Forebyggelse af mænds diabetes på arbejdspladser

  • Foto: Colourbox. Mænd arbejder sjældnere på arbejdspladser, der har sundhedsfremmende ordninger.

Af Kåre Jansbøl, ph.d. i antropologi og projektleder i KORA

Det er en udfordring at få mænd til at tage bedre vare på deres egen sundhed. De hidtidige erfaringer med oplysning og sundhedstilbud antyder således, at mænd er dårligere end kvinder til at tage budskaberne til sig og omsætte dem til forbedret sundhedstilstand. En løsning på problemet kan være, at udvikle sundhedstilbud, som specifikt tager hensyn til de forhold, der er vigtige for mænd.

Det er også en udfordring, at nå de mænd, der skal modtage sundhedstilbud. En løsning på det det problem kan være, at indgå samarbejde med virksomheder. Den løsning ligner en win-win situation for alle parter: For mændene vil sundhed på den måde blive en mere integreret del af hele deres hverdag. For virksomhederne og det offentlige er der penge at spare. For når virksomhedernes medarbejdere fungerer bedre – både på og udenfor arbejdet – sparer virksomhederne penge på sygedage og nedsat produktivitet. Samtidig sparer det offentlige på bl.a. sundhedsvæsen og pension.

Omtrent sådan har Ringkjøbing-Skjern Kommune og Region Midt nok tænkt, da de besluttede sig for projektet ”Sund Mand”, som er rettet mod forebyggelse på arbejdspladsen af mænds egenomsorg overfor type 2-diabetes.

For at sikre, at Sund Mand projektet bygger på den nyeste og bedste viden, behøvede projektejerne et litteraturstudie over området. Litteraturstudiet leverede KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Kåre Jansbøl, som er projektleder og ph.d. i antropologi udførte litteraturstudiet sammen med assistent Anja Elkjær Rahbæk. Nedenfor beskrives litteraturstudiet.

Diabetes

Andelen af mennesker med diabetes stiger alarmerende i hele verden. Dette gælder også for Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2012 havde 7 % af kommunens ca. 58.000 borgere diabetes. Det var en stigning på 3 % fra 2006 (1). Årsagerne til diabetes er først og fremmest stigende alder, lav fødselsvægt og arvelige forhold. Derudover ved man, at kortuddannede er mere i risiko for at udvikle diabetes end langtuddannede. Endvidere har mennesker fra ikke-vestlige samt skifteholdsarbejdere særligt høj risiko for at udvikle diabetes (2,3). Diabetes kan alligevel i et vist omfang forebygges ved at mindske overvægt og øge mængden af fysisk aktivitet.

Et kønsopdelt arbejdsmarked

Det danske arbejdsmarked er temmeligt kønsopdelt, og det har en betydning for forståelsen af mænds sundhed. Mænd arbejder i gennemsnit betragteligt mere end kvinder. Mænd arbejder oftere fuld tid, har ikke så meget barsel, og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet senere end kvinder (4). Samtidig arbejder mænd oftere på arbejdspladser, hvor sundhedsfremmende ordninger som deltid, afspadsering og madordninger sjældnere anvendes. Mænd og kvinder ansættes derudover  oftest i forskellige typer arbejde. Mænd udgør f.eks. under en fjerdedel af kommunalt og regionalt ansatte (4).

En undersøgelse har vist, at stort set alle danske virksomheder har sundhedsfremmeordninger (5). Ca. 60 % af virksomhederne har ordninger på madområdet, og ca. 50 % har ordninger på motions- og idrætsområdet. Sundhedsfremmeordninger er mest udbredte på større virksomheder og i offentlige og halvoffentlige virksomheder. Mænd arbejder altså sjældnere på arbejdspladser, der har sundhedsfremmende ordninger.

Resultater

I løbet af de sidste år er der lavet flere og bedre studier af forebyggelse af diabetes på arbejdspladser. Studierne er dog stadig plaget af relativt høje frafald. Man kan derfor frygte, at resultaterne overdriver de positive fund. Ud fra studierne kan man konkludere, at forebyggelse af diabetes rettet både mod ændring af ansattes ernæring og motion har en lille, men veldokumenteret effekt på kort sigt. Man kan også konkludere, at der er lidt bedre effekt af tiltag, der retter sig både mod ernæring og motion, end der er af tiltag, som enten retter sig mod ernæring eller motion. Man kan også konkludere, at vi endnu ikke har viden til at udtale os sikkert om effekterne på længere sigt.

