Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Sundhed skal serveres anderledes
Sussi Boberg Bæch  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Skygger solråd for optagelse af D-vitamin
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Vi løser opgaverne i fællesskab

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Fælles fundament eller buldozereffekt

  • Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

1. januar i år slog de to hovedorganisationer FTF og LO pjalterne sammen. Fusionen betyder, at den nye organisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), repræsenterer 1,4 mio. lønmodtagere fra 79 forskellige fagforbund − hvor medlemmerne har vidt forskellig faglige baggrunde og arbejdskulturer. Missionen for den nye mastodont er at stå stærkest muligt over for arbejdsgiverne, blandt andet ved overenskomstforhandlingerne.

Men spørgsmålet er: Kan medlemmerne af Kost og Ernæringsforbundet se sig selv i den store organisation, eller vil de opleve at drukne i mængden? Og hvad kan FH gøre for at fremme den kost- og ernæringsfaglige dagsorden, når det f.eks. gælder sundhedsfremme, uddannelsespladser, ligeløn med mere. Det spurgte vi FH’s formand Lizette Risgaard, Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry og tillidsrepræsentant Torben Kold Sørensen om.

FAKTA
 

FH står for Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH er en fusion af FTF og LO og repræsenterer 79 forbund og dermed 1,4 millioner medlemmer.
Fusionen trådte i kraft 1. januar i år.
Kost og Ernæringsforbundet var tidligere en del af FTF og er nu med i FH.
Lizette Risgaard, tidligere formand for LO, er formand.
Bente Sorgenfrey, tidligere formand for FTF, er én ud af seks næstformænd.

FH prioriterer en politisk indsats på seks områder

•  Arbejdsmiljø
•  Beskæftigelse
•  Uddannelse
•  Ansættelsesret og overenskomster
•  Udvikling af den offentlig sektor
•  EU og internationalt

Læs her, hvordan der arbejdes på de seks områder:

www.fho.dk/om-fagbevaegelsens-hovedorganisation

 

SYNSPUNKT
 

Torben Kold Sørensen, ernæringsassistent i Central-køkkenet på Rigshospitalet og tillidsrepræsentant for ca. 100 kost- og ernæringsfaglige:

Vi står stærkere, når vi er mange sammen

 

Tror du, at fusionen mellem FTF og LO er en fordel for Kost og Ernæringsforbundets medlemmer, fordi ‘størrelsen giver styrke’ − eller modsat: vil de få svært ved at se deres faglighed spejlet i den store organisation?

− Det er jo det store spørgsmål − om FH kan repræsentere alle med den bredde, hovedorganisationen nu har. Eller om små forbund som vores − og det enkelte medlem − vil føle, sig overhørt på bekostning af ‘det store talerør’, som skal tilgodese så mange som muligt?

Og hvad nu, når vi som faggruppe har et helt specifikt krav om f.eks. et højere aftentillæg, som betyder meget for os.  Vil det så blive tilgodeset, eller vil man lægge vægten på nogle helt andre krav? Det er svært at vide nu, men det vil jo vise sig.

− Jeg tænker dog, at det fede er, at når vi er flere, der står sammen, bliver vi forhåbentligt også lyttet bedre til. Arbejdsgiverne skal kun forholde sig til én hovedorganisation mod før to, der tilmed kunne være i kamp med hinanden, som vi så det ved de seneste overenskomstforhandlinger. Jeg håber, det betyder, at vi står stærkere, når det handler om at få vores krav igennem. Så jeg tænker, at fordelene er flere end ulemperne, og at det er det rigtige, vi har gjort ved at fusionere.

Hvordan tror du, at du som kost- og ernæringsfaglig kommer til at mærke, at du er en del af så stort et fællesskab?

