Finanslov tager mere end den giver

- Vi kan se frem til nogle år, hvor regeringen igen og igen svinger sparekniven over den offentlige sektor. Det er på tide, regeringen prioriterer de ældre og sundhedsområdet, men pengene kommer altså de helt forkerte steder fra. Det er et samfund, der gnaver i sit eget ben, når pengene skal komme fra uddannelse, forskning, økologi og arbejdsmiljø, siger hun og henviser til det nye kommunale udgiftsloft, der er vedtaget med dagens aftale om finansloven for 2016. Og det kommer borgerne til at kunne mærke, mener Ghita Parry.

Parry peger på, at den offentlige sektor ikke er den private sektors fjende – snarere er de to sektorer hinandens forudsætninger.

- Det er det, der er så unikt ved det danske velfærdssamfund. Når det går godt i den private sektor, er det fordi den offentlige sektors tilbud fungerer. Fordi vi får passet vores syge, ældre og børn. Fordi vores skoler og veje er i orden, forklarer hun.

Billigere biler = dårligere arbejdsmiljø

Ghita Parry er særligt bekymret for de voldsomme besparelser på arbejdsmiljøet. Dårligt arbejdsmiljø koster ifølge nogle beregninger Danmark 60 milliarder kroner om året.

- Det er simpelthen ubegribeligt, at der skal skæres så hårdt i arbejdsmiljøet. Jeg hører igen og igen medlemmer, der knokler så hårdt, at de bliver alvorligt syge og nedslidte længe før, de skal på pension. Hvad skal vi bruge en lidt billigere bil til, hvis vi ikke kan passe vores arbejde, spørger Parry.

Farvel til økologien?

De blå partier har også afsat penge til bedre rammer for landbrugs- og fødevaresektoren. Det fremgår ikke af aftalen, hvilke konkrete initiativer, der vil blive søsat. Og det er synd og skam, hvis de sidste mange års gode initiativer nu ryger af blokken.

- De offentlige køkkener har en stor del af æren for Danmarks position som førende indenfor økologi. Det er i høj grad den storstilede omstilling af de offentlige køkkener, der har drevet den udvikling. Det undrer mig og det ærgrer mig dybt, at regeringen ikke har blik for, hvad det er af guld, den smider på gaden, sukker Ghita Parry.

Glæde over midler til ældre og sundhed

Der er dog også glæde hos formanden. Hun peger især på, at midlerne til ældre og sundhed er tiltrængte.

- Det er på tide, at vi nu får fokus på den ældre medicinske patient. Her har vi, der arbejder professionelt med kost og ernæring en særlig rolle at spille. Vores faglighed kan nemlig bidrage til, at de ældre kommer sig hurtigere, tager bedre i mod medicinsk behandling og oplever færre genindlæggelser. Derfor håber og tror jeg også, at den her satsning betyder, at vi får en endnu større rolle at spille i patientforløbene, siger Ghita Parry.

Demens og værdighed er to andre af regeringens satsninger i finansloven. Og også her ser Kost & Ernæringsforbundets formand et potentiale for bedre tilbud til de ældre.

- Vi ved jo alle, hvor stor en rolle et godt måltid mad spiller i en god tilværelse. Hvordan mad og måltider kan være direkte adgang til nydelse, trivsel og helbred for ældre. Jeg ser frem til, at kommunerne nu skal arbejde med gode ældreliv – og jeg regner da med, at kommunerne vil inddrage de mange dygtige fagfolk, de har gående i det arbejde, opfordrer hun.

Løft til erhvervsskoler er lille plaster

Aftaleparterne afsætter 150 millioner kroner til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet. De penge er tiltrængte, mener Parry, men baggrunden er trist.

- Flere midler til erhvervsskolerne er et lille plaster på det blødende sår, der er uddannelsesområdet. Både nationalt og regionalt må uddannelsessteder holde for, når regeringen skal finde penge til lidt billigere biler og skattelettelser. Det giver altså ikke mening, at man sparer på fremtiden på den måde, slutter hun.

Aftalen om finansloven for 2016 er indgået af regeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti.

Kilde