Formanden: Måltidstænketank er hverdagskamp

Hvis Måltidstænketanken skal lykkes, skal det ikke være elitens projekt. Et indlæg fra Naja Buono Stamer og Christoph Ellersgaard fra Selskabet for kritisk samfundsanalyse i Information i dag, har fået formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, til at fare i blækhuset. 

"Mad og måltider handler om hverdagen. I Danmark står kost-, ernærings- og sundhedsfaglige for op mod en million måltider hver dag. Vi kan rigtig meget og vi gør rigtig meget. Men det er altså vanskeligt at få den gode kvalitet til at fylde i en presset offentlig sektor, hvor vi konstant skal kunne det hele for det halve.", skriver hun blandet andet. 

Ghita Parry er sammen med formanden for NNF, Ole Wehlast, eneste repræsentant for det personale, der hver dag arbejder professionelt med mad og måltider. Og det er netop arbejdspladserne og hverdagen, der ligger formanden på sinde. 

"Måltidstænketanken er ikke kun noget for whiskeybæltet – eller industriens, gastronomernes eller elitens hattedameri. Det er hverdag. Og den kæmper jeg for", slutter Ghita Parry. 

Læs hele blogindlægget her.