Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Farvel til kostfaglige truer beboernes sundhed

I midten af januar forlod kostfaglig leder Eva Sørensen og hendes to kolleger, centralkøkkenet på Botilbud-Handicap, afdelingerne i Hadsten. De var blevet fyret som led i en sparerunde, der lukkede centralkøkkenet og flyttede tilberedningen af maden ud i de enkelte boenheder. Her varetages opgaven af ufaglært plejepersonale og pædagoger.

Diæterne spares væk

I tre år har Eva Sørensen været kostfaglig leder og dermed ansvarlig for maden til bostedets godt 40 fysisk og psykisk handicappede beboere og 90 ansatte. Hun har desuden leveret mad til et andet botilbud i Favrskov Kommune. Sammen med mødeforplejning, madpakker, mad til en kommunal klub mm. – i alt ca. 50-60.000 portioner om året, vurderer hun.

Eva Sørensen er bekymret for, at beslutningen om at lukke køkkenet og fyre det kostfaglige personale vil få konsekvenser for beboeres sundhed og velbefindende.

– Jeg tror ikke, at pædagoger og ufaglærte, som nu står for maden, kan sikre den samme varierede, sunde og næringsrigtige mad, vi som kostfaglige i centralkøkkenet stod for, siger Eva Sørensen og fremhæver, at der er mange handicap at tage hensyn til:

– Der er mongoler, som godt ved, hvad de kan lide at spise – burgere, pommes frites osv., men som ikke kan mærke, hvornår de er mætte, så de putter bare i munden. Nogle har stærkt nedsat hjernefunktion, så de aldersmæssigt svarer til to-tre år, og som ingen chance har for at bestemme, hvad de putter i munden. Nogle skal have diabetesmad, andre glutenfri, nogle er småtspisende, andre overspiser, nogle har synkebesvær osv.

– Vi tilrettelagde menuen efter de otte kostråd, så den altid var sund, nærende og grov med masser af grøntsager, magert kød, hjemmebagt brød osv. Vi bagte 2,5 tons mel op om året, fortæller Eva Sørensen.

Konsekvenser for beboernes sundhed

Sådan tror hun ikke, det bliver fremover.

– Lige nu er det en fra rengøringen, som laver mad til to af husene. I de andre er det ufaglærte sammen med pædagogerne, som står for maden. Kostfagligt set mener jeg, at det er en ganske forfærdelig beslutning, og jeg tror, konsekvensen på længere sigt bliver, at beboernes sundhed bliver dårligere. Ufaglærte har ikke en chance for at forholde sig til de forskellige kostbehov, og beboerne bliver syge, hvis de ikke får den mad, de har brug for. Det har vi gjort ledelsen opmærksom på, men det handler jo om bundlinjen.

– I øvrigt har jeg også svært ved at se, hvordan de vil spare. Hvis ikke man handler stort ind, men køber ind lokalt og i mindre portioner, bliver det jo meget dyrere, påpeger Eva Sørensen.

En ny måde at tænke på

Botilbuddets forstander, Tage Johnsen, fra afdelingen i Hadsten, deler ikke Eva Sørensens bekymringer. Han mener sagtens, at pædagoger og ufaglærte omsorgshjælpere kan løse opgaven.

– De varetager den selvfølgelig på en anden måde, fordi det nu er en helt anden funktion. Vi har moderniseret vores tænkning - væk fra institutionstanken med gammeldags centralkøkken, fælles økonomi osv. Det er beboernes eget hjem, og derfor skal tingene foregå så tæt på dem som muligt. De pædagoger, som hjælper dig op om morgenen og giver dig tøj på, er også dem, som hjælper dig med at få noget at spise. Og her betyder det ikke voldsomt meget for mig, hvilken faglig baggrund man har. Plus at vi har velfungerende køkkener i husene, hvor man sagtens kan lave mad. Så vi har foretaget en pædagogisk og socialpolitisk prioritering, siger Tage Johnsen og tilføjer, at de beboere, som kan, skal deltage i indkøb i de lokale butikker og madlavning i husene.

Den tidligere kostfaglige leder fortæller, at beboerne har mange forskellige behov i forhold til maden – kan ikke-kostfagligt personale håndtere dem, mener du?
– Nogle få har diabetes, og enkelte får sondemad, men det klarer personalet fint. Nogle spiser for meget og andre for lidt, men det ser jeg primært som en pædagogisk opgave at håndtere. Det vigtigste er, at maden er sund, og det sker der ingen ændring i. Der vil komme en helt anden nærhed omkring maden i forhold til beboerne. Og her taler vi af erfaring, for i flere af de andre botilbud i kommunen har man kørt uden centralkøkken i årevis - uden problemer, siger Tage Johnsen.

Køkkenliv ville have talt med de medarbejdere, som har overtaget maden, men ledelsen vurderede at ordningen, var for ny og opfordrer i stedet Køkkenliv til at vende tilbage om et halvt år for at se, hvordan det er gået.