Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Flere og dygtigere madhåndværkere

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Regeringen har spillet ud med en reform af erhvervsuddannelserne, der skal få flere til at vælge denne vej fremfor gymnasiet, mindske frafaldet og give Danmark dygtigere håndværkere − også madhåndværkere. Det skal blandt andet ske ved at indføre adgangskrav med karaktergennemsnit og en opdeling af unge og ældre elever i to spor med forskellige grundforløb.

Baggrunden er, at andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen, er faldet fra knapt hver tredje for ti år siden til under hver femte i dag. Samtidig er frafaldet på uddannelserne højt. Og generelt har erhvervsskolerne i årevis døjet med et dårligt image blandt andet som ’skraldespand’ for de svageste unge − et image, reformen skal gøre op med.

Uddannelsesforsker:
Reformen vil skabe nye problemer

Selvom intentionerne på mange punkter er gode, er lektor Christian Helms Jørgensen fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC ikke overbevist om, at reformen vil løse alle erhvervsskolernes udfordringer.

− Ved de tidligere reformer af erhvervsuddannelserne, blandt andet en meget ambitiøs og omfattende reform i 2000 og igen i 2006, har vi set, at de løser nogle problemer, men skaber samtidig nogle nye. I 2000 indførte man for eksempel en personlig uddannelsesplan og gav eleverne ansvar for egen læring. Det passede fint til de ressourcestærke elever, men for hovedparten af eleverne gav det problemer. De kunne ikke håndtere ansvaret med selv at strikke en plan sammen. Christian Helms Jørgensen anerkender, at erhvervsuddannelserne kæmper med udfordringer, som kræver forandring, blandt andet frafald.

− Vi har i årtier adresseret det, som kaldes frafald, men uden at skelne mellem varigt frafald og afbrud af en uddannelse. Mange af de unge, som stopper, starter igen. Det koster selvfølgelig, siger uddannelsesforskeren og fortsætter:

− Så er der manglen på praktikpladser, hvor udspillet til en reform blot henviser til en tidligere beslutning om praktikpladscentrene. Og så er der den mere luftige del om uddannelsernes image, som jeg ikke mener løses med adgangsbegrænsning og et bedre ungdomsuddannelsesmiljø. Erhvervsuddannelserne tilbyder et andet uddannelsesmiljø, og de er ikke kun befolket med elever, som hellere ville gå i gymnasiet. De fleste har valgt det, fordi de gerne vil være kok, frisør eller automekaniker. I øvrigt er det undervurderet, at erhvervsskolerne faktisk er lykkedes med at få mange af de funktionelle analfabeter, som folkeskolen mislykkedes med, til at gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Christian Helms Jørgensen.

Han er bekymret for, at reformen også i fremtiden vil efterlade erhvervsskolerne med sociale og pædagogiske udfordringer, de ikke er klædt på til.

− Det er et reelt problem, at færre kommer direkte fra folkeskolen. Det må tages som tegn på, at erhvervsuddannelserne opfattes som mindre attraktive og betyder, at unge med psykiske og sociale problemer er koncentreret i erhvervsuddannelserne − noget, skolerne hverken har ressourcer eller kompetencer til at gøre noget ved. Når man samtidig strammer uddannelseskravene til unge på kontanthjælp, vil man sende mange af de 25-30 årige med automatisk uddannelsespålæg ud på erhvervsskolerne. Det gør ikke deres opgave med at tage sig af disse unge mindre.

Erhvervsskolerne:
De skal lære at holde af skolen

På Mercantec i Viborg, hjemsted for 16.000 elever på ernæringsassistentuddannelsen og en række andre erhvervsuddannelser, er direktør Kirsten Holmgaard heller ikke udelt begejstret for reformudspillet.

− Der er bestemt behov for en reform, og der er mange gode takter i den, blandt andet at strukturen bliver enklere, at man indfører adgangsbegrænsning og praktikpladscentre, så flere kan gennemføre uddannelsen, siger hun.

Men Kirsten Holmgaards store bekymring er de tiltag i reformen, som betyder, at de ældre elever skal hurtigere igennem systemet − modsat de helt unge, som får længere tid på grundforløbet.

