Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Der er meget at sige ja til i storkøkkenerne

  • Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen   [ ARKIVFOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Peter Sørensen [ ARKIVFOTO ]

Erfaringerne viser, at det eremner som klinisk diætetik og sundhedsfremme, der står øverst på mange studerendes ønskeseddel, når de starter på uddannelsen som professionsbachelor i ernæring og sundhed (pb). Men her er jobbene ikke mange, så der er behov for, at både uddannelsessteder og arbejdsgivere vækker de studerendes interesse for andre karriereveje, f.eks. i storkøkkenerne, som har masser af arbejdsopgaver, der fint matcher pb’ernes kompetencer.

Her er job at få

Første skridt på vejen kan være at få flere til at vælge praktik i et storkøkken, mener Gerda Thomassen, uddannelseskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet.

− Vi hører arbejdsgiverne sige, at de har praktikpladserne, men at der ikke er nok ansøgere. Det må blandt andet handle om, at området ikke er synligt nok på uddannelsesinstitutionerne. For der er jo masser af spændende opgaver og endda varig beskæftigelse at få som færdiguddannet, siger hun og nævner: projektledelse, administrativ og operationel ledelse kombineret med kommunikation, kvalitetssikring og sikkerhed, koordinering og styring af driftsopgaver, ernæringsscreening og -vejledning samt strategier for mad og måltider.

− Jeg ved godt, at man som nyuddannet ikke starter som strategisk leder, men man kan godt starte ‘nede’ i organisationen f.eks. med ansvar for drift, lager eller kvalitetskontrol og arbejde sig op herfra.

For at skubbe til den udvikling vil Gerda Thomassen gerne byde professionshøjskolerne ‘op til dans’.

− Her er et udviklingspotentiale, og jeg håber, vi kan fortsætte det gode samarbejde for at gøre området mere synligt og attraktivt for de unge. Uddannelsesstederne har et stort ansvar, fordi de har kontakten med de studerende. Jeg mener ikke, at man alene kan give de unge ansvaret for at opdage denne verden, hvis de kommer lige fra gymnasiet og aldrig har set et hospitals- eller plejehjemskøkken. Derfor er det vigtigt, at området bliver ‘solgt’ som ét med både fast arbejde og karrieremuligheder. En fin start kunne være en praktik i storkøkkenerne − og det, mener jeg, er uddannelsesinstitutionernes ansvar.

Vil mangle arbejdskraft

Ane Boelt, uddannelseskoordinator i Region Nordjylland, er helt enig med Gerda Thomassen i, at der skal ske noget.

− Der er bestemt et potentiale i at få uddannelsesstederne til at se mulighederne for at tilgodese behovene på fremtidens arbejdsmarked. I vores region kan vi dokumentere, at vi vil mangle arbejdskraft over de næste ti år. Og vi kan sagens bruge pb’er i ernæring og sundhed i sundheds- og specialsektorens storkøkkener til opgaver med personaleledelse, indkøb og produktionsplanlægning, kvalitetssikring og egenkontrol. Vi har allerede pb’er ansat i ledelses- og stabsfunktioner, fordi de kan analysere og strukturere. Men vi har generelt svært ved at få trukket dem herop, bare i praktik. Der er åbenbart langt til Aalborg og Hjørring, når man læser i Aarhus, konstaterer Ane Boelt.

Hun sidder med som repræsentant for arbejdsgiverne i den gruppe, som er i gang med at revidere ernærings- og sundhedsuddannelsen. Hun håber, at der med revisionen blandt andet vil komme en strammere styring af fordelingen af praktikpladser.

− I stedet for at uddanne de unge til arbejdsløshed skulle man gøre en indsats for at få dem ud i praktik i de store køkkener og på den måde flytte deres fokus. Jeg ved godt, at mange hellere vil være sundhedskonsulenter og produktudviklere, og det er en udfordring for os. Men når først vi får dem ud i vores køkkener, siger de: ”Hold da op, er det sådan, det er? Det anede vi ikke …”. Så jo, vi har bestemt også selv en opgave i at gøre os synlige og attraktive, og det er vi i fuld gang med, siger Ane Boelt og nævner Region Nordjyllands uddannelseshjemmeside, hvor praktiktilbuddene til ernærings- og sundhedsstuderende er beskrevet. Her er også beskrivelser af tidligere studerendes professionspraktikker på nordjyske praktiksteder − beskrivelser, som ”likes” i grupper på LinkedIn og Facebook for at sprede budskabet i de studerendes egen verden.

Derudover kan relevant praktik også have betydning for jobmulighederne som nyuddannet, fremhæver Ane Boelt.

− Det er input til CV’et, som kan give bedre mulighed for at komme i betragtning til job.

Brug for fagligt løft

På professionshøjskolen University College Syddanmark har Marianne Marker, studieretningsansvarlig for Ledelse, fødevarer og service, taget skeen i egen hånd. Hun er økonoma og ved derfor, hvad storkøkkenområdet har at byde på.

− Det har jeg valgt at vise de studerende, fordi jeg mener, at her er arbejde at få og kompetencer at byde ind med.

Hun erkender dog, at jobbene ikke hænger i store klaser på træerne, der er mange om buddet i regionen, men der er også brug for et løft af området.

