Følelser for mad

  • Foto: Scanpix. Det er meget forskelligt, hvordan stress påvirker appetit og kostvaner.

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist

Chokolade og ostemadder. Pomfritter og sodavand. Når man er stresset, skriger kroppen på sød og fed mad. Mad og drikke med meget sukker og fedt får nemlig i særlig grad kroppen til at slappe af. ”Hjernen udskiller opioider, så man oplever nydelse og en afstressende virkning. Men det er i det hele taget afstressende at spise – også andre fødevarer – fordi det at have mad i maven og tarmen påvirker nervesystemet. Og derfor får man, når man er mæt, en følelse af at være afslappet,” siger ernæringsekspert Per Brændgaard, der er underviser og udvikler hos At Work. Han peger dog også på, at nogle mennesker reagerer på stress ved at miste appetitten.

Ifølge Naja Hulvej Rod, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og en del af ledelsen på Københavns Stressforskningscenter, er det meget individuelt, hvordan stress påvirker appetitten: ”Der er en del forskning, der støtter, at appetitten øges og man især går efter mad, der giver hurtig energi, når man er stresset. Men der er også studier, der peger på, at folk især ved meget ekstreme stresspåvirkninger spiser mindre. I det hele taget viser de store befolkningsundersøgelser, at det er meget forskelligt, hvordan stress påvirker appetit og kostvaner,” siger Naja Hulvej Rod. Hun understreger også, at appetitten kan blive påvirket indirekte, fordi man for eksempel sover dårligere, når man er stresset, og derfor spiser mere.

En stresset krop er påvirket på flere måder. Ifølge Stressforeningen omfatter de fysiske symptomer på stress blandt andet øget eller nedsat appetit, fordøjelsesproblemer, maveproblemer og nedsat immunforsvar. Stofskiftet reagerer ved at øge produktionen af hormonet kortisol, og derfor øger stress over længere tid risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Desuden bliver hjernen påvirket, så man har sværere ved at huske og koncentrere sig. Der er også en vis bekymring for, at stress giver inflammation i kroppen. Naja Hulvej Rod peger på, at langvarig stress sandsynligvis påvirker C-reaktivt protein (CRP) og giver en let øget grad af inflammation.

Stress påvirker sundhedsadfærd

Appetitten bliver altså tit påvirket hos folk, der har stress, men hvilken rolle kan kosten spille for at forebygge og afhjælpe stress? Gitte Bülow er professionsbachelor i ernæring og sundhed og arbejder med forebyggende hjemmebesøg hos ældre over 75 år i Lejre Kommune. Hun har tidligere arbejdet med blandt andet kostvejledning og vægttab og med at vejlede blandt andet flygtninge og indvandrere om kost i forbindelse med stress.

Hun siger om rådgivning af mennesker med stress: ”Stress har en negativ effekt på sundhedsadfærden. Der har vi en vigtig samfundsmæssig opgave, fordi vi som Professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan bruge vores brede sundhedsviden til at tilrettelægge interventioner, der ikke øger den psykiske stress og samtidig dæmper inflammationen i kroppen.” Gitte Bülow peger på, at det kan give god mening at anbefale folk at spise flere fødevarer med n-3 fedtsyrer som for eksempel mandler, avocado og rapsolie og mere fisk, fjerkræ og grønt.

Men hvordan undgår man, at kosten bliver endnu en stressfaktor, der tynger den stressramte? Gitte Bülow mener, det er vigtigt at have fokus på sund kost, men peger på det afgørende i at tilpasse sin vejledning i forhold til, at man har med stress at gøre. ”Det er vigtigt ikke at fokusere for meget på, at bestemte næringsstoffer og fødevarer er forbudte. Psykisk stress kan jo medføre en øget lyst til fed og sød mad, som kan give kortvarig nydelse og en følelse af tryghed. At italesætte disse fødevarer som direkte forbudte kan risikere at skabe en følelse af utryghed, der kan få den stressramte til at opgive at ændre kostvaner. I stedet skal man rette fokus mod, hvilke fødevarer der dæmper inflammation,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt at italesætte omsorgselementet i den kost, vi giver til os selv og vores børn. Når man har stress, har man brug for mere omsorg og tryghed end normalt, og derfor har vi tendens til at spise søde og fede ting, der giver tryghed. Ved at sætte fokus på, hvordan vi gennem kosten kan yde omsorg til både os selv og vores børn og give kroppen det den har brug for, er der mulighed for, at de sunde fødevarer bliver forbundet med omsorgen. Jeg har set flere mødre fælde en tåre, når de finder ud af, at de både kan være sunde og samtidig vise omsorg for sig selv og deres børn.”

