Evidens og empati skal kombineres

  • Malene Nielsen, sundhedskonsulent

Af Signe Kierkegaard Cain

”Jeg arbejder naturligvis ud fra de officielle anbefalinger, men ældre i plejeboliger er et sted i deres liv, hvor alt det med sundhed nogle gange må vige for medbestemmelse og livskvalitet.” Sådan siger Malene Nielsen, der er sundhedskonsulent i Horsens Kommune. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring.

Efter hun blev færdig med sin uddannelse i 2011, har hun blandt andet arbejdet med sundhedstjek i virksomheder og kostvejledning til unge mødre, men de sidste halvandet år har hun været med til at starte projektet MAD I FOKUS op i Horsens Kommune. ”Projektet handler om kost til ældre i plejeboliger. De bliver ernæringsscreenet, så maden tilpasses den enkelte, og så går projektet også ud på at styrke samarbejdet mellem det personale, der er i berøring med de ældre. Målet er, at pleje- og køkkenpersonale i endnu højere grad kan være med til at sørge for, at de ældre får lige præcis den mad, der passer til deres situation – og nogle hyggelige måltider,” siger Malene Nielsen.

I det arbejde er hun rigtig glad for at være skarp på evidensen bag kostrådene og sammensætningen af måltider: ”Der var meget fokus på den evidensbaserede tilgang på uddannelsen, men ude i praksis synes jeg også, det er rigtig rart at have rygdækning i den videnskabelige evidens. Det er med til at sikre kvaliteten af mit arbejde og giver mig en faglig stolthed.”

Ikke de ti kostråd

Rigtig mange af de ældre i plejeboliger er småtspisende, og derfor handler det ikke, som med resten af befolkningen, om at spise magert og få en masse grønt. ”Når man arbejder med ældre med meget lidt appetit, så er det ikke de ti officielle kostråd, der er i fokus. Derimod er det afgørende, at de får meget fedt og protein, så de ikke taber sig yderligere og gerne stille og roligt tager på i vægt. Og så er det vigtigste faktisk, at de spiser noget,” siger Malene Nielsen.

De småtspisende ældre er en af de befolkningsgrupper der, i materialet om de officielle kostråd, nævnes som en undtagelse fra de generelle råd. Når der laves mad til dem, handler det om små, lækre portioner fyldt med energi. ”Man skal have alt det, de har brug for af næringsstoffer ind i en meget mindre portion. Og samtidig arbejder vi meget med at pirre deres sanser, så de får lyst til at spise,” siger Malene Nielsen.

Hun har blandt andet pleje- og køkkenpersonale på kursus i at blive såkaldte måltidsværter. ”Her lærer de om evidensgrundlaget bag kostrådene og om, hvad man gør, når man ikke kan efterleve dem, fordi de ældre har andre behov. Og så spiller måltidsværterne også en vigtig rolle i forhold til selve spisesituationen og melder tilbage til køkkenet, hvordan maden modtages af beboerne. Måltidsværterne er omkring beboerne i spisesituationen, og her er fagsnak strengt forbudt. Det handler om at gøre spisesituationen så hyggelig og behagelig, at beboerne får lyst til at spise mere,” fortæller hun.

Motivation

Som professionsbachelor i ernæring og sundhed er man stærk på evidensen, men mindst lige så vigtigt er det, at man kan motivere, mener Malene Nielsen. ”Jeg arbejder både med at motivere personalet og beboerne, og her er det vigtigste i virkeligheden personlige egenskaber. I vores profession skal man både navigere i videnskabelig evidens og have god føling med mennesker,” siger hun. ”De mennesker, jeg arbejder med, er meget sårbare, og det skal være på deres præmisser. Mange ældre er beskedne og siger ikke, hvis de ikke kan lide maden. Så der kan det som personale handle om at være opmærksom på, hvad de ældre faktisk har lyst til at spise,” uddyber hun.

Men hvordan forholder personalet sig til spørgsmål om evidens og officielle kostråd? ”Det er nogle gange en udfordring, at sundhed er en ting for dem derhjemme og noget andet på arbejdet. For eksempel undrer de sig nogle gange over, hvorfor de ældre ikke skal have mere grønt. Men det kræver meget tyggearbejde at spise grønsager, og de indeholder ikke ret meget energi og bør derfor udgøre en meget lille del af dagskosten for småtspisende ældre, siger Malene Nielsen. Og så handler det om at bygge bro mellem evidensen og dagligdagen ude i plejecentrene: ”Jeg kommer ind udefra med viden og evidens, og den tager personalet generelt godt imod, men de har også kæmpe viden om beboerne, og så er det vigtigt, at vi finder et kompromis mellem evidensen og de erfaringer.”

Fakta: Om MAD I FOKUS

Projektet MAD I FOKUS har været i gang siden 2013 og omfatter alle plejecentre i Horsens Kommune. Formålet er at styrke det daglige samarbejde mellem plejepersonalet og køkkenpersonalet. Desuden ernæringsscreenes alle beboere, så maden bedst muligt målrettes den enkelte. Der kommer, med projektet, øget fokus på småtspisende ældre og berigelse af maden og der udarbejdes materialer som plejepersonalet og køkkenpersonalet kan anvende i dagligdagen. MAD I FOKUS handler dog også om at skabe gode måltider for beboerne. I alle plejeafdelinger og tilhørende køkkener uddannes måltidsværter, som i det daglige har til opgave at gå foran som det gode eksempel og sørge for at måltiderne er rolige, hyggelige og motiverende for beboerne.