Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Farvel til Børnemaden

  • Marie Preisler [ t e k s t ] Scanpix [ f o t o ]

Et valg mellem to onder. Sådan oplevede Inga Ager det, da der skulle spares i vuggestuen, hvor hun er kostfagligt eneansvarlig. Vælg mellem at blive sagt op, eller at gå markant ned i tid, lød arbejdsgiverens ultimatum, og det fandt Inga Ager helt urimeligt:

− Det er en helt umulig situation at sætte mig i. Jeg skulle vælge mellem at blive arbejdsløs eller nøjes med en arbejdsuge med så få timer, at det ville være svært at leve af, og som desuden ville forringe min efterløn og min dagpengeret.

− Deltid ville samtidig give umulige rammer om madlavningen til børnene, siger hun.

Pest eller kolera

Inga Ager er 58 år, uddannet økonoma og arbejder som kostfagligt eneansvarlig i vuggestuen Børneuniverset i Snejbjerg ved Herning. Jobbet er på 32 timer, som er fordelt på madlavning, rengøring og timer som pædagogmedhjælper.

Fra 1. februar 2013 er stillingen beskåret til bare 21,5 time om ugen − og der er skåret ned på såvel rengørings- som køkkentimerne. Inga Ager har hidtil brugt 15,5 timer om ugen på at lave mad til vuggestuens børn, men timetallet reduceres til ti timer om ugen med den begrundelse, at vuggestuen ikke længere selv fremstiller formiddags- og eftermiddagsmad.

− Jeg kan slet ikke se, hvordan det på ti timer er muligt at nå at planlægge og købe ernæringsrigtigt ind til alle måltider, tilberede varm middagsmad og rydde af efter 20 børn − foruden egenkontrol og andre tilbagevendende opgaver, siger Inga Ager.

Samtidig betyder et job på bare 21,5 timer om ugen, at hun går så meget ned i løn, at det ikke kan betale sig at arbejde. Hun mister også sin ret til fuldtidsunderstøttelse, og det får konsekvenser for størrelsen af en eventuel efterløn.

− Jeg har kun få år tilbage, før jeg når efterlønsalderen, og jeg har tidligere altid haft fuldtidsjob. Så jeg forventede at være berettiget til fuld efterløn, en mulighed, jeg ville miste på deltid. Omvendt er jeg glad for at arbejde, og jeg har egentlig ikke lyst til at holde op. Det er et svært dilemma.

Nej til deltid

Inga Ager kontaktede Kost & Ernæringsforbundet, da hun fik brev om, at hun er opsagt fra sit hidtidige job, men at hun kan fortsætte på 21,5 timer, hvis hun ønsker det. Forbundets jurister hjalp hende med at formulere en skriftlig udtalelse, hvori hun protesterer mod at skulle gå ned i tid for at blive i jobbet.

Men timereduktionen står ved magt, og Inga Ager har derfor valgt ikke at sige ja til det nye job på færre timer. Så nu er fremtiden usikker:

− Jeg har brugt lang tid på at spekulere over, hvad jeg skulle gøre. Min beslutning er at sige nej til at gå så meget ned i tid. Så hellere miste jobbet. Jeg tror på, der er en bedre fremtid for mig et andet sted.

Nye kompetencer

Det er anden gang inden for få år, Inga Ager oplever at miste jobbet på grund af kommunale nedskæringer på køkkenområdet. Hun stod i spidsen for fusion af fire storkøkkener og var tovholder på opførelse af nyt storkøkken, men da området blev udliciteret, valgte hun at tage imod en fratrædelsesordning.

Parallelt med jobbet i vuggestuen har Inga Ager styrket sin kostfaglige profil ved at følge en netbaseret toårig kostvejlederuddannelse, som hun afslutter næste sommer. Hun håber, at de mange kompetencer kommer hende til gode, når hun skal ud og søge nyt job.

− Selvom min alder kan vise sig at være en hindring, er der forhåbentlig brug for min viden og erfaring i et relevant job i en tid, hvor der mere end nogensinde er fokus på sund levevis.

− Det er også tosset for kommunen at spare nogle løntimer i vuggestuen og i stedet skulle betale mig dagpenge og eventuelt senere finde mig et seniorjob.

GUIDE

TIL STILLINGSÆNDRINGER
ARTIKEL: Mette Jensen [ t e k s t ]

Din arbejdsgiver kan altid ændre din stilling. Det sker inden for rammerne af ledelsesretten, overenskomsten, lovgivningen og ansættelseskontrakten. De ændringer, der ligger uden for aftalens vilkår og forudsætninger, skal gennemføres ved:

  • at tilbyde dig ansættelse på ændrede vilkår, og
  • at opsige de hidtidige vilkår.

Væsentlige ændringer

Det gælder, når der er tale om ’væsentlige stillingsændringer’, og det kan være:

  • ændringer i tjenestested
  • lønnedgang
  • nedsættelse af det ugentlige antal arbejdstimer (så lønnen mindskes)
  • ændringer i ansvarsområder eller stillingsindhold
  • ændringer i arbejdstidens placering.

Hvorvidt en stillingsændring er væsentlig, er dog altid en konkret vurdering.
Stillingsændringer skal være sagligt begrundet, som det også kræves ved andre opsigelser.

Ned i løn

Som hovedregel er en lønnedgang altid en væsentlig stillingsændring. Den skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel således, at du som medarbejder får tilbudt en stilling på ændrede vilkår (her den lavere løn) og med den retsvirkning, at du kan vælge at fratræde efter udløbet af dit opsigelsesvarsel og tillige få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, hvis du har været ansat henholdsvis 12, 15 eller 18 år.
Hvis du fratræder efter udløbet af dit opsigelsesvarsel, vil der ikke være karantæne fra a-kassen.

Øvrige ændringer

En væsentlig ændring i arbejdstidens placering skal varsles efter samme regler.
Det kan være, hvis du i stedet for at arbejde fast i dagtimerne skal arbejde i aftentimerne eller på et nyt tjenestested, som øger transporttiden væsentligt, eller at din stilling ændrer indhold, så der reelt er tale om en anden stilling.

Kontakt

Hvis du vil have en vurdering af de ændringer, du er udsat for, er du velkommen til at kontakte forhandlingsafdelingen i Kost & Ernæringsforbundet:

33 41 46 60
post@kost.dk