Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Frit valg skærper appetitten

  • Mette Jensen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

Hvilken mad vil syge gerne spise. Vi ved det faktisk ikke. Men vi ved, at alt for mange patienter på sygehusene er i risiko for at blive underernæret. Det gælder også her på lungemedicinsk afdeling. Og det vil vi gøre noget ved. Sådan lyder det fra kostkonsulent Hanne Sahl og cand. scient. i klinisk ernæring, Nanna Møller Lykkegaard Rasmussen på Hospitalsenhed Vest i Holstebro.

Prøvehandling gav effekt

De var derfor på tæerne, da de fik mulighed for at gennemføre en ‘prøvehandling’, der skal vise vej til nye, mere målrettede måder at tænke mad, måltider og ernæring på. Prøvehandlingen er et led i forberedelserne til den forestående flytning til det nye supersygehus i Gødstrup, der skal stå færdigt i 2020. 

− Vi havde en teori om, at patienterne ville spise mere, hvis de kunne spise frit, det vil sige, når de ville, og hvad de ville. Og dermed komme nærmere på at opfylde deres behov for såvel energi som protein, siger Hanne Sahl.

Det viste sig at holde stik. Prøvehandlingen viste en positiv tendens, og den daglige, gennemsnitlige energiindtagelse steg med ca. 2.000 kJ og proteinindtagelsen med ca.15 g. Resultatet er ikke signifikant, og Hanne Sahl og Nanna Rasmussen ærgrer sig over, at der ikke var ressourcer til at forlænge testperioden. Det ville have styrket dokumentationen.

Lungemedicinsk afdeling blev indtaget

Ernæringsenheden ‘overtog’ afsnitskøkkenet på lungemedicinsk afdeling i fire uger i februar-marts 2016. Forinden havde de også i fire uger registreret energi- og proteinindtaget hos en tilsvarende patientgruppe, så de kunne vurdere indsatsens effekt.

− Vi havde en ernæringsassistent og en klinisk diætist på afdelingen fra kl. 7-21, og evalueringen viser, at det var helt afgørende for det positive resultat, siger Hanne Sahl.

Ernæringsassistenten stod for at anrette maden i afdelingskøkkenet og servere den på en appetitvækkende måde for patienterne. Hun var desuden tilgængelig dagen igennem, hvor patienterne kunne bede om mad, når de var sultne.

− Spisetiderne blev ikke fuldstændigt ændret, men tidsrummet blev udvidet fra en halv til to timer for dagens tre hovedmåltider, tilføjer Nanna Rasmussen.

− Den kliniske diætist drog ‘ernæringsmæssig omsorg’ for patienterne, ernæringsscreenede alle, lavede en ernæringsplan, nødede og vejledte − og tog med andre ord ansvaret for, at patienterne fik den rette ernæring.

− Ernæringsmonitoreringen skal fortsætte, og den skal helt klart være elektronisk − ‘hvis der er nogle på stue fem, der ikke har spist, skal den røde lampe tænde … ’, drømmer Hanne Sahl.

Effekten af prøvehandlingen har været så overbevisende, at der arbejdes mod, at det nye mad- og måltidskoncept skal gælde på supersygehuset i Gødstrup, der bliver forsynet med både køkken og afsnitskøkkener.

Samarbejde på tværs

En af de væsentlige erfaringer fra prøvehandlingen er, at det nye koncept kræver samarbejde på alle niveauer. Og at det udfordrer kommunikationen.

− Der er brug for sparring mellem de kliniske diætister og sygeplejerskerne, mellem ernæringsassistenterne og serviceassistenterne. Der er brug for alle. Og det udfordrer kommunikationen, der skal nå alle niveauer. Men det giver os samtidig en unik mulighed for at rykke på både kultur og traditioner i køkkenet og på afdelingerne, hos kost- og ernæringsfaglige, sygeplejersker og læger.

− Og når det har kunnet lade sig gøre, så er det blandt andet, fordi vi har en ernæringschef med direkte reference til hospitalsledelsen. Det har betydet, at vi har fået løftet ernæring, mad og måltider fra at være service til at være sundhed − eller behandling, mener Hanne Sahl.

Ny viden om smag og tekstur

− Vi satte os for at finde ud af, hvad syge egentlig gerne vil spise − det skylder vi dem, men også os selv, siger Nanna Rasmussen. Og vi ved endnu kun lidt. Men nu har vi gjort os nogle erfaringer på lungemedicinsk afdeling f.eks. om smage og teksturer. Er det anderledes på andre afdelinger? Ja, givetvis. Men der er også fællesnævnere.

Patienterne er indlagt knapt tre dage i gennemsnit − kan det betale sig, at give kosten al den opmærksomhed?

− Ja, bestemt. Husk, at selvom den gennemsnitlige liggetid er kort, er der patienter, der er indlagt i længere tid. På lungemedicinsk er nogle patienter indlagt i op til en måned. Desuden kommer mange tilbage − nogle tilmed mange gange, siger Hanne Sahl.

− Og selv den, der er hurtigt ude, har gavn af et møde med en klinisk diætist, tilføjer Nanna Rasmussen. Hvis der sættes gang i en ernæringsplan under indlæggelsen, kan det være med til at til at hindre genindlæggelser.

− I øvrigt tilbydes der på sygehusene en højt specialiseret behandling på mange områder, mens der er en tendens til at overse, hvor vigtigt det er med sufficient ernæring. Der skal benzin på motoren. Vi vil være specialister og lave den mad, som syge har behov for. Så det skal vi også forske i.

FAKTA
 

Danmarks bedste hospitalsmad − på patientens præmisser

Prøvehandling på Hospitalsenhed Vest skulle vise, om et nyt madkoncept sammen med ernæringsbehandling kunne forebygge og behandle underernæring. Resultatet var positivt:

•  Patienternes energi- og proteinindtagelse steg.

•  Der er behov for yderligere studier, hvis der skal kunne påvises klinisk og funktionel effekt.

Desuden viste evalueringen at:

•  Patienterne var tilfredse, især med at kunne spise, hvad de ville, når de ville.

•  Afdelingspersonalet var tilfredse med konceptet. Det tværfaglige samarbejde gav mere plads til sygepleje, men vil ikke kunne gennemføres uden ernæringsprofessionelle på afdelingen.

www.rm.dk – Danmarks bedste hospitalsmad

 

FAKTA
 

Det betaler sig

I forbindelse med projektet blev der lavet en cost-effectiveness-analyse, der viste, at

•  de dage, patienterne var sufficient ernæret blev øget med 4,2 procent,
•  ernæringsinterventionen nedsatte indlæggelsestiden med 1,4 dag.
•  og hyppigheden af genindlæggelser faldt med 17,6 procent.

Det gjorde ernæringsinterventionen økonomisk rentabel.

Kilde: cand. scient. san., Camilla Bendix Petersen

www.diaetist.dk – søg Specialer 2017

Supersygehus i Gødstrup

Regionshospitalerne i Herning og Holstebro flytter i 2020 ind i Gødstrup. Sygehuset får eget køkken og
19 afsnitskøkkener.