Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Flygtninge skal hurtigere ind på arbejdsmarkedet

  • Lars Friis  [ TEKST ] Scanpix  [ FOTO ]
    Lars Friis [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Det går for langsomt med at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. I 2014 var kun tre ud af ti kommet i arbejde efter at have været med i et integrationsprogram i tre år. Det er en del af baggrunden for, at regeringen inviterede til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

− Vi skal have langt flere flygtninge væk fra offentlig forsørgelse og ud i job, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i en spørgetime i Folketinget 9. februar − få dage før forhandlingerne gik i gang.

Resultatet bliver omformuleret til lovforslag, som Folketinget skal tage stilling til inden sommerferien. Hensigten er, at indsatsen for at få flygtninge og sammenførte familiemedlemmer integreret på arbejdsmarkedet skal begynde tidligere og i højere grad end i dag foregå på arbejdspladserne.

Vejen til job skal være kortere

De nye borgere i Danmark skal ifølge trepartsaftalen allerede i asylfasen − og eventuelt mens de venter på en bolig i en kommune − have afdækket deres kompetencer, så de lokale jobmuligheder inddrages i beslutningsgrundlaget om, hvor de skal flytte hen. I det hele taget er jobperspektivet toneangivende gennem hele udspillet.

For eksempel skal den offentlige service over for de virksomheder, der ansætter flygtninge, gøres mere smidig, og sprogundervisningen skal være fleksibel, så den ikke står i vejen for, at en flygtning kan varetage et job. Det kan komme på tale, at undervisningen kan foregå i virksomheden og være målrettet de konkrete funktioner, man varetager. Større virksomheder kan eventuelt selv stå for at etablere danskundervisning og dermed også være modtager af tilskuddet til dette.

FAKTA
 

Trepartsforhandlinger

Siden ‘septemberforliget’ i 1899 har der jævnligt været afviklet forhandlinger mellem den siddende regering og repræsentanter for arbejdsgiverne og lønmodtagerne − de kaldes trepartsforhandlinger. Et væsentligt resultat har været en aftale om arbejdsmarkedspensioner under den konservativt ledede regering i 1987.

Siden har der været mange mindre aftaler, blandt andet aftalen i 2013 om adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

Integration af flygtninge er første emne i de aktuelle trepartsforhandlinger. Derefter skal parterne drøfte integration af andre grupper og praktikpladser til unge.

Kost & Ernæringsforbundet er ved trepartsforhandlingerne repræsenteret af hovedorganisationen FTF, hvorfra formand Bente Sorgenfrey og næstformand Kent Petersen deltager i forhandlingerne.

Integrationsuddannelse

Den 16. marts indgik parterne en aftale om at hjælpe flygtninge hurtigere i arbejde. Et centralt element er en integrationsgrunduddannelse (IGU), der giver mulighed for uddannelse og arbejde i 24 måneder i en integrationsstilling på samme overenskomstmæssige vilkår som andre erhvervsgrunduddannelser (EGU).

www.ftf.dk − Trepart
www.dr.dk − Trepart

 

 

Kan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige jobmarked bidrage til en vellykket integration af flygtninge? 

 

Vi skal holde døren åben

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet:

− Vi skal gøre vores del af arbejdet for at integrere de flygtninge, der skal blive i Danmark. Vi skal ikke holde døren lukket, men påtage os vores samfundsansvar. Hvor mange flygtninge man kan rumme, må være op til den enkelte arbejdsplads at vurdere.

− Jeg har forståelse for, hvis man på nogle arbejdspladser siger, at man ikke kan rumme mere rummelighed. Der er mange andre, der har brug for særlig hjælp og kun kan være på en arbejdsplads under særlige hensyn. Mange steder er økonomien presset, og produktionen er trimmet, så er der ikke det nødvendige overskud, selv om man gerne ville byde en eller flere flygtninge velkommen.

− Fra deres hjemland er der sikkert mange, der har erfaringer med at lave mad til familien, og derfor kan jeg forestille mig, at man har et godt blik for vores område, når man vil anvise job til flygtninge. Men alle kan ikke bare uden videre lave mad til for eksempel syge og svækkede borgere. Det kræver en professionel baggrund.

− Jeg opfordrer til, at leder og tillidsrepræsentant tager en god snak om, hvad man kan bidrage med. Både hvis man kan og hvis man ikke kan tage flygtninge ind, skal man sørge for åbenhed om det, så alle på arbejdspladsen kender argumenterne.

