Fokus på maden i Hovedstaden

Generelt stor tilfredshed

I undersøgelsen har 80 % i gennemsnit svaret, at de syntes den mad de har fået serveret er enten god, eller meget god. Et flot resultat, som Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen også er godt tilfreds med. Hun fortæller blandt andet at:

- Mad er helt central for at kunne komme sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der er indlagt på vores hospitaler, har lyst til at spise maden.

Resultatet af undersøgelsen hilses også velkommen, af formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry:

- Jeg syntes bestemt også det er et flot resultat. Det er dejligt at se, at der for alvor er kommet fokus på den mad, der serveres for patienterne på hospitalerne, fortæller formanden og fortsætter:

- Jeg noterer mig, at regionsrådsformanden, har ambitioner om at patienterne skal have en god, nærende og velsmagende mad, der integreres som en del af behandlingen, siger Ghita.

Der er altid plads til forbedringer

Selvom Sophie Hæstorp Andersen, fortæller at hun er tilfreds med resultatet af undersøgelsen, mener hun dog stadig at der er plads til forbedringer. Undersøgelsen viser nemlig også at der er lidt udsving mellem regionens hospitaler. Hun foreslår blandt andet at der oprettes et 'smagspanel', der kan rejse rundt og bedømme maden på hospitalerne:

- Jeg synes regionsrådsformanden griber en god mulighed, for at sikre at den mad, der serveres på hospitalerne forbliver i top, fortæller Ghita og udtaler videre:

- Jeg tilslutter mig ideen om et smagspanel bestående af patienter og andre med indblik i patientens liv - fx pårørende og sygeplejersker. Det er en god måde at give feedback til køkkenchefer og køkkenmedarbejdere om mad og måltiderne virker efter hensigten, siger Ghita.

Husk erfaringsudvekslingen

En anden ting Sophie Hæstorp foreslår, er, at de forskellige køkkenchefer tager på inspirationsture rundt i hinandens køkkener, så de gode ideer bliver formidlet videre:

- Det er en rigtig god ide og noget vi allerede gør en del af. Sidste år samlede Kost & Ernæringsforbundet eksempelvis 29 hospitalskøkkenchefer og udarbejdede anbefalinger til fremtidens hospitalsforplejning. Et dokument, der sætter retning for udviklingen på området, slutter Ghita af.

Kilde