Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Faglig udvikling giver mening

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Mikkel Bache [ f o t o ]

I mange år har medarbejdernes udvikling været på dagsordenen som et must, fordi kravene til blandt andet selvledelse og deltagelse i arbejdet vokser, og fordi udvikling fremmer trivsel og glæde. Men FTF's arbejdsmiljørapport fra 2012 viser, at mulighederne for udvikling i jobbet som kost- og ernæringsfaglig er markant lavere end hos de andre medlemsgrupper i FTF.

Det er dog ikke en universel sandhed − for mange køkkener prioriterer udvikling og uddannelse af de ansatte højt.

En uendelig trappe

I virksomhedsgrundlaget for centralkøkkenet på Glostrup Hospital står: ’Vi er det uddannende køkken’. Ifølge køkkenchef Gitte Breum betyder det, at der altid er en plan for både individuel og fælles kompetenceudvikling af alle medarbejdere.

− Det er som en uendelig trappe, der står nogen på alle trin, for vores håndværk skal vi altid udvikle, siger hun.
Blandt andet derfor tog man allerede i 2000 livtag med smag og sensorik. En udvikling, der for alvor tog fart i 2006 i forløbet ’Kulinarisk kompetenceudvikling’ for cirka 30 medarbejdere. Og processen er aldrig stoppet.

− Vi blev opmærksomme på, at vi groft sagt er uddannet til at lave mad i store gryder, få den færdig og af sted til tiden, 365 dage om året. Og at vi koncentrerer os mere om næringsberegninger end smag − stadig groft sagt.

− Da vi gik fra varmholdt til køleproduktion, fandt vi ud af, at der skete noget med smagen, fordi maden opfører sig anderledes, når den skal holde sig i længere tid på køl. Det ville vi have bedre styr på, forklarer Tine Gram, kvalitetskoordinator og økonoma.
Samtidig, tilføjer hun, er medarbejderne lidt lost, fordi de den ene dag producerer sovs, næste dag kød og dagen efter igen grøntsager og ikke altid ved, i hvilken sammenhæng det hele indgår. Den fabriksfølelse ville alle gerne af med. 

− Derfor valgte vi at sætte fokus på den gode smag.

Har fået et fælles smagssprog

Det blev til et forløb med ’smagsdommerne’ Claus Angelo og Carsten Lunding, der lærte medarbejderne om de fem grundsmage og om smagsnuancerne. Det gav blod på tanden, og alle blev sendt på et smags- og sensorikkursus, fortæller Tine Gram.

− Vi lavede interviews med medarbejderne om at implementere det lærte i driften, der blev lavet beskrivelser og guides i smag, og vi uddannede to nøglepersoner for den kulinariske kvalitet.

− Så vi taler smag i mange sammenhænge. Det har givet et stort engagement, at alle ved, hvad de laver, og føler, at de bidrager til en god smagsoplevelse, siger Tine Gram.

− Maden er vores kerneydelse og eksistensgrundlag − derfor valgte vi smag som fokus for faglig udvikling.

Et skræddersyet forløb

I Ikast-Brande Kommune leverer Madjyden mad til i alt 650 ældre. Maden produceres af 28 medarbejdere i to kommunale køkkener. Sammen med 120 kolleger fra ældreområdet i Herning, Lemvig, Struer og Holstebro kommuner afsluttede de i foråret et to gange ti dages kursus på Uddannelsescenter Holstebro (UCH).

− Vi har flere gange tilmeldt medarbejdere til AMU-kurser, som ender med at blive aflyst på grund af for få deltagere, så vi havde behov for at få strikket noget andet sammen, siger leder, Dorthe Vogt Rasmussen.

Det behov havde andre køkkener også, viste det sig − og i et samarbejde mellem de fem køkkenledere, UCH og to jobkonsulenter lykkedes det at få skræddersyet kursusforløbet ’Oprust dine ernæringsfaglige kompetencer’ til køkkenernes behov. Og at sikre vikardækning via job-rotationsordningen i de 20 dage, medarbejderne var væk. Det fik både økonomi og drift til at hænge sammen, siger Dorthe Vogt Rasmussen.

Vi kræver viden og selvstændighed

Efteruddannelse er dog ingen sjældenhed hos Madjyden.