Stress og overvægt

Med stress følger også risikoen for overvægt. Naja Hulvej Rod står sammen med kolleger bag flere videnskabelige artikler, der underbygger sammenhængen mellem stress og overvægt (se referencer). Hun fortæller, at stress kan påvirke sundhedsadfærden på mange forskellige måder. ”Stress kan som sagt have indvirkning på appetitten, men det kan også spille ind, at man ikke har tid til at lave ordentlig mad, eller at man for eksempel er arbejdsløs og derfor ikke har råd til at prioritere sundhed.” Naja Hulvej Rod mener ikke, der er noget videnskabeligt bevis for at pege på, at bestemte fødevarer kan forebygge eller afhjælpe stress. ”Men hvis du i lang tid ikke spiser ordentligt, så påvirker det naturligvis dit helbred og kan gøre, at du bliver mere sårbar i forhold til både overvægt og en række sygdomme,” siger hun.  

Gitte Bülows erfaring er, at det er vigtigt at fokusere mere på stress end på overvægt, når man skal vejlede mennesker, der slås med begge udfordringer. ”Hvis man er overvægtig og stresset, så er det vigtigt i vejledningen at fokusere på, at man med kostændringer kan gøre noget godt for ikke at være stresset og ikke lægge vægt på, at man skal gøre noget bestemt for at tabe sig,” siger hun. Hun mener godt, at man kan lægge kosten om i en situation, hvor man er stresset, men det er afgørende, at den psykiske stress hele tiden medtænkes i kostvejledningen, så kosten netop ikke bliver endnu en uoverkommelig ting på to do-listen.

Mad som coping strategi

Er man stresset spiller mad en helt afgørende rolle. Faktisk peger Per Brændgaard på, at kosten er en af de allervigtigste coping strategier for stressede mennesker. Det at spise dækker langt fra kun biologiske behov, men også i høj grad følelsesmæssige. Derfor er det vigtigt at lære at skelne mellem, hvornår man faktisk er fysisk sulten, og hvornår maden tilfredsstiller psykiske behov, siger Per Brændgaard. Hans erfaring er, at det ikke nødvendigvis er en god idé at omlægge sin kost, mens man er stresset. ”Det giver jo god mening at spise noget, der virker afstressende – altså mad med meget sukker og fedt. Der er bivirkninger ved det, fordi man måske tager på. Men hvis man forbyder sig selv at spise det, så bliver man endnu mere stresset, og samtidig har man ikke længere de madvarer, der tidligere beroligede en,” siger han.

For Per Brændgaard er det afgørende, at når man rækker ud efter slikskålen eller fast food-menuen, så giver man faktisk kroppen det, den har brug for i en stresset situation. Og han er kritisk over for at fokusere for meget på, hvad man spiser, når man er stresset. ”Når man er stresset, skal man ikke begynde at bebrejde den metode til afstresning, som maden jo er. I stedet skal man læse at håndtere stress på andre måder, og så kan man begynde at se på den sunde kost. Det er vigtigt at starte med at lære at tage sig af sig selv, og så kan man ad den vej blive klogere på at det at spise en masse sødt ikke på lang sigt er den bedste stresshåndteringsmekanisme,” siger Per Brændgaard.

Per Brændgaard arbejde meget med såkaldt ’mindful spisning’ og han understreger vigtigheden af at blive bevidst om, hvornår man stressspiser. På den måde bliver det nemmere at skelne mellem, hvornår man er psykisk og fysisk sulten. Og hans erfaring er, at hvis man får taget hånd om stressen, så vil man også automatisk begynde at spise sundere.

Stress kræver tryghed

Der er mange følelser investeret i den mad, vi spiser. Og kostvejledning handler om så meget mere end anbefaling af bestemte fødevarer – især når man er stresset. Det understreger Gitte Bülow, der peger på, hvor vigtig selve vejledningssituationen er. ”De fysiske rammer har stor betydning, og især når man er psykisk belastet, har man et stort behov for at være i trygge og genkendelige omgivelser. Det er vigtigt at skabe tillid, nærhed og en følelse af omsorg, så den psykiske stress ikke øges. Det kunne være i eget hjem, hvis borgeren synes det er en god idé,” siger Gitte Bülow. I borgerens eget hjem har man også mulighed for at tage udgangspunkt i de fødevarer, der er i køleskabet. Men samtidig er det her ekstra vigtigt at skabe en stemning, hvor borgeren ikke føler sig overvåget, fortæller Gitte Bülow. ”Det stiller store krav til professionen om, at vi kan være både autentiske og meget fleksible,” siger hun.

Referencer:

”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-o...

Louise Bagger Iversen, Katrine Strandberg-Larsen, Eva Prescott, Peter Schnohr and Naja Hulvej Rod:
“Psychosocial risk factors, weight changes and risk of obesity: the Copenhagen City Heart Study”, Springer Science+Business Media B.V. 2012

N. H. Rod, M. Grønbæk, P. Schnohr, E. Prescott & T. S. Kristensen:
“Perceived stress as a risk factor for changes in health behaviour and cardiac risk profile: a longitudinal study”, Journal of Internal Medicine, 2009.

Per Brændgaard og Uffe Damborg: “Mindful Spisning”, Pretty Ink, 2012.