Angående arbejdsmiljø ser man, at ingen af de inkluderede studier viser nogen effekt. Det resultat er yderst interessant, fordi mange indenfor forebyggelsesforskningen netop håber på, at miljøændringer kan være effektive i bekæmpelse af livsstilssygdomme. Et eksempel på en miljøændring, der har haft stor effekt, er trafiksikkerhed. Her har tvungen brug af sikkerhedsseler, bedre bremsesystemer og airbags mindsket antallet af personskader og dødsfald forårsaget i trafikken betydeligt. Den manglende effekt på området for arbejdsmiljø i forhold til diabetes undrer derfor umiddelbart. En forklaring af den manglende effekt kan være, at miljøændringerne ikke har været drastiske nok. Eksempelvis mindsker man i et studie madportionerne, men kun for ansatte, som har lyst til at vælge dette. Måske er sådan et indgreb i miljøet for minimalt til at man kan forvente effekt deraf. Man kan derfor stadig håbe på, at mere gennemgribende miljøændringer kan forebygge ansattes risiko for at udvikle diabetes.

Skal man udvikle særlige tilbud til mænd?

Sund Mand forsøger at ændre livsstilen hos en særligt udsat gruppe – nemlig mænd. Vores litteraturstudie kan desværre ikke konkludere, at dette er en god ide. Men omvendt kan vi heller ikke konkludere, at det er en dårlig ide. Derimod kan vi konkludere, at vi endnu ikke ved, om sundhedsinterventioner rettet specifikt mod mænd, har en bedre eller dårligere effekt, end sundhedsinterventioner rettet mod både mænd og kvinder.

Fakta om litteraturstudiet

Litteratursøgningen blev indskrænket til perioden 2007-2013 og til artikler omhandlende arbejdspladsinterventioner, mænd, overvægt og type 2-diabetes. Søgningen gav 1441 fund, hvoraf 18 studier var relevante. De 18 studier handler om arbejdspladsinterventioner i vestlige lande. Antallet af deltagere i studierne varierer fra 65 til 2878. I kun 3 studier er alle deltagere mænd. 9 af studierne benytter det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), som er den sikreste metode, 3 studier benytter follow-up og 1 studie benytter kvalitative interviews. De sidste 4 studier opsamler resultaterne fra mange undersøgelser via litteratur review. Interventionernes effekter måles i 3 studier med selvrapporterede mål og i 1 studie med objektive mål. De øvrige studier kombinerer selvrapporterede og objektive mål. Målene er bl.a. vægt, talje og blodprøver.

De 18 studier indeholder 3 forskellige typer interventioner, nemlig interventioner rettet mod henholdsvis ernæring, motion eller arbejdsmiljø. Interventioner, der fokuserer på ernæring og motion sammensætter mere eller mindre individuelle programmer for deltagerne. Programmerne varer fra Y til K uger. Deltagerne undervises i et ernærings- eller motionsprogram. Programmet gennemføres på arbejdspladsen og/eller hjemme. Almindeligvis registrerer deltagerne selv deres fremgang, fx gennem vejning.

Tiltag, der fokuserer på arbejdsmiljø ændrer de ansattes omgivelser. Der kan være tale om nedlæggelse af elevator, ændring af gangarealer, eller ændring af madordninger, fx gennem indførelse af sundere retter, mindre portioner eller gennem nedsætning af pris på sundere valg.

KILDE

(1) Regionshuset Viborg. Projekt "Sund Mand". Oplæg til egenomsorgs- og forebyggelsesprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland (Upubliceret materiale). Viborg: Region Midtjylland; 2012.

(2) Juel K, Davidsen M, Ekholm O, Illemann Christensen A. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden 1987. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed; 2012.

(3) Kivimaki M, Batty GD, Hublin C. Shift work as a risk factor for future type 2 diabetes: evidence, mechanisms, implications, and future research directions. PLoS Med 2011 Dec;8(12):e1001138.

(4) Andersen TK. Ligestilling på jobbet starter i familien og folketinget. Mandag Morgen 2013 1. maj:41-47.

(5) Sundhedsstyrelsen, Rambøll Management. Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2008.