− I MUS-samtalerne taler vi om, hvad medarbejderne ønsker for at øge deres kompetencer, for der er sket et paradigmeskift på arbejdspladserne. Vi arbejder i teams, der i høj grad er selvstyrende. Værdierne ansvarlighed, tillid og dialog danner sammen med fagligt dygtige medarbejdere fundamentet i produktionen. Vi lever desuden i et vidensamfund, hvor medarbejderne skal svare på spørgsmål om kosten fra borgere, pårørende og hjemmeplejen. Som leder er det min rolle at bane vejen for det, siger Dorte Vogt Rasmussen.

Skal hun kort sammenfatte, hvad forløbet har givet køkkenet, siger hun:

− Vi har fået redskaber til at arbejde med kvaliteten, og vi har fået en del gladere medarbejdere.

Dialogen var guld værd

35-årige Elin Pedersen, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i Madjyden, var med på kurset.

− Dialogen og udvekslingen med de andre køkkener var guld værd, og jeg fik opdateret min viden fra grunduddannelsen. Vi havde en fantastisk uge om personlig udvikling, hvor jeg blandt andet lærte at sige tingene på en god og ærlig måde til mine kolleger i stedet for at knurre ad dem.

− Jeg er nysgerrig som person og elsker at møde og tale med folk. Er man ikke det, står man stille, er min påstand. Derfor bad jeg om at komme med. Og så skal jeg gå forrest som TR − og vise de andre, at det betyder noget at få papir på sine kompetencer i disse tider, siger hun.

Hun roser ledelsen for dens lydhørhed og tilføjer:

− De får jo også mere ud af os, hvis vi får bedre redskaber, og vi skal være på dupperne, fordi vi har konkurrence fra andre leverandører. Men det giver medansvar og ejerskab, at man bliver belønnet for sin indsats med uddannelse.
 

SYNSPUNKT

Udvikling er for alle

Når engagementet og energien skal holde, skal man udfordres. Det gælder uanset uddannelsesniveau og jobfunktion, mener Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.

– Det er sundt at blive udfordret. Det kan være gennem efteruddannelse, ved at påtage sig nye arbejdsopgaver eller projekter på arbejdspladsen, der kræver noget nyt af en. Det giver ny viden og nye redskaber, øger kvaliteten i arbejdet og lægger op til kompetente og kreative løsninger.

– Og så giver det mulighed for at reflektere over sit arbejde og minde sig selv om, at det man gør, er meningsfuldt og betyder noget for mange mennesker.

 

FAKTA
 

Scorer lavere på udviklingsmuligheder

I FTF's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø fra 2012 scorer medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet 67,8 point på udviklingsmuligheder. Det er lidt over landsgennemsnittet, men under gennemsnittet for FTF. Forklaringen på forskellen til FTF kan, ifølge rapporten, skyldes, at der i medlemsgruppen er relativt flere med en erhvervsuddannelse og færre med en bacheloruddannelse, hvor der oftest er indbygget højere krav til faglig udvikling og refleksion.

www.ftf.dk/dokumentation
− søg ’Psykisk arbejdsmiljø og helbred’.

www.kost.dk/psykisk-arbejdsmiljoe

 

FAKTA
 

Partnerskab med køkkenerne

Vi var ude i alle køkkener og tale med medarbejderne om deres behov og havde lederne med i en styringsgruppe. Vi lavede deres ord og behov om til et kursus.

Sådan beskriver uddannelseskonsulent Charlotte Kastrup og underviser Danutha Ehlers fra Uddannelsescenter Holstebro kortfattet deres nye tilgang til at målrette kursus for de kost- og ernæringsfaglige medarbejdere i fem kommuner.

Konceptet udvides nu til de køkkener, der laver mad til kantiner på arbejdspladser og uddannelsessteder.

− Vi hørte fra nogle medarbejdere, at de ikke havde været på efteruddannelse i mange, mange år, så behovet var stort. Og vi kan se, at det opsøgende arbejde passer virksomhederne − at vi laver uddannelsesplanerne sammen med dem, ud fra deres hverdag. Det partnerskab skal vi udbygge.

Til september får 70 medarbejdere fra madservice i Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for at opruste deres ernæringsfaglige kompetencer.

www.ucholstebro.dk