning, golf, gåture og andre aktiviteter, der på forskellig vis former forsøgsdeltagernes hverdag.

Det etnologiske hverdagslivsstudie

I den etnologisk sundhedsforskning er der en samlende interesse for, hvordan medicinske teknologier og etikker transformerer, udfordrer og strukturerer menneskers opfattelse af krop, selv og hverdagsliv (Jespersen 2011, Juul Lassen 2014, Otto 1993). Forbindelserne mellem videnskab og politik på den ene side og menneskers hverdagspraksisser og forståelser af ’det gode liv’ på den anden side er centrale temaer.

Hvad angår den aldrende befolkning, har både samfundet og den enkeltes forventninger til det gode ældreliv ændret sig.  Tidligere var den sidste fase af livet et spørgsmål om forfald. I dag lever mange endog meget aktive liv efter pensionsalderen og vi forventes at være mere eller mindre aktive både fysisk og socialt, til vi dør sunde og raske af alderdom som 90-årige (Juul Lassen 2014). Dette kommer også til udtryk i den kliniske intervention, hvor udviklingen på en gang understøttes, men samtidig er en konstant udfordring:

Da jeg sammen med lægen og forsøgspersonen Anne går hen til DXA- scanneren, som er på en anden afdeling, siger Anne pludselig til lægen, at hun ” så absolut ikke kan få taget den der muskelprøve i dag efter scanningen, når du sagde sidst, at man helst skal slappe af bagefter”. Hun danser tango hver tirsdag og således også denne. Henvendt til både lægen og jeg tilføjer hun: ”jeg ved ikke, om I forestiller jer, at man kan danse tango med et stift ben, men det kan man altså ikke, så den der muskelprøve må vente!” Hun leder tydeligvis efter opbakning hos mig, da hun måske kan mærke, at lægen er lidt irriteret: ”Jeg kan jo ikke lave hele mit liv om for videnskaben, synes du vel?” Jeg svarer lidt vævende, at det kan hun selvfølgelig ikke, men at det måske er meget godt at give besked. Lægen siger behersket: ”du kunne måske godt have ringet – det må du gerne gøre en anden gang, hvis du ved, at der er noget, du ikke kan deltage i alligevel.” Lægen foreslår derefter, at hun kan komme igen torsdag, men der spiller forsøgspersonen golf. Til sidst aftaler de fredag formiddag. Feltnotater den 20.maj 2014

Ved imidlertid at inddrage de ældres hverdagslivspraksisser i CALM-projektets resultater fremfor at affeje dem som støj, kan vi forhåbentlig skabe nye fleksible former for sundhedsfremme.

Hvordan opretholdes livsstilsændringer?

For at inkorporere og opretholde livsstilsændringer hos den ældre befolkning i forhold til både motion og kost, er det væsentligt, at der skabes et kollektiv omkring det enkelt individ, der understøtter disse. Et kollektiv, der vel at mærke både er socialt og materielt. Som anden forskning også har vist, er klinikere og ægtefæller, men også teknologi som scanninger, pulsure mv. , med til skabe motivation (Jespersen et.al 2013).

”Det her viser mig, at jeg har et godt helbred – eller det var I hvert fald også det lægen sagde. Min fedtprocent er lav, og mine knogler er stærke. Jeg har faktisk ingen grund til ikke at være tilfreds! Jeg kan virkelig godt lide, at man får denne her type af information. Hvor kan man ellers få sådan et helbredstjek? Det kan man jo ikke engang hos egen læge. Så det er en af grundene til, at jeg deltager. Og det er jo også en af grundene til at gennemføre.” Preben om sine scanningsbilleder, Interview den 20.8.2014.

Fremfor at studere motivation som en individuel, mental struktur, kan motivation således anskues som integreret i hverdagen. Det at skabe motivation for livsstilændringer via f.eks. kampagner, er derfor ikke kun et spørgsmål om at forbedre kommunikationen, men også et spørgsmål om at annektere og anerkende viden om kulturelle mønstre og praksisser.

Ph.d.-projektet med arbejdstitlen: Everyday life as intervention: configurations of the good late life and the ageing body indgår som en del af det tværvidenskabelige projekt Counteracting Age-related Loss of Skeletal Muscle Mass (CALM).

Projektet udføres ved Humanistisk Forskningsgruppe for Krop, Sundhed og Aldring, Afdeling for Etnologi, Saxo Instituttet, Københavns Universitet