Du vil på kurset få kendskab til forandringsprocesser og TR’s samarbejde med ledelse og medarbejdere før, under og efter forandringer. Du får indsigt i, hvorledes du i MED/MIO kan gøre medarbejdernes indflydelse gældende i en forandringssituation. Ligeledes bliver du klædt på til som TR at håndtere komplekse udbuds- og udliciteringsforløb og du får også en grundig introduktion til virksomhedsoverdragelse.
Formen på kurset vil være en blanding af oplæg, gruppearbejde og opsamlende diskussioner. Vi tager udgangspunkt i konkrete cases fra tillidsrepræsentanternes dagligdag, hvor vi ser nærmere på, hvordan forskellige typer af forandringer kan tackles set ud fra et medarbejderperspektiv.
Forudsætningen for at deltage i kurset er, at du har deltaget i grunduddannelsen modul G1 og G2 - eller del 1 og del 2 i den gamle tillidsrepræsentantuddannelse.
T: 3163 6645
E: db@kost.dk
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S
CVR 23972913
Tlf. 3163 6600
post@kost.dk
sikkermail@kost.dk