 

Det er vigtigt, at lønnen ikke bliver for lav

Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Det er vigtigt, at de flygtninge, der har fået asyl, bliver integreret på arbejdsmarkedet, for ellers står vi med en stor udgift, der kan gå ud over velfærden. Det er bare vigtigt, at der ikke sker en fortrængning af de danskere, der er ledige. Det kan man for eksempel sikre ved, at man ikke må ansætte flygtninge på de arbejdspladser, hvor der er foretaget fyringer inden for det seneste halve år.

Nogle danskere har en frygt for at blive erstattet af ansatte på en lavere løn, og den frygt skal vi tage meget alvorligt. Der skal være en god balance i initiativerne, så der ikke er nogen i jobkøen, der føler, at andre bliver favoriseret, for det kan være med til at skabe spændinger i samfundet, som ingen af os har glæde af. Balancen kan man blandt andet sikre ved, at de nye initiativer, der retter sig mod flygtninge, også kommer til at omfatte danskere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Det er også vigtigt, at lønnen i integrationsstillinger ikke bliver for lav. Det er ikke det store problem på det private arbejdsmarked, hvor aftalerne for den type stillinger i højere grad er blevet vedligeholdt i overenskomsterne, men det kan være et problem på det offentlige arbejdsmarked, hvor lønniveauet er meget lavt. Det skal vi prøve at rette op på.

 

Sproget er vigtigt, ellers bliver de isolerede

Michael Allerup, køkkenchef på Herlev og Gentofte Hospitaler

− Som fagpersoner på dette område kan vi i høj grad medvirke til at integrere flygtninge i vores køkkener. Sammen med Dansk Flygtningehjælp har vi kørt et projekt, hvor vi har haft seks syriske flygtninge i praktik. De var meget motiverede. Selv om det ikke var deres fag, følte de sig hurtigt hjemme i et grøntsagsrum og med at lave smørrebrød.

− At lære køkkenarbejde handler i høj grad om at bruge øjnene, og dermed har sprogbarrierer ikke så stor betydning, som de måske har i andre fag. Vi var imponerede over, hvor let de kan lære arbejdet ved, at vi viser dem, hvordan vi gør.

− Men det er vigtigt, at flygtninge går til sprogundervisning ved siden af, for ellers bliver de let isolerede på arbejdspladsen. I køkkenet lærer de måske ord som purløg og pastinak, men både disse praktikanter og de fastansatte har jo meget at lave. Vi kan introducere dem til dansk arbejdspladskultur, men egentlig danskundervisning er der ikke tid til i et køkken.

− Der skal selvfølgelig være en velvilje fra de øvrige medarbejderes side til at gå ind i et projekt som dette. Problemerne med sproget betyder, at man skal være tålmodig og pædagogisk, når flygtninge skal lære om arbejdsgangene i et dansk køkken. Den rummelighed har jeg oplevet hos mine medarbejdere.

− Havde vi haft ordinære job til dem, kunne vi have ansat de fem af dem, selv om de ikke fungerede særligt godt med hensyn til det sproglige. De var dygtige og ihærdige. Heldigvis lykkedes det at beholde den ene i et vikariat.

 

Vi skal kunne gøre det ordentligt

Lise-Lotte Bjerge, daglig leder i køkkenet på Lindegården i Herning:

− Rent menneskeligt og personligt mener jeg, at vi skal tage godt imod de flygtninge, der kommer hertil, og vi skal hjælpe dem med at blive integreret. Det gør jeg også selv med frivilligt arbejde. Men der kræves så høj effektivitet i et køkken i dag, at det er urimeligt at forlange, at vi skal have overskud og ressourcer til at sætte flygtninge ind i arbejdsgange og en arbejdspladskultur, som sandsynligvis er meget fremmed for dem.

− Mange tror sikkert, at når bare man kan lave mad, kan man også lave mad til mange, men i forhold til at lave mad til en familie på fire, er det altså noget helt andet at lave mad til 120 fire gange om dagen 365 dage om året. Jeg tvivler på, at ret mange flygtninge har den erfaring i forvejen. I mange lande er det for eksempel ret almindeligt, at pårørende selv sørger for mad til de familiemedlemmer, der er indlagt.

− Vi er en arbejdsplads med seks faglærte, en i fleksjob og to elever, som vi skal sikre et ordentligt uddannelsessted. Jeg er sikker på, at alle gerne vil bidrage til integrationen af flygtninge, men de er meget pressede i deres arbejdsdag.

− Det gør ondt i hjertet at sige nej til flygtninge eller andre, der har brug for at blive integreret på en arbejdsplads. Men vi skal også kunne gøre det ordentlig, hvis det ikke skal blive endnu et nederlag for dem oven i alt det andet, de har oplevet. Hvis vi − i det mindste i en overgangsperiode − får penge til at udvide normeringen, kan jeg godt forestille mig, at vi kunne tage godt imod en flygtning.