Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Følg de ældre helt hjem

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Henrik Frydkjær [ f o t o ]

− Det var en læge, som ringede om en kvindelig patient, der ikke har spist i 14 dage og bare helst vil dø. Men da lægen fortalte, at afdelingen har en klinisk diætist tilknyttet, og spurgte, om hun ikke ville tale med mig, sagde hun alligevel ja. Det er præcis kernen i det, jeg laver. Og det siger meget om betydningen af at være synlig som diætist.

Kirsten Thal-Jantzen lægger telefonen fra sig på kontoret under taget i en af Bispebjerg Hospitals gamle pavilloner. Her holder hun til 10 timer om ugen. Andre 10 timer er hun på Frederiksberg Hospital, fordi ledelsen på Geriatrisk Afdeling på de to hospitaler, der er lagt sammen, har valgt at prioritere ernæring som et særligt indsatsområde. Kirsten Thal-Jantzens mission de to steder er den samme: at rykke ernæringen højst muligt op på dagsordenen hos plejepersonalet − også i kommunerne, som overtager ansvaret for borgerne, når de udskrives fra hospitalet.

Det gør hun blandt andet ved at sikre, at ernæringstruede borgere får en ernæringsplan med hjem, når de udskrives − og at den også kommunikeres i den plejeforløbsplan, som følger patienten over grænsen mellem region og kommune. I enkelte tilfælde besøger hun borgeren hjemme efter udskrivelsen for at sikre, at ernæringstilstanden bliver fulgt op.

Siloerne skal kommunikere

− En præcis og klar ernæringsvurdering og en ernæringsplan er sammen med hjemmebesøgene med til at sikre, at patienterne får en oplevelse af et sammenhængende forløb. Vi har at gøre med en svækket gruppe af borgere, og mange kan ikke længere tage vare på sig selv. Derfor er det vigtigt, at ’siloerne’ − hospital og kommune − taler sammen, siger Kirsten Thal-Jantzen.

Hun peger på, at ernæringen er en vigtig del af behandlingen, og at der er brug for øget fokus på ernæring både på hospitalet og i kommunen

− Man skal blive bedre til at kommunikere tværfagligt om den enkeltes ernæringstilstand. Og et hjemmebesøg giver mulighed for at følge indsatsen helt til dørs. Under et hjemmebesøg gør jeg en konkret forskel ved at lave en plan for, hvad der skal spises og være i køleskabet. Hospitalernes eksisterende’ følge-hjem-team’ har ikke ernæring som fokus, så det er der behov for at tænke ind, siger hun og konstaterer:

− I sidste ende handler det om at få de ældres funktionsniveau op igen og sikre dem en rimelig livskvalitet. Selvom du er op i 90’erne, kan du med en lille indsats godt få gode år. Det kræver, at du genvinder kræfterne, og hvis det skal lykkes, skal vi tænke tværfagligt.

Stort behov for viden om ernæring

Kirsten Thal-Jantzen har tidligere været tilknyttet et forskningsprojekt på Herlev Hospital, hvor hun foretog 120 hjemmebesøg hos ældre underernærede for at dokumentere ernæringsindsatsens betydning for genindlæggelser. Siden fulgte et vikariat på Frederiksberg Hospital, med fokus på ældres ernæring. Og nu har hun ved en ihærdig indsats fået et halvt år mere til at vise værdien af at sende de geriatriske patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler godt hjem.

− Ved at sikre at patienten kommer godt hjem og har en ernæringsplan med sig, kan jeg give bolden videre til kommunen. Det betyder, at hospitalets kompetencer flytter med ud på anden måde end gennem udskrivningsjournalen (epikrisen, se box).  Jeg skal samtidig dokumentere, hvad vi gør, f.eks. indberette tal for vægttab til den geriatriske database. Målet er at kvalitetssikre ernæringsscreeningen, så kravene i Den danske kvalitetsmodel opfyldes.

I efteråret vil Kirsten Thal-Jantzen sammen med sine diætistkolleger søge midler via forebyggelsespuljen i Region Hovedstaden til et tværsektorielt samarbejde for at nedbringe antallet af genindlæggelser ved at optimere ernæringsindsatsen.

