Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Fedmeoperation er en stor beslutning

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Klinisk diætist Merete Espensen fra Sydvestjysk Sygehus’ bariatriteam vejleder patienter, som skal have foretaget fedmekirurgi, enten i form af en gastric bypass, den type operation, flest overvægtige i Danmark får, eller en gastric sleeve-operation, der ikke er så udbredt (se fakta).

Merete Espensen er med i forløbet, både før og efter at patienterne bliver opereret.

− Vi kræver, at de taber otte procent af deres vægt på tre til seks måneder inden operationen, og derfor er jeg med helt fra begyndelsen. I samråd med patienten laver jeg en plan for vægttabet, som både kan handle om indkøb og om at holde fast i fornuftige valg og gode vaner, hvis man bliver sliksyg eller gerne vil kunne drikke et glas rødvin af og til. Der kan også være tale om en egentlig kostplan, hvis patienten er i tvivl f.eks. om portionsstørrelser.

Skal spise og drikke mange gange i døgnet

Når patienten har tabt sig tilstrækkeligt og er godkendt til operation af lægerne, vejleder Merete Espensen igen. Denne gang om kosten efter operationen.

− Vi lægger ekstrem stor vægt på at fortælle patienterne, at operationen er et hjælperedskab, men at hele arbejdet er deres. Der ligger en kæmpe indsats med mange små, men hyppige måltider og kosttilskud, som de skal fastholde resten af livet. Det bruger vi meget tid på at tale om, og derfor er det vigtigt, at jeg følger dem både inden og efter operationen.

For mange bliver det at spise efter operationen paradoksalt nok en udfordring, fordi de bliver så hurtigt mætte.

− Deres mavesæk bliver så lille, at de hurtigt bliver mætte. Vi fjerner meget af den kroniske sultfølelse, mange kæmper med. Til gengæld kan det at spise og få dækket næringsbehovene blive en udfordring. Mange glemmer simpelthen at spise regelmæssigt og opdager det først, når de bliver utilpasse. Men hvis de taber sig for hurtigt, risikerer de at nedbryde muskelvæv frem for fedtvæv, det skal vi hjælpe dem med at undgå. Derfor er deres compliance, det vil sige evne til at følge de kostråd vi giver dem, afgørende for deres succes, siger Merete Espensen.

Det er også svært for mange at huske, at de skal spise kosttilskud resten af livet.

− Efter en operation optager man ikke mikronæringsstofferne i tarmen på samme måde som tidligere. Der er tale om malabsorption, da operationen jo bypasser tolvfingertarmen, hvor mikronæringsstofferne normalt optages. Derfor skal patienterne spise både et multivitamintilskud samt tilskud af B12-vitamin, jern og calcium med D-vitamin resten af livet. Både studier og erfaringer viser, at det typisk er de vitaminer og mineraler, man kommer i underskud af. Jern kræver f.eks. mavesyre for at blive optaget, og det har man mindre af efter en fedmeoperation. For at holde øje med blandt andet vitamin- og mineralmangler skal patienterne gå til blodprøvekontrol hos egen læge resten af livet, siger Merete Espensen.

Operation er en stor beslutning

Hun og kollegerne følger patienterne i to år efter operationen, og hendes erfaring er, at langt de fleste har succes med at fastholde vægttabet.

− De er motiverede for at tabe sig allerede inden operationen, fordi de ved, at det er forudsætning for at få hjælp. Samtidig forventer de, at det går anderledes end alle de andre gange, hvor de har tabt sig og taget på igen.

− Jeg hører mange sige, at de fortryder, at de ikke har taget skridtet langt tidligere. Men fordi det er en kæmpe beslutning at lade sig operere, tænker de fleste det grundigt igennem. De fleste taber sig rigtig meget, f.eks. fra 200 kg til 110 kg, men de bliver sjældent normalvægtige. Det taler vi også med dem om, fordi det er en drøm hos mange.

Kroppen modarbejder vægttabet

Merete Espensen er ikke i tvivl om, at svært overvægtige skal have hjælp.

− Indtil nu er fedmekirurgi den bedste løsning sammenlignet med kostintervention, medicinsk behandling osv. Men det er også sidste udvej. Alle vores patienter har prøvet at tabe sig på anden vis − via egen læge, klinisk diætist, højskole eller andet. Men vi ved, at kroppen modarbejder vægttabet. Har man én gang dannet fedtcellerne, bliver de i kroppen, men udtømmes, når man taber sig. Vi ved også, at generne har stor betydning for overvægt. Derfor mener jeg bestemt ikke, at overvægt kun handler om at tage sig sammen og yde en indsats, siger Merete Espensen

Hun understreger, at det ikke skal lyde, som om den enkelte ikke selv skal gøre noget.

