Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Vil gøre dansk madkultur grøn
Sanne Hansen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Buffet i krise
Mette Iversen    [ TEKST ]  iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Japansk svamp åbner for velsmagen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Portionsstørrelser betyder noget for helbredet

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Siden marts har mange af os arbejdet hjemme, og det vil være et vilkår for nogle en rum tid endnu. Mange mangler derfor den daglige gå- eller cykeltur til arbejdet, turene forbi kollegaens bord, kantinen eller kaffeautomaten – og selvfølgelig at kunne gi’ den gas i motionscenteret.

Hjemme er forsyningerne lettere tilgængelige, og behovet for at motionere træder hurtigt i baggrunden, når vi har sat os foran computeren.

Og der går ikke lang tid, inden forandringerne indtræffer. Det gjorde professor Bente Klarlund klart hen over ‘Lægens bord’ på TV for flere uger siden. Bare 14 dages inaktivitet kan ses i blodet og mærkes på musklerne, der svinder ind.

Det er desuden velkendt, at vi ændrer kostvaner, når verden bliver vendt på hovedet. Stress og utryghed øger appetitten. Og søde sager kan dulme en begyndende desperation.

DTU Fødevareinstituttet har derfor også sat den nationale undersøgelse af vores kostvaner i bero og er i stedet i gang med at undersøge, hvordan pandemien påvirker vores kostvaner. Mit gæt: Vi har spist og drukket mere og andet, end vi plejer. I hyggens navn. Og fordi mad kan mere end at mætte.

Selv udviklede jeg en opskrift på nogle lækre coronaboller. Så lækre, at de blev bagt igen og igen i min lille familie. Og vi spiste hurtigt rub og stub – og egentlig alt for meget.

For andre går det modsat. Ensomhed kan tage appetitten. Og hos ældre, der i forvejen spiser meget lidt, kan de daglige måltider gå helt i stå.

En anden gruppe, der også kalder på opmærksomhed fra ernæringsprofessionelle, er unge med en spiseforstyrrelse. De har måske længe været fejl- og underernæret, og det gør dem sårbare over for Covid-19.

Faktum er, at konsekvenserne af isolation og desperation rækker langt videre end de kilo, vi spiser os til lige nu. Men både de milde og de alvorlige konsekvenser af ændrede madvaner og mindre fysisk aktivitet kan øge behovet for hjælp fra ernæringsprofessionelle. Vi må derfor være klar til at levere den hjælp, der er brug for, til at komme tilbage på sporet med sundhedsfremmende og forebyggende levevaner. 

Det er også missionen med kampagnen Ret portion, der er sat i værk af Rådet for sund mad. Kampagnen skal forebygge overvægt og har ikke noget med krise og stress at gøre, men med det hverdagsfænomen, at vi spiser og drikker mere og mere i takt med, at mad- og drikkevarer anrettes og pakkes i stadig større portioner.

Kampagnen skal få os til at finde balancen mellem det, vi spiser, og vores fysiske aktivitet – inden vi køber ind, inden vi sætter mad på bordet, inden vi nøder hinanden – inden vi bager for mange lækre coronaboller. Det er nemlig lettest ikke at spise for meget, når der ikke er mere, når det er hverdag, og når vi husker, at mad kan mere end at mætte.