Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Faste − mode eller livsstil

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] | Scanpix [ f o t o ]

Det er populært at faste. En-dagskuren, 5:2 og 6:1 kuren fylder boghylder og dameblade og har føjet endnu en dimension til jagten på det sunde og slanke liv. Eksperter diskuterer, om faste er en kur, livsstil, et værktøj til vægttab eller sundhedsfremme.

Spørger man professionsbachelor i ernæring og sundhed og selvstændig sundhedskonsulent, Marie Steenberger, er faste først og fremmest en god måde at komme i kontakt med sin krops signaler om sult og mæthed. Signaler, vi intuitivt lyttede til som helt små, men som i opvæksten er blevet forstyrret af normer og krav, om f.eks. at ‘spise op’ eller ikke veje for meget.

− Det er interessant, hvad der sker, når vi ikke må spise hele tiden. For mange er det at spise bare blevet en vane, vi gør det på klokkeslæt og lytter ikke til kroppens signaler om sult eller ikke sult. Når man faster, mærker man sult, og for nogle er det rart, de får måske en lettere fornemmelse i kroppen. For andre kan sult være ubehageligt, fordi de er bange for, at de overspiser, når de mærker sult. Derfor har de vænnet sig til at småspise hele tiden. Vi kan lære meget af at erfare, at sult ikke er farligt.

Styr på spisemønsteret

Den ene side af fasten er altså ifølge Marie Steenberger at blive fortrolig med kroppens signaler. Den anden er at håndtere, hvis man spiser ‘på sine følelser’.

− Der er mennesker, som spiser, når de er vrede, trætte, kede af det, glade osv. Det handler om alt muligt andet end bare at være sulten. Det finder man ud af, når man faster. Man kan blive urolig og rastløs, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre af sig selv, når de følelser er på spil, og man ikke kan dulme dem med mad. For mig at se er det måske det mest interessante udbytte af at faste − at man kan kortlægge sit spisemønster, siger Marie Steenberger.

Det varige vægttab er svært

For mange er det først og fremmest ønsket om et vægttab, som giver lyst til at prøve kræfter med den periodiske faste, typisk i den populære 5:2-udgave, hvor man spiser ‘normalt’ fem dage om ugen, mens man i to dage kun spiser lette måltider morgen og aften. Men det har ph.d., human biolog Anders Nedergaard ikke den store fidus til.

− Ud fra den viden, man har om vægttabsmetoder, er faste lige så godt som enhver anden slankekur. Men hvis man vil opnå et varigt vægttab, skal man jo faste resten af livet, og det vil være urealistisk for de fleste. Undersøgelser viser, at det er sværere at fastholde et vægttab på 10 kilo i to år, end det er at holde op med at ryge. Blivende vægttab forudsætter en blivende livsstilsændring, og det er folk generelt ikke gode til. I mine øjne handler det sunde liv ikke om at faste, men om at spise grønt, bevæge sig og vågne glad om morgenen.

Energiniveauet holdes under faste

Når det er sagt, er der biologisk set nogle interessante mekanismer ved faste, som har fanget Anders Nedergaards nysgerrighed som forsker.

− Jeg er ‘vokset op’ i et fitnessmiljø, hvor det er god latin at sige, at folk skal spise 6-7 måltider om dagen for få nok kulhydrater og ikke miste muskelmasse, hvis man træner hårdt. Det begyndte jeg at læse på, og noget tyder på, at det ikke er tilfældet, måske tværtimod, siger han.

− Mennesket er omkring 150.000 år gammelt. Det er blot nogle få tusinde generationer siden, så genetisk er vi stadig tæt på, og det er nok ikke realistisk at forestille sig, at mennesket dengang spiste tre gange om dagen − eller bare hver dag.

I det lys kan man sige, at hvis evolutionen havde vist, at vi blev slatne af ikke at spise i en dag, ville vi have set anderledes ud. Men det ser tværtimod ud til, at kroppen bliver utrolig god til at holde på muskelmassen og til at fungere, selvom den ikke har fået så meget mad. Sammenlignet med slankekure er det interessant, fordi man ikke taber lige så meget muskelmasse under en faste og samtidig har energi − noget, folk på slankekure ofte klager over ikke at have, forklarer Anders Nedergaard og uddyber;

− Når leveren er tømt for glykogen, skal kroppen mobilisere energi fra andre depoter. Det gør den ved hjælp af væksthormon og adrenalin. Væksthormon er med til at beskytte mod muskeltab, når der er underskud af energi, mens adrenalinen virker stimulerende på centralnervesystemet og derfor er med til at holde opvaktheden og den subjektive oplevelse af energiniveauet oppe, når maden ikke gør det. Adrenalin virker også appetithæmmende og er dermed den faktor, der gør, at langt de fleste mennesker ikke oplever særligt meget sult, når de først lige er kommet igennem den indledende maveknurren (se fakta).