− Jeg håber, at de husker at lytte og mærke efter, hvad der betyder noget for os ‘små nye’, der kommer med mange nye fagligheder, og ikke efterlader os ude i vindfanget og siger: “Sådan her kører det, fordi det ved vi virker!” Personligt tror jeg ikke, at jeg i hverdagen vil mærke så meget til, at jeg nu er med i FH frem for FTF. Det vil kun være, når der skal forhandles overenskomst. Men jeg håber, at det vil vise alle betydningen af at være medlem af en fagforening − fordi vi virkelig står stærkt så mange sammen.

 

SYNSPUNKT
 

Ghita Parry, formand for
Kost og Ernæringsforbundet:

FH sætter dagsordenen i dansk politik

 

Hvad fik hovedbestyrelsen til at sige ja til fusionen?

− Vi gennemanalyserede situationen på samme måde, som da vi i sin tid besluttede at Sundhedskartellet skulle forene sig med KTO og danne Forhandlingsfællesskabet. Og ligesom dengang nåede vi frem til, at det giver så meget mening at samles i én stor og stærk hovedorganisation. 79 fagforeninger med 1,4 mio. medlemmer kan samarbejde på tværs af fagforeningerne med fælles temaer og indsatsområder, og det giver os en kæmpe styrke i forhold til omverdenen: arbejdsgiverne, det politiske spil på Christiansborg, medierne og regnedrengene i Finansministeriet. Dét har haft afgørende betydning for hovedbestyrelsens beslutning om at bakke op om visionen.

Hvordan vil medlemmerne få gavn af fusionen?

− Medlemmerne vil både direkte fra FH og igennem Kost og Ernæringsforbundet få vigtig viden og holdninger til væsentlige samfundsudfordringer. Nu er det jo ikke mange uger siden, at fusionen blev en realitet. Så på den helt korte bane er jeg meget tilfreds med FH’s høje aktivitetsniveau. En række debatskabende emner, som også er relevante for vores medlemmer, sætter lige nu dagsordenen i dansk politik. Det gælder f.eks. ulighed, pension, dagpenge og arbejdsmiljø.

− I øvrigt har Kost og Ernæringsforbunets medlemmer via deres fagforening direkte indflydelse i forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og diverse udvalg i FH.

 Hvordan vil du komme igennem med forbundets synspunkter?

− Jeg åbner bare munden og giver udtryk for, hvad jeg mener. På medlemmernes vegne og fagbevægelsens vegne. Derudover er det altid godt at indgå alliancer.

Kan medlemmerne forvente at se sig selv i FH’s udmeldinger?

− Ja da. Emnerne i FH er generelle og vedkommende for alle i alle 79 fagforeninger. Ulighed, pension, dagpenge og arbejdsmiljø er store emner, der allerede er i spil i medierne. Konkret har jeg givet udtryk for, at FH også skal have fokus på klimaet og verdensmålene − og der lyttes.

 

SYNSPUNKT
 

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation:

1,4 millioner lønmodtagere er et stærkt signal

 

Hvordan tænker du, at den nye hovedorganisation kan favne de mange forskellige faglige interesser i 79 forbund og stadig tilgodese den enkelte faggruppe?

− Jeg ser vores forskellighed som en styrke. Det er et stærkt signal, når 1,4 millioner lønmodtagere, på tværs af brancher, sektorer og uddannelser, står sammen og formulerer fælles krav, behov og løsninger. Og det er jeg helt overbevist om, at vi kan. For trods forskellighederne står lønmodtagerne over for mange af de samme udfordringer og efterspørger fælles løsninger.

 − FH hverken kan eller skal erstatte de dagsordener, som føres i de enkelte medlemsforbund. Det er fortsat hos jer, de fagspecifikke kampe skal kæmpes. I kender medlemmernes vilkår, overenskomster og behov bedst. I har hvert jeres DNA og er eksperter inden for jeres fagområder. FH’s rolle er derimod at sikre, at fagbevægelsen også i fremtiden har et stærkt mandat over for regering og Folketing og − ikke mindst − at sikre rammerne om overenskomstsystemet. Vi har nemlig lettere ved at få reel indflydelse, når vi står sammen. Det så vi ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Det betaler sig at stå sammen på tværs af faggrupper og uddannelser. Det giver størst indflydelse og skaber de bedste resultater.