Hjemmebesøg virker

Hans Hansen bliver indlagt på Frederiksberg Hospital to gange i december sidste år. Her tilses han af klinisk diætist Kirsten Thal-Jantzen. Han bor da i eget hjem. Vægten var 46,5 kg. og BMI 17. Hans Hansen kommer siden på plejehjem og bliver indlagt igen i august i år. Vægten er nu nede på 42 kg. og BMI 15,4 − et vægttab på 10 procent. Han fortæller selv, at appetitten er gået ned ad bakke, men at maden er god nok. Han vil gerne tage på, da han kan mærke, at hans funktionsevne er kraftigt svækket, og han føler sig træt. Han bliver enig med Kirsten Thal-Jantzen om, at hun skal komme på besøg på plejehjemmet og tale med hans kontaktperson. De taler om de daglige måltider og tilbud om mellemmåltider, Kirsten Thal-Jantzen vejleder om at optimere dagskosten og om betydningen af proteindrikke, som Hans Hansen har fået recept på. Han er ikke blevet vejet, så hun anbefaler, at de følger hans vægt.

Kontaktpersonen er glad for samtalen og hjælpen til at give Hans Hansen det optimale tilbud. Hans Hansen er også glad, fordi hans behov er kommunikeret videre, da det er svært for ham selv at gøre.

Casen er anonym og Hans Hansen et opdigtet navn. Kilde til casen er klinisk diætist Kirsten Thal-Jantzen

“ Rigtigt mange ældre patienter indlægges, alene fordi de ikke har fået tilstrækkeligt væske eller mad. Kan man få den balance stabiliseret, vil de ældre få flere kræfter og et bedre funktions-niveau. Det vil afspejle sig i genindlæggelsesfrekvensen.
Ane Friis Bendix, dr.med. og vicedirektør på Frederiksberg/Bispebjerg Hospital

“ Du kan give patienterne nok så meget medicin og fjerne nok så mange dørtrin. Hvis de ikke får mad i maven, kan det hele være lige meget.
Kirsten Thal-Jantzen, klinisk diætist, Frederiksberg/Bispebjerg Hospitaler

 

PERSPEKTIV

Vi vil se mindre syge patienter

Ane Friis Bendix, dr. med. og vicedirektør på Frederiksberg/Bispebjerg Hospital har positive forventninger til resultaterne af en forbedret ernæringsindsats i samspillet mellem region og kommune.

− Kostens betydning for effekten af det samlede rehabiliteringstilbud til den ældre patient må ikke undervurderes. Vi gør meget ud af at ernærings-screene patienterne for at kunne lægge en målrettet ernæringsplan for dem, der har behov for det. I dag er patienterne indlagt i så kort tid, at en effekt af en sådan plan under indlæggelsen måske ikke umiddelbart kan måles eller ses. Derfor er det meget væsentligt, at der følges op i kommunen, når patienten er udskrevet. Kan vi få samspillet mellem hospital og kommune til at fungere optimalt, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil se patienter, som er mindre syge, har flere kræfter og alt i alt er i bedre stand, siger hun.

Hun er heller ikke i tvivl om, at der er økonomiske gevinster i sigte  blandt andet i form af færre genindlæggelser.

− Rigtig mange ældre patienter indlægges, alene fordi de ikke har fået tilstrækkeligt væske og/eller mad i en periode. Kan man få den balance stabiliseret, vil de ældre få flere kræfter og et bedre funktionsniveau. Det vil afspejle sig i genindlæggelsesfrekvensen.

 

FAKTA
 

Ernæringens betydning for rehabilitering

Rekonvalescenstiden efter en indlæggelse er lang for ældre mennesker, og mange når aldrig at genvinde deres vægttab. Derfor er ernæringsterapi en vigtig del af rehabiliteringen. Københavns Universitet gennemførte i 2011 en undersøgelse, hvor 124 geriatriske patienter efter udskrivelse fra Herlev Hospital fik besøg af en klinisk diætist, som ydede en individuel ernæringsindsats. Besøget havde en positiv effekt på ernæringstilstanden.

− Når man er i dårlig ernæringstilstand, øges sygdomsrisikoen, og muskelmassen bliver mindre. Det har betydning for genoptræningen og giver et længere rehabiliteringsforløb. Manglende energi og kræfter, svimmelhed og øget faldtendens kan også være konsekvenser af underernæring. Derfor vil en plan for ernæring være gavnlig for rehabiliteringen, siger Kirsten Thal-Jantzen.

 

FAKTA
 

Epikrise er det udskrivningsbrev, som lægen skriver, når en patient udskrives fra sygehuset. Brevet omhandler patientens sygehistorie og kan også handle om medicin, videre behandling eller genoptræning. Epikrisen sendes til den praktiserende læge.

Den danske kvalitetsmodel (DDKM) bruges til at systematisere og kvalitetssikre sundhedsydelserne, også i overgangen mellem sygehus og kommune.
Ifølge DDKM for sygehuse skal patienter i ernæringsmæssig risiko ernæringsscreenes.

www.sum.dk − Den Danske Kvalitetsmodel
www.ikas.dk − DDKM for sygehuse