Man skal vide, hvorfor man vil tabe sig

Marie Steenberger anbefaler gerne folk at faste, hvis de ønsker et vægttab, forudsat at de er i ‘de rigtige hænder’.

− Man taber sig ikke mere af at faste end af at være på en anden slankekur. Men for mange er periodisk faste en mere overskuelig måde at sætte skub i et vægttab på, end når man skal være på en kalorierestriktiv diæt syv dage om ugen. Der kan også være nogle sundhedsfremmende effekter ved at faste, som dog ikke er solidt underbyggede i undersøgelser endnu: lavere blodtryk og kolesteroltal og mindre risiko for diabetes og hjerte-karsygdomme. Jeg hører også, at folk oplever, at de sover bedre, når de faster periodisk, måske fordi kroppen bruger mindre energi på at fordøje. Faste kan dog også puste til en latent spiseforstyrrelse, og det skal man ikke negligere. Eller sætte skub i en udvikling, hvis man f.eks. har et madmisbrug, man ikke er bevidst om. Jeg sætter derfor tit vægttabet på pause, når folk kommer til mig, og starter i stedet med at kortlægge deres mentale begrundelser for at ville tabe sig. Hvis man spiser, fordi man er ulykkelig, skal man starte et andet sted end med at faste. 

FAKTA
 

Fastens sundhedsmæssige fortrin

Fasten ser ud til at have forskellige sundhedsmæssige fortrin, som et lavere blodsukkerniveau, insulinniveau, kolesteroltal og et lavere niveau af kronisk inflammation.

Faste fintuner tilsyneladende forbrændingsprocessen, så den skader cellerne mindre.

Mange oplever at få mere energi under fasten og imellem fasteperioderne. Det kan skyldes, at fasten øger kroppens produktion af en række hormoner, der virker opkvikkende.

Læs om den videnskabelige baggrund i 'En-dags kuren', se side 29.   

 

FAKTA
 

Når kroppen sulter

Når man holder op med at spise, sker der en proces, som kan opdeles i fire faser:

  1. I første fase udnytter kroppen det sukker, som kommer fra tarmen til leveren, hvor det bliver til glucose, og herfra ud i blodet.
    I hvile bruger kroppen 30-40 procent fedt og resten kulhydrat.
  2. I næste fase, når der ikke kommer mere sukker fra tarmen, mobiliserer kroppen i stedet glucose fra leveren, som har et slags ‘kulhydratlager’ af glucogen, der nedbrydes til glucose.
  3. Når leveren er tom, og kroppen stadig har brug for sukker, danner den glucose ud fra aminosyrer og glycerol, som primært kommer fra fedtforbrænding.
  4. Herefter skifter kroppen til fjerde fase, hvor leveren danner ketonstoffer ud fra fedt. Det er smart, for her kommer 95-100 procent af energien fra fedt. Og kroppen producerer samtidigt mere væksthormon, glucagon, som beskytter musklerne og dermed mindsker tab af muskelmasse, som man ellers oplever ved en almindelig slankekur. Det betyder, at man ikke bliver træt og sulten på samme måde, som når man er på slankekur. Den fjerde fase fortsætter, indtil man rammer sin bund i fedtprocent − efter en måned eller to. Nogle mennesker har overlevet op til fire måneder uden mad.

Kilde: Anders Nedergaard, ph.d. og human biolog

 

FAKTA
 

Faste som religiøs renselse

Faste er en form for askese − en religiøst begrundet afholdenhed fra mad og evt. og drikke i en periode. Faste var tidligere en forberedelse til hellige handlinger, men har også været brugt som disciplinering og som middel til egentlig verdensfornægtelse som i jainismen.

I den katolske kirke kan bodsdage omfatte abstinens (ikke spise kød) og faste med et enkelt dagligt måltid. I dag er det kun akseonsdag og langfredag, der er pligtige faste- og abstinensdage, hvor der tidligere var 40 fastedage inden påske.

Islam påbyder en måneds faste, kendt som ramadan, der dagligt brydes efter solnedgang.

Frem til reformationen var fastelavn aftenen før den kristne faste. I Danmark kom fastelavn dog snart til at betegne de tre forudgående dage, hvor man åd og drak for at have noget at stå imod med under fasten. Dagene kaldtes flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag.

Med Reformationen i 1536 ophørte fastepligten i Danmark, men helt op til 1800-tallet bevarede fasten sit præg af bods- og andagtstid.

Kilde: Den Store Danske

Læs mere

Nye bøger om faste

  • En-dagskuren: Anders Nedergaard, Michael Jeppesen og Martin Borch Jensen. Peoples press, 2013.
  • 5:2 kuren: Michael Mosley, Politiken, 2013.
  • 6:1 MK Bootcamp: Michelle Kristensen, Lindhardt og Ringhof, 2014.