Hvordan tror du, at FH kan være med til at fremme en dagsorden, der sætter fokus på de kost- og ernæringsfagliges indsats for sundhedsfremme og forebyggelse?

− FH sætter fokus på, at alle faggrupper på forskellig vis bidrager til at få vores samfund til at hænge sammen. Nogle bidrager ved at sikre en god infrastruktur, andre ved at passe godt på vore børn og ældre eller ved at hjælpe os, når vi blive syge og har brug for behandling. Alle funktioner er vigtige. Og når det handler om at sikre en veluddannet, oplyst og sund befolkning, er de kost- og ernæringsfagliges indsats helt essentiel. Med de problemer vi ser i dag med spiseforstyrrelser og livsstilssygdomme − for blot at nævne nogle − tror jeg, at betydningen af kost og ernæring både for det enkelte menneske og samfundsmæssigt vil medvirke til, at behovet og interessen for jeres fag vil vokse markant de kommende år.

I repræsenterer også mange tusinde ledere. Hvordan kan I varetage deres interesser − samtidig med, at I også varetager deres medarbejderes interesser?

− Det ser jeg ikke som et problem. FH repræsenterer ganske vist ledere, men vi repræsenterer jo ikke arbejdsgivere. Vi repræsenterer lønmodtagere bredt − nogle af dem er ledere, men vi vil aldrig komme til at stå i en situation, hvor vi repræsenterer begge parter i en konflikt.

Helt konkret: Antallet af ernæringsassistenter falder. I skriver på hjemmesiden, at I arbejder for flere faglærte. Kan I bidrage til, at flere får lyst til at tage en ernæringsassistentuddannelse?

− Ja, på flere fronter. Vi vil arbejde aktivt for at udvide den oplysning om uddannelsesmuligheder, som folkeskoleelever tilbydes i dag. Der er alt for lidt fokus på faglærte uddannelser − det gælder også uddannelsen til ernæringsassistent. Dertil kommer, at vi har et stort fokus på at sikre flere praktikpladser til unge under uddannelse. For eksempel har vi bidraget til politiske aftaler, som gør det mere attraktivt for arbejdspladser at tilbyde et praktikforløb. Mangel på praktikpladser kan afskrække nogen fra at tage en faglært uddannelse. Det er enormt ærgerligt, og det skal ændres.

Og så det helt brede: Hvad vil du gøre for at komme nærmere ligeløn mellem kønnene på det danske arbejdsmarked?

− Kampen for lige løn for samme arbejde og arbejde af samme værdi er vigtig, uanset om man er mand eller kvinde. Det er et samfundsspørgsmål, som vi tager op, både ved overenskomstforhandlinger og i den generelle politiske debat. For at nå i mål med at skabe ligeløn skal vi samarbejde med arbejdsgiverne om løsninger, der får kvinders og mænds løn til at nærme sig hinanden. Det var f.eks. en kæmpe sejr og et gennembrud, da der i de nye overenskomster for offentligt ansatte − for første gang − blev oprettet en ligelønspulje, som skal fordeles blandt de kvindedominerede fag.

 − Men for at skabe ligeløn skal vi også se på lovgivningen, og vi skal have politikerne på Christiansborg til at handle. I FH vil vi have fokus på at forbedre de eksisterende elementer i lovgivningen. Vi vil sikre bedre kønsopdelte lønstatistikker, så lønstatistikkerne bruges mere aktivt, og vi vil forsøge at få skabt klarhed over begrebet ‘arbejde af samme værdi’. Historien viser, at ligeløn ikke kommer af sig selv, så der er behov for handling.