− Til dem, som ikke kommer direkte fra folkeskolen, men har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, får vi kun ti uger til et grundforløb med mulighed for ekstra ti uger. Den politiske intention er, at disse ’voksne’ elever har erhvervserfaring og ved, hvad de vil, og derfor skal kunne gennemføre uddannelsen hurtigere. Men ti plus ti uger er slet ikke nok til at give dem den faglige ballast, de har brug for. Mange af dem, som har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, har jo netop dårlige skoleerfaringer, så dem skal vi først lære at holde af at gå i skole igen. Det gælder i høj grad ernæringsassistenterne. Så den del af reformen er helt, helt forkert − de bliver slet ikke dygtige nok, og det er en bekymring, som vi har sagt højt, for hvad gør arbejdsgiverne så, spørger Mercantec-direktøren.

FAKTA
 

Om reformen

Målet er, at flere unge skal tage en erhvervsud-dannelse. Og den negative udvikling, hvor færre unge søger ind på erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen, kombineret med at mange afbryder uddannelsen, skal vendes. I 2020 skal hver fjerde folkeskoleelev vælge en erhvervsuddannelse. Og 60 pct. skal fuldføre mod 52 pct. i dag.

Øvrige hovedelementer i reformen:

  • Et bedre ungdomsuddannelsesmiljø
  • Enklere struktur og mere overskuelighed
  • Bedre muligheder for at læse videre
  • Klare adgangskrav
  • Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse
  • Fortsat indsats for praktikpladser

Læs mere

i reformudspillet 'Faglært til fremtiden − bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser':

www.uvm.dk

Hør hvad undervisningsministeren siger om ernæringsasstentuddannelsen:
www.madkulturen.dk/foedevareuddannelser – video 2:00

 

SYNSPUNKT


Vi skal markedsføre ernæringsassistenterne bedre

Liselotte Krøyer, uddannelseschef for Mad til Mennesker på Svendborg Erhvervsskole, bifalder en reform af erhvervsuddannelserne − primært for at forenkle de mange indgange og valgmuligheder, der findes i dag. Det, håber hun, vil gøre ernæringsassistentuddannelsen mere synlig.

− På en lille skole som vores kan den nemt drukne i gastronom-området, som alle ved, hvad er. Mange finder først ud af, hvad en ernæringsassistent er i løbet af grundforløbet. Hvis det stod lidt klarere, ville flere måske søge.

− Min bekymring er dog, at vi kun får ti uger til at præsentere alle uddannelserne for de elever, som ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og det vil gøre den faglige profil meget mindre tydelig. Det vil blandt andet gå ud over ernæringsassistenterne, som typisk starter sent på uddannelsen. Gennemsnitsalderen i en klasse er ofte langt over 20 år. Omvendt, hvis ikke alle skal præsenteres for f.eks. ernæringsassistentuddannelsen, vil det stadig kun være de få, som kender den, der søger. Så vi har en helt klar udfordring i at få markedsført den uddannelse meget tydeligere, siger Liselotte Krøyer.

 

FAKTA
 

  • I dag er i alt 80.673 elever i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Herunder 835 ernæringsassistentelever samt 44 ernæringshjælperelever.
  • Kun 19 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse.
  • Knapt 50 pct. afbryder en erhvervsuddannelse under grundforløbet.
  • Ca. 4.900 erhvervsskoleelever manglede i december 2013 en praktikplads.
  • Andelen af erhvervsskoleelever, som er i skolepraktik, er 6.192. Det er en stigning på 26 pct. fra november 2012 til november 2013.
  • 466 elever på Mad til mennesker – herunder 153 ernæringsassistenter og ernæringshjælpere – var i skolepraktik i i juli 2013. Antallet af ernæringsassistent− og ernæringshjælperelever i skolepraktik er steget med knapt 50 elever fra 2012 til 2013.
  • 643 godkendte praktiksteder i Danmark har ingen ernæringsassistentelever.
  • I 2012 fulførte 72 pct. grundforløbet på erhvervsuddannelserne. 61 pct. fuldførte grundforløbet på Mad til mennesker, og for ernæringsassistenterne er tallet 77 pct.

KILDER: UNDERVISNINGSMINISTERIET, DANSKE ERHVERVSSKOLER OG FAGLIGT UDVALG FOR ERNÆRINGSASSISTENTUDDANNELSEN.