- Lønmodtagerne skaber værdi til hele Danmark. Og vi kan skabe endnu mere værdi, hvis den nye regering samarbejder med os og lytter til lønmodtagernes forslag. Det håber jeg, at Lars Løkke vil huske, når han snart skal skrive det nye regeringsgrundlag, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
22 forslag til politikerne
Op til folketingsvalget fremsatte den samlede fagbevægelse i FTF & LO 22 konkrete forslag til politikerne. De handler bl.a. om, at skabe flere job, en indsats for børns sundhed via madordninger, flere praktikpladser, et nyt dagpengesystem, hvor færre falder ud, bedre arbejdsmiljøet og kampen mod social dumping.
- Vi har i løbet af de sidste par måneder fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra både politikere, erhvervsfolk, organisationer og politisk interesserede. Mange er heldigvis enige i, at lønmodtagerne skal høres, når vi skal finde løsninger på de store udfordringer i samfundet, siger LO’s formand Harald Børsting.
Det fire meter høje banner blive hængende på Christiansborg Slotsplads til på mandag. Samtidig fortsætter kampagnen 'Sammen skaber vi værdi' de næste dage med bl.a. en annoncekampagne for at få lønmodtagernes ønsker med ind i et nyt regeringsgrundlag.