Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 14/08/2020 Kost, ernæring og sundhed 5-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Månedens opskrift: Plantedrikke
Kirsten Weiss  [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Spil hinanden gode i teamet

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Fejlfrie lønsedler

  • Sebastian List Feirup [ t e k s t ] │ Solveig Høeg Larsen [ f o t o ]

Medlemmerne blev efter arbejdstids ophør for at møde deres fagforening og for at få kigget deres lønsedler igennem. Ikke nødvendigvis fordi de troede, at der ville blive fundet fejl i lønnen, men “bare for at være på den sikre side”, som de sagde.

Det store fremmøde skyldtes også, at der lokalt havde været en sag om en offentlig ansat, der i syv år havde fået udbetalt for lidt i løn og nu stod til efterregulering.

En OK løn

Løntjekket i Holstebro var en del af hovedorganisationerne LO og FTF’s fælles kampagne ’Er du OK?’. Kampagnens mål er at sætte fokus på, at det er de overenskomstbærende fagforeninger, som Kost & Ernæringsforbundet, der blandt andet sikrer medlemmerne en ordentlig løn.

FTF og LO valgte at lave løntjekket på Holstebro Sygehus, fordi det er en arbejdsplads med mange forskellige faggrupper. Sygeplejersker, bioanalytikere og kost-, ernærings- og sundhedsfaglige gav fagforbundene mulighed for at lave et stort, fælles løntjek. Det gjorde samtidigt løntjekket til en event, der viser, at fagforbundene står sammen for at sikre deres medlemmer gode arbejdsvilkår og en ordentlig løn og pension.

Fejlfrie lønsedler

Eftermiddagen igennem blev der diskuteret arbejdsvilkår, lyttet til oplæg om lønsedlens fælder og tjekket lønsedler. Der blev ikke fundet fejl på lønsedlerne hos Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, som kunne gå trygge hjem.

− Det var en rigtig god dag. Det er min fornemmelse, at medlemmerne satte pris på, at vi tilbød dem et tjek af lønsedlen. Jeg håber samtidig, at andre medlemmer rundt om i landet er blevet inspireret til at undersøge, om de får det i løn, de er berettiget til, siger Jette Nielsen, regionsformand i Region Midtjylland og vært for besøget på Holstebro Sygehus.

Bare for en sikkerheds skyld

Lønsedler kan være svære at forstå, og så er det jo rart at få dem tjekket “for en sikkerheds skyld”, sagde medlemmerne ved forbundets løntjek i Holstebro. De ville også gerne vide mere om efterløn og pension, og så ville de gerne møde deres fagforening:

- Det er jo altid rart, som Kirsten Graversen sagde.

− Jeg har egentlig aldrig tvivlet på min løn, men det er da sjovt lige at få konstateret, om det hele er, som det skal være, sagde Else Marie Frandsen. Og så holder jeg her den 1. maj, så skulle jeg jo lige sikre mig, at jeg får den højeste pension.

Kirsten Kirk skal ikke på pension, men på efterløn, så også for hende var det vigtigt at få tjekket, om der er orden i sagerne.

Udover et  ’sikkerhedstjek’ af lønsedlen ville Ida Kamp gerne have forbundets mening om, at hun og en kollega havde fået mere og mere ansvar og flere og flere arbejdsopgaver uden at blive honoreret for det.

- Det var rigtigt godt at få det vendt og få ideer til, hvordan vi kommer videre.

Christina Stampe og Tina Cenholdt er begge gode til at tjekke deres lønsedler. De tjekker hver gang de får løn, og de ser især efter afspadsering, ferie og normtimer.

− Jeg syntes altid, jeg ender med at skylde normtimer, konstaterede Tina Cenholdt.

 

FAKTA
 

Løntjekket var et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytiker, 3F og FOA.

Inspirationen kom fra FOA, der også tidligere har brugt uge 45 og 46 til løntjek.

En OK-fagforening

OK-fagforeninger er forhandlingsberettigede. Det betyder, at de kan indgå en overenskomst med arbejdsgiverne.

  • En overenskomst er den aftale, der fastlægger den overordnede ramme for din ansættelse.
  • Overenskomster og aftaler indgås mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Kost & Ernæringsforbundet forhandler gennem Sundhedskartellet og CO10 med arbejdsgiverne i KL, Danske Regioner eller i staten. Forbundet forhandler selv overenskomst med private arbejdsgivere f.eks. Det Danske Madhus.
  • En overenskomstaftale dækker typisk:
    Løn og pensionsforhold, arbejdstid, overarbejde og betaling af tillæg. Ferie og barsel. Tillidsrepræsentation, seniorordninger mv.
    En OK-fagforening vil altid kæmpe for de bedst mulige vilkår for deres medlemmer, og i særdeleshed deres løn.

 

GUIDE

TIL LØNTJEK

Lønfejl er ikke ulamindelige. Alle bør derfor med jævne mellemrum tjekke lønsedlen.
I uge 45 og 46 kørte kampagnen ’Stoler du på din lønseddel’ i lokalaviser, på nettet og på Facebook. Kost & Ernæringsforbundet har oprettet et løntema på hjemmesiden. Her kan du se, hvordan du tjekker din lønseddel.

Løntjek, trin for trin

1. Find din lønseddel
Mange modtager deres lønsedler i e-boks, så første skridt er at få adgang til e-boks.dk, hvis du ikke modtager din lønseddel med posten.

2. Hvordan forstår jeg min lønseddel?
Der findes gode guides både fra KMD og Silkeborg løn, der gennemgår de forskellige elementer på en lønseddel, og forklarer dig, hvad de betyder. Du finder dem på kost.dk

3. Hvordan ved jeg, om min løn er rigtig?
Når du ved, hvad de forskellige dele af din lønseddel betyder, kan du beregne din løn via vores lønberegner. Du finder lønberegneren på kost.dk.

4. Jeg tror, der er fejl på min lønseddel
Det første, du skal gøre, er at kontakte lønkontoret på din arbejdsplads og få dem til at kigge din lønseddel igennem. Hvis du ikke får en afklaring her, så skal du gå til din tillidsrepræsentant, hvis du har en. Hvis problemet ikke kan løses her, kan du ringe til forbundets jurister.

Info

www.kost.dk/løn
www.erduok.dk/loentjek/loenseddel.aspx

Kontakt

Forhandlingsafdelingen
31 63 66 01 eller post@kost.dk