Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Mad kan mere end at mætte

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Mad og måltider kan give ro og rytme i en kaotisk hverdag og give socialt udsatte en chance for at forebygge livsstilssygdomme.

12.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Og bag enhver anbringelse ligger en form for omsorgssvigt, misbrug eller psykisk sygdom i familien, der også følger børn og unge. Når det kommer til mad og måltider, mangler de rollemodeller og redskaber til at tage vare på deres egen sundhed.

Statistikkerne viser da også, at udsatte unge spiser dårligere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen og har også på andre måder en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. De løber derfor en større risiko for at udvikle livsstilssygdomme.

Den gode nyhed er, at anbragte unge spiser sundere end andre unge – så længe de er anbragt. Og den dårlige – at de ikke tager de sunde vaner med sig, når de forlader institutionen.

Det er en stor udfordring for de sociale institutioner, der først nu er ved at blive opmærksomme på, hvordan mad og måltider kan bidrage til at lære unge at mestre eget liv. Hvordan de praktiske opgaver omkring maden, samtalerne i køkkenet og det fælles måltid kan give ro og rytme i en hverdag, der ellers kan opleves som kaotisk.

Det er ikke nemt, og det viser beretningerne fra de sociale institutioner her i bladet til fulde. Tre steder, hvor kost- og ernæringsfaglige arbejder helhjertet sammen med pædagoger og ledere for at give de unge bedre madvaner, end de kom med.

Det kræver kost- og ernæringsfaglige kompetencer. Og det kræver et samarbejde mellem alle faggrupper at sætte mad og måltider i fokus. Jeg vil opfordre institutionerne til at vedtage en mad- og måltidspolitik og en handleplan, der også kan sikre, at det ikke bliver den enkelte pædagogs holdning til mad og måltider, der kommer til at præge de unge.

De unge, de vil det gerne, viser projekt Fit, food and fun lab. Hvis de involveres på en måde, der kan vise, at det er vigtigt for dem. F.eks. at de bliver bedre til at spille fodbold, til at skabe relationer eller lykkes med noget af det, de drømmer om. Og måske tilmed slippe af med noget af det, der plager dem i hverdagen, som ondt i maven, vægtproblemer eller andet.

Jeg vil opfordre alle sociale institutioner til at ansætte ernæringsfaglige, der kan bidrage til at sætte mad og måltider i fokus. Til at gennemføre en mad- og måltidspolitik. Og til at indføre et jævnligt sundhedstjek af de unge, der ikke alene fokuserer på de psykiske problemer, men også opdager og behandler de fysiske problemer.

Det er godt for de unge. Det kan forebygge livstilssygdomme. Og det betaler sig.