Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Forældrehjælp til udsatte familier

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

Maria Elisabeth Jensen kommer flere gange om ugen hos en række børnefamilier, som Århus Kommune har tildelt praktisk forældrehjælp. Hjælpen er et forsøg på at sikre børnene en struktureret hverdag med eksempelvis skolegang, lektielæsning, madpakke, motion og fritidsaktiviteter.

Hjælp til forældre og børn

Forældrehjælp er en nyoprettet afdeling med syv medarbejdere med en forskellig faglig baggrund. Den første, der blev ansat efter lederen, var Maria Elisabeth Jensen. Som professionsbachelor i ernæring og sundhed (pb’er) har hun mange af de kompetencer, der skal til for at gøre en forskel som praktisk vejleder:

− Mange af de familier, jeg møder, er åbne for forandring og ved godt, hvad der skal til, men ofte ved de ikke, hvad de skal gribe fat i først, og det er ikke nok at tale om, hvad de skal gøre. De har brug for praktisk hjælp til at komme i gang, og som pb’er har jeg mange af de redskaber, der skal til: Jeg har lært at vejlede ud fra individuelle behov, kender til den motiverende samtale, kan organisere og formidle og har en handlekraftig tilgang til tingene foruden en grundlæggende viden om ernæring og fysisk aktivitet, siger Maria Elisabeth Jensen.

Flere job i fremtiden

Hendes leder, Birgit Moselund, er enig. Hun er chef for Aarhus kommunes Dagforanstaltningsområde for Børn, og hun vil, når det er relevant, målrettet gå efter at ansætte professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

− Forældrehjælp har fokus på at hjælpe forældre med at skabe struktur og sætte fokus på børn og familiers sundhed, og netop her har professionsbachelorer i ernæring og sundhed nogle særlige kvalifikationer at byde ind med. Deres viden om og værktøjer til at arbejde praktisk med at opbygge sundere vaner er afgørende, siger hun.

Hun peger på, at de familier, Forældrehjælp arbejder med, har dårlige kost- og motionsvaner, og en pædagogisk og terapeutisk tilgang er ikke nok. De skal hjælpes til at træne små forandringer.
Selvom afdelingen er ny, begynder resultaterne allerede at vise sig, fortæller Birgit Moselund, der forventer, at andre kommuner vil lade sig inspirere af konceptet.

− Forældrehjælp er et godt supplement til de øvrige dagforanstaltningstilbud og en mulighed for at give vedvarende støtte til de familier, hvor strukturen i hverdagen bryder sammen igen og igen til skade for børnene. Vi har fokus på, at forældrene skal opnå læring, og at der skal ske fremskridt.

Imødekommende familier

En familie får tilknyttet en forældrehjælper i en periode, indtil familien kan klare hverdagen selv. Og en socialrådgiver, forældrehjælperen og familien aftaler, hvilke mål familien skal nå.

Forældrehjælperen kan f.eks. være med, når familien køber ind og laver mad, og vise hvordan man smører sunde madpakker. Hun kan også hjælpe med at få børnene i gang med at dyrke sport og få styr på, hvem der hjælper dem af sted til fritidsaktiviteterne.

Familierne tager meget positivt imod Maria Elisabeth Jensen, og velkomsten er uhyre vigtig, understreger hun.

− Det har enorm betydning, hvordan jeg kommer ind i familien. Jeg lægger stor vægt på at anerkende deres verden og tale om det svære. Det synes de fleste familier godt om, fordi jeg taler med dem om tingene på en løsningsorienteret måde.

Det er desuden nemt for forældrene at forklare deres børn, at Maria kommer for at lære dem at lave sund mad. At opgaven reelt har et bredere sigte, behøver børnene ikke at blive indviet i.

Forebyggelse af ulighed

Maria Elisabeth Jensen har altid haft som mål at arbejde professionelt med at begrænse social ulighed i sundhed. Hun læste oprindeligt til socialrådgiver og valgte derfor praktik og opgaver inden for dette felt, og hun er overbevist om, at der er jobmuligheder for professionsbachelorer i ernæring og sundhed på det område, eksempelvis i kommunerne.

− Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på vores færdigheder og turde søge de stillinger, der ligger uden for det traditionelle felt. Jeg fik f.eks. dette job efter uopfordret at have søgt et andet i samme forvaltning.

Maria Elisabeth Jensen er uddannet på Campus i Århus i januar og har netop været tilbage på uddannelsen for at give sit bud på, hvordan den kan forberede de studerende på et job som hendes.

Hun opfordrede skolen til at oprette et valgfag i ’ulighed i sundhed’. Men generelt mener hun, at pb’erne fagligt set er godt klædt på.

Mentalt krævende

Maria Elisabeth Jensen oplever sit job som meningsfuldt, men det er også mentalt krævende. Ikke mindst når hun må fortælle myndighederne, at en familie ikke lykkedes med at skabe en tilstrækkelig forandring. Det vil i nogle sager betyde, at kommunen ikke ser anden udvej end at anbringe børnene uden for hjemmet.

− Det er hårdt at sidde med forældre, der er vrede og kede af det, selvom jeg ikke træffer beslutningerne. I de situationer prøver jeg at holde fast i, at jeg udfører mit arbejde professionelt, og at familien ikke fik skabt en tilstrækkelig forandring til at sikre børnenes trivsel, siger hun.

En sag for Forældrehjælp

En skole kontakter socialforvaltningen, fordi to søskende ikke ser ud til at trives. Drengen er tit væk fra skole og har udviklet en udadreagerende og voldsom adfærd, mens pigen trækker sig mere og mere ind i sig selv. De virker begge lidt forsømte. Hele familien er desuden udfordret af overvægt, og myndighederne er derfor også bekymrede for børnenes helbred.

Socialrådgiveren bevilger familien praktisk vejledning i to en halv måned.

Maria Elisabeth Jensen stiller herefter en række spørgsmål til skole og myndigheder for at forstå familiens vanskeligheder godt nok til at opstille et mål for indsatsen sammen med familien. Med familiens samtykke indleder hun desuden et samarbejde med skolens sundhedsplejerske for at kunne følge med i børnenes vægt og sundhed generelt.

Arbejdet med familien viser, at forældrene skændes meget. Maria Elisabeth Jensen udreder, om de kan gå et andet sted hen, når de skændes, hvilke andre voksne de kan tale med, og hvem i familiens netværk der kan støtte dem? Kan onkel Claus f.eks. komme en eller to gange om ugen, spise med og støtte de nye, gode kostvaner? Og er der nogle ressourcestærke forældre i drengens klasse, der kan have ham med i bilen til fodbold?

Familien arbejder i nogle måneder på at skabe den forandring, der skal til, for at forbedre børnene trivsel. Maria Elisabeth Jensen besøger imens familien og deler sejre og vanskeligheder med den. Hun drøfter mulighederne med familien punkt for punkt, og sammen finder de løsninger.

I løbet af to en halv måned får familien lagt rammer og aftaler fast, så børnene kommer i skole hver dag og går til en aktivitet to gange om ugen. Som oftest lykkes det også forældrene ikke at skændes foran børnene, og de starter på eget initiativ i parterapi.

Kommunens socialrådgivere vurderer, at forandringen er holdbar, hvis den følges op, eksempelvis fra Forældrehjælp.

Casen er anonym af hensyn til familien
 

FAKTA
 

Nyt jobområde for professionsbachelorer i ernæring og sundhed 

• Aarhus Kommune tilbyder forældrehjælp til udsatte familier.
• Hjælpen skal skabe struktur i familiernes hverdag
• Professionsbachelorer i ernæring og sundhed er rustet til jobbet
• En diplomuddannelse i 'socialpædagogisk arbejde' vil give yderligere viden og metoder til at udvikle en socialpædagogisk praksis.

Læs om uddannelsen
www.ug.dk – søg: 'pædagogisk og socialpædagogisk arbejde'