− Her ude på landet er der tradition for at blive mange år i samme job. Og måden, man arbejder på, forandrer sig heller ikke meget. Så jeg mener, at der er brug for et gevaldigt fagligt løft, især på det kommunale område, og det kan pb’erne være med til at sikre.

Marianne Marker sørger altid for, at de studerende besøger Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

− For netop at aflive deres fordomme om, at storkøkkener er et kedeligt sted at være. Køkkenet på ligger på 7. sal med udsigt over Vadehavet. Det er et spændende sted med en progressiv holdning til både personaleledelse og mad.

De skal ikke vaske op

Når de studerende skal i praktik, sørger hun for, at de finder et køkken, som er vant til at have elever og studerende.

− Det er vigtigt, at køkkenet ikke tænker: ”De kan lige hjælpe os med at vaske op”, men laver et uddannelsesprogram, som tilgodeser de studerendes behov, siger Marianne Marker.

Det er hendes håb, at revisionen af uddannelsen vil skærpe fokus på storkøkken og catering, hvis service som forventet udgår af specialiseringen sammen med dele af produktudviklingen.

− Jeg håber, at fokus i endnu højere grad bliver på det ‘fag-faglige’ − nemlig ernæring, fordi man bedre kan efteruddanne sig i ledelseskompetencer. Og så håber jeg, at kommunerne vil få øjnene op for denne faggruppe og ansætte nogle flere.

Marianne Markers kolleger på professionshøjskolen Metropol, uddannelsesleder Cecilie Sveistrup, og studieretningsansvarlig Sara Juul Østergaard fra VIA University College i Aarhus, genkender begge billedet af studerende, som ikke taler om en karriere i et storkøkken som det første, når de starter på uddannelsen.

− Men jeg synes, at vi oplever et paradigmeskift i disse år, hvor flere og flere kan se sig selv i denne verden. Det skyldes blandt andet, at der er kommet et større fokus på kvalitet i maden, mener Sara Juul Østergaard, som også mener, at VIA gør meget for at ændre de unges fokus.

− Vi tager på studiebesøg og opfordrer dem til praktik i køkkenerne for at lære området at kende og se mulighederne
f.eks. inden for driftsoptimering, økologiomlægning eller reduktion af madspild.

Cecilie Sveistrup ser samme tendens.

− Vi har gjort rigtig meget de seneste fem-syv år for at arbejde ud fra perspektivet ‘mad’ og vende et teoretiseret udgangspunkt i retning mod praksis. Og nej, de står ikke i kø for at komme ud i de traditionelle økonomajob, men de vil meget gerne ud og bruge deres kompetencer mere bredt.

Ny generation på vej

Både hun og Sara Juul Østergaard påpeger, at der er et generationsskifte på vej i køkkenerne, som de forventer vil komme de ernærings- og sundhedsprofessionelle til gode.

− Vi uddanner dem jo ikke til økonomaer, de har en meget bredere uddannelse og kan noget andet. Så der ligger en fælles og gensidig opgave og udfordring for både os og køkkenerne i at gøre jobbene attraktive for de studerende og få ‘solgt’ måltidsproduktion som et spændende fagligt felt. Her er det supervigtigt, at køkkenerne tager rigtig godt imod de studerende og er bevidste om deres ansvar for at åbne de studerendes øjne for området og vise, at det er fagligt udfordrende, siger Cecilie Sveistrup.

− Jeg håber, at vi i fremtiden vil se stillingsopslag som ‘kvalitetskoordinator’, ‘menuplanlægger’ og ‘driftsleder’, som de kan spejle sig i. Og så håber jeg, at revisionen af uddannelsen vil gøre profilen på ‘Ledelse og fødevarer’ tydeligere, så det bliver mere synligt, hvad de kan. Det er svært at komme ud på arbejdsmarkedet uden en titel og med en bred uddannelse, som rummer mange elementer, supplerer Sara Juul Østergaard.

Storkøkken kan godt bruge pb’erne

Cheføkonoma Pernille Nørmark, Aalborg Universitetshospital

Hvad er pb’er gode til − hvad kan I bruge dem til?

− De har en mere teoretisk og analytisk tilgang til arbejdsopgaverne. De er gode formidlere, både på skrift og i tale. Hvad vi kan bruge dem til, afhænger af den enkeltes kompetencer, men som udgangspunkt er der ikke noget, vi ikke kan bruge dem til.

Hvad mangler de evt. af kompetencer, når de kommer ud fra uddannelsen?

− De mangler typisk en praktisk, håndværksmæssig baggrund, men det afhænger selvfølgelig også af den funktion, de skal varetage. Det er jo her, vi kan være med til at forme dem. Vi har alle været nyuddannede.

Hvad tænker I, der skal til for at gøre storkøkkenerne mere attraktive for denne faggruppe?

− At uddannelsesstederne italesætter storkøkkenerne som attraktive arbejdspladser med en mangfoldighed af jobmuligheder. At de kommer på virksomhedsbesøg, og at man inddrager storkøkkener som cases på uddannelsen.

FAKTA
 

Læs mere

Om uddannelsen

www.kost.dk/professionsbachelor-i-ernaering-og-sundhed

Professionsprofiler
www.kost.dk/profiler

Region Nordjyllands uddannelser
www.rn.dk – se under ‘uddannelse’ og ‘uddannelser i Region Nordjylland’