Fem års indsats mod madspild

Tillykke

Kost & Ernæringsforbundet ønsker Stop Spild af Mad tillykke med femårsdagen og især med den opmærksomhed, nationalt og internationalt, som bevægelsen har skabt omkring det enorme spild af mad i de danske husholdninger, små som store.

Et kæmpe spild

Vi danskere spilder 540.000 tons mad om året. Og det løber op i en værdi af 16 milliarder kroner. Stop Spild af Mad har utrætteligt henledt vores opmærksomhed på spildet og bidraget til at aktivere både almindelige forbrugere, butikker, storkøkkener og restauranter og politikere i kampen mod spild af mad. Og indsatsen har virket.

En ny analyse fra TNS Gallup viser, at hver anden dansker har minsket sit madspild, indenfor det seneste år.

Goodie-bag

En af ideerne til at begrænse spildet var at omdøbe en doggy-bag til en goodie-bag. Og gøre det ’stuerent’ at tage den mad, man ikke kan spise, med sig hjem, når man forlader restauranten.

Indsatsen breder sig

Aktuelt deltager Stop spild af mad i et stort EU-projekt, Fusions, der forventes at få Europakommissionen til at vedtage en erklæring om at begrænse madspildet i Europa med 50 procent.

Og til oktober lægger Stop Spild af Mad an til en stor kampagne sammen med den internationale bevægelse Feed 5.000. På rådhuspladsen i København uddeles mad, der ellers ville være blive smidt ud, f.eks. krumme agurker, små æbler og daggammelt brød.

Kilde