Finanslov 2021: Pluk de lavthængende klimafrugter

Af: Ghita Parry, debatindlæg bragt i Altinget Fødevarer, 31. august 2020

 

Med klimaloven vil Folketinget reducere drivhusgasudledningen med 70 % før 2030. Det er et fælles projekt for os alle, hvis Danmark skal i mål. Det offentlige bør går forrest - som rollemodel og ansvarstager.

Jeg forventer, at finansloven vil afspejle ambitionen, så klima bliver mere end en hensigtserklæring. Men ingen forventninger uden forslag til løsninger. Bæredygtige offentlige måltider ligger lige til højrebenet.

En lavthængende klimafrugt

Faktum er, at mad er den største enkeltstående faktor i forhold til at forbedre både sundhed og bæredygtighed.

Da de offentlige køkkener dagligt producerer 800.000 måltider mad, altså mange tons fødevarer, burde det vække politikernes opmærksomhed. Køkkenerne er oplagte klimaaktører, der kan gøre det nemt for os alle at spise både sundere og mere bæredygtigt. Det er ikke bare noget, jeg finder på. Klimarådet pegede i deres rapport (marts 2020) netop på, at de offentlig køkkener effektivt kan nedbringe CO2-aftrykket.

Forbundet tør sætte et måltal

Klimabelastningen kan reduceres med 25 % - allerede inden 2025, alene for køkkenernes fødevarer. Det sker ved bl.a., at lade grøntsagerne spille hovedrollen og bruge sæsonens fødevarer, samt mindske kødforbrug og madspild. Der er mange håndtag at trække i, som kan gøre en forskel, uden det sker på bekostning af måltidets ernæringsmæssige kvalitet, også til dem, som har særlige behov (fx ældre, syge og svækkede).

Det sker bare ikke i dag: 65 % af arbejdspladserne mangler en bæredygtighedspolitik (viser en undersøgelse blandt vores ledermedlemmer, der bl.a. arbejder i kommuner og regioner). Samtidig vurderer 62 % af lederne, at det kræver politisk prioritering, hvis der skal ske noget.

Ja, selvfølgelig gør det det! Ligesom ved den økologiske omlægning. Politikere, på tværs af Folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser, har alt for lidt fokus på de muligheder, der ligger lige for næsen af dem i det offentlige.     

Vi kan og vil

I køkkenerne, ved vi, at vi kan. Og vi ved, hvad der skal til af undervisning, workshops og udvikling af nye arbejdsgange og opskrifter for at omlægge køkkener. Det har vi allerede bevist med den økologiske omlægning gennem de sidste ti år, som var en investering, der bragte mange køkkener i mål. For det koster, at sadle succesfuldt om.

Tre ingredienser

Det kræver tre ingredienser at komme i mål, og i mål det skal vi:

  1. Politiske mål for bæredygtige, professionelle køkkener, så alle kommer med ombord (vi mangler jo stadig 65 %).
  2. Ressourcer til efteruddannelse, så ambitionerne faktisk omsættes til køkkenpraksis. Der bør afsættes 30 mio. kr. til efteruddannelse her og nu, så vi kan komme i gang. Frem til 2025 er behovet i alt 80 mio. kr., hvis kompetencerne skal på plads.
  3. Politisk vilje på alle niveauer – det kræver akut handling, hvis de professionelle køkkener skal give deres grønne bidrag inden 2025.

Når ingredienserne er i gryden, smøger vi ærmerne op, går i køkkenet og skaber 800.000 tallerkener bæredygtighed dagligt, året rundt. Det er vores bidrag til en klimafremmende finanslov. Velbekomme.

 

PS Når du alligevel har læst så langt, så husk: Mad og måltider kan mere end at mætte. Det er også er en politisk nøgle til at løse flere problemstillinger i forhold trivsel og sundhed for fx socialt udsatte, der også ofte har sundhedsmæssige problemer. Det tænkes slet ikke aktivt nok ind i behandlingen af disse borgere. For slet ikke at nævne alle mennesker med diabetes, overvægt og undervægt.