− Det skal man selvfølgelig. Og et menneske med en BMI på 40, som ikke har følgesygdomme, skal først hjælpes til sund kost og træning − en opgave, som kan ligge i kommunen. Men så længe vi lever i en overflod af mad og kalorier, er der mennesker, der skal have hjælp.

LÆS OGSÅ DENNE ARTIKEL: Tag dig sammen - om skyld, ansvar og forebyggelse i forbindelse med overvægt

 

FAKTA
 

Bariatri

Bariatri betyder kirurgisk behandling af svær overvægt.

Du kan læse mere om behandlingen på Sydvestjysk Sygehus:

www.sydvestjysksygehus.dk/wm441289

FAKTA
 

Fedmekirurgi

Der findes to typer operation: gastric bypass og gastric sleeve. Hvilken type, den enkelte patient skal have, beror på en individuel, lægefaglig vurdering.

•  Ved gastric bypass laver man en lille lomme i toppen af mavesækken og kobler den direkte sammen med tyndtarmen. Den nye mavesæk bliver langt mindre, og maden, som før passerede gennem mavesækken og tolvfingertarmen, kører nu udenom (‘bypasser’, red.) denne del af fordøjelseskanalen og tømmes ud i den øverste del af tyndtarmen. Det begrænser optagelsen af kalorier, men også af næringsstoffer.
•  Ved gastric sleeve-operationen, som ikke er så udbredt herhjemme endnu, reduceres mavesækkens størrelse med 2/3, men hele tarmpassagen bevares.

Fire kostråd til fedmeopererede

1. Spis hyppige (cirka seks daglige), små og proteinrige måltider for at få næring nok.
2. Spis langsomt, og tyg maden grundigt for at undgå mavesmerter. Efter en fedmeoperation har man kun en lille mavesæk og ikke længere en lukkemuskel. Samtidig er de muskler, som bevæger mavesækken og opløser maden, også væk. Mavens ‘røremaskine’ er så at sige ude af drift. Derfor kan maden nemt sætte sig fast, hvis den ikke er tygget grundigt.
3. Spis og drik forskudt, fordi mavesækken hurtig bliver fyldt, og du føler dig mæt.
4. Husk et livsvarigt tilskud af vitaminer og mineraler.

Kilde: Klinisk diætist Merete Espensen, Bariatrisk Center, Sydvestjysk Sygehus, Region Syd

 

SYNSPUNKT
 

Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre:

Kampen mod svær overvægt kan ikke ligge ét sted

− Hvis vi skal have bugt med tendensen, som går i retning af, at flere og flere bliver overvægtige, kræver det mere end én indsats. Årsagerne til, at folk bliver overvægtige, er mange og forskellige. Nogle er syge og får medicin, som påvirker vægten, andre er genetisk udfordrede, og andre igen kommer fra hjem, hvor der ikke er så stor fokus på motion og sund kost.

− Derfor er det vigtigt, at vi målretter indsatsen forskelligt. Sundhedsplejersken, som ser familierne på et tidligt tidspunkt, skal være opmærksomme på problematikken, børnehaven, skolen osv.

− Selvfølgelig har vi alle sammen først og fremmest selv et ansvar for vores egen sundhed. Men kommunerne har et stort ansvar for at klæde deres fagmedarbejdere på til at tale sund kost og motion med borgerne og have gode tilbud, f.eks. diætister, lige som de praktiserende læger spiller en vigtig rolle, fordi de møder patienterne og kan tale om kost og forebyggelse. Jeg ved også, at mange kommuner arbejder målrettet med forebyggelsespakkerne med succes. Og så har vi politikere på Christiansborg et ansvar for at oplyse borgerne, så de kan tage et valg på et oplyst grundlag. Det er Nøglehulsmærket et godt eksempel på, synes jeg. 

Men når så mange har ansvaret, ender det så ikke med, at ingen har ansvaret? 

− Nej, det mener jeg ikke. Udfordringen er, at svær overvægt er et komplekst problem, som ikke har én løsning eller én indgang, men kræver mange indsatser i forskellige regi.

− Og nej, mit udgangspunkt er ikke, at svært overvægtige bare skal tage sig sammen og motionere mere og spise mindre. Mit indtryk er, at mange svært overvægtige faktisk er rigtig kede af at være overvægtige, men at der er nogle grunde i deres liv til, at de er blevet det. Dem har vi en forpligtelse til at hjælpe, så f.eks. mistrivsel opdages tidligt i livet.