Få fortrinsret til studieboliger

I de store studiebyer kan det være svært at få tag over hovedet som studerende. Men du kan skyde genvej i boligkøen, hvis du er studerende eller elev og har været medlem af Kost & Ernæringsforbundet i mindst et halvt år. I februar 2018 stod 109 nye studieboliger i Valby klar til indflytning, hvor der både er franske altaner, tagterrasse og 7 handicapvenlige boliger.   

225 studieboliger

Med de nye studieboliger i Valby kan du komme forrest i køen til ca. 225 studieboliger i København og Aalborg. Det er pensionskassen for kost- og ernæringsfaglige, PKA, der står bag boligerne.
De 225 studieboliger er i forskellige størrelser og går fra 1-værelses til 3-værelelses boliger. Studieboligerne har fælles opholdsrum, fælleskøkken, fællesvaskeri etc.

De andre studieboliger er:

Margreteholmen

På Margreteholmen i København har man fortrinsret til 84 studieboliger i den præmierede gamle Konstabelskole. Der er 1-3 værelses med eget køkken og badeværelse, hvor nogle boliger har egen altan eller tagterrasse. Konstabelskolens fællesfaciliteter indeholder bl.a. køkken, vaskeri, cykelværksted, studierum og festlokale. Den månedlige husleje starter fra ca. 3.500 kr.

Aalborg

I Aalborg har man fortrinsret til 30 studieboliger i varierende størrelser med eget køkken og bad. Størstedelen af boligerne er indrettet med hems, derudover er der også særlige handicapvenlige boliger. Fællesfaciliteter indeholder bl.a. vaskeri, tv-stuer, festlokaler, cykelparkering. Den månedlige husleje starter fra ca. 3.500 kr.  

www.findbolig.nu, finder du de ledige studieboliger under pensionskassen PKA. På siden kan du også læse mere om de enkelte boliger, og hvordan du søger.