Relateret indhold

Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 21/05/2019 Det er et vinderprojekt, vi har gang i
Henrik Stanek  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 20/03/2019 Arbejdsmiljøet har brug for opbakning
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 28/01/2019 Giv karrieren et tjek
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Henrik Frydhjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2018 Jeg har lært madkulturen af de bedste

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Fra uddannelsestræt til helt parat

  • Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Henrik Frydkjær  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

− Jeg var ikke særligt god til at stave og regne gennem hele mit skoleliv, så det var ikke superfedt. Jeg var motiveret af de sociale relationer − og af gymnastik. Da jeg skulle på efterskole efter 9. klasse, bildte jeg min mor ind, at jeg ikke kunne have både engelsk og tysk, fordi jeg blandede sprogene sammen. Men det var kun for at få mere idræt på skemaet.

Det fortæller Sisse Elvton Nielsen, der til sommer bliver færdig som professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme og diætetik.

Gymnasiet var heller ikke en faglig optur.

− Jeg valgte kun gymnasiet, fordi min søster gik der, og jeg ikke vidste, hvad jeg ellers ville. Men jeg havde ikke lyst og kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til. Jeg klarede mig også kun lige igennem og kom ud med et snit på 4,5.

Fra 4,5 til 12 i gennemsnit

Så da Sisse Elvton Nielsen fik sit første 12-tal nogensinde på professionshøjskolen, troede hun faktisk ikke på det. I dag har hun et gennemsnit på 12.

− Jeg har elsket det her studie fra starten. Fra at have læst én bog i hele mit liv har jeg nu læst bunker af faglitteratur. Pludselig var jeg motiveret, det faldt mig let, og så kunne jeg jo godt, fortæller hun.

Det var en studievejleder, som ledte Sisse Elvton Nielsen på sporet af uddannelsen − med afsæt i hendes interesse for sundhed og træning. Og på et tidspunkt blev studiet fagligt set næsten for let for Sisse Elvton Nielsen. Så hun besluttede at udfordre sig selv.

− Mit engelsk var ikke så godt, så jeg tænkte, at jeg måtte ud af min komfortzone. Jeg valgte derfor at tage min uddannelsespraktik i Zambia på en slags efterskole for unge, hvor jeg skulle undervise i ernæring og sundhed på engelsk. Jeg var parat til at sætte mig på et fly hjem, dagen før jeg skulle undervise første gang, så nervøs var jeg …

Vil arbejde med udsatte familier

Men det gik rigtig godt. Sisse Elvton Nielsen blev løftet fagligt ved at arbejde og planlægge undervisningen sammen med andre frivillige med forskellige professioner. Personligt lærte hun at træde i karakter og sige til og fra, men også at lytte til andres holdninger og ekspertise.

Samtidig stimulerede det hendes interesse for ulighed i sundhed og udsatte borgere.

− Det, som betyder mest for mig, er at gøre en forskel for andre. Jeg vidste, at jeg kunne gøre en forskel for de studerende dernede, som typisk har mere end én problematik at slås med. Det kan være mangel på fysisk overskud, sociale problemer og dårlig økonomi på en gang.

Sisse Elvton Nielsen drømmer også om at arbejde med ulighed i sundhed som færdiguddannet.

− Det har fyldt hele mit studie, jeg har arbejdet med det undervejs, og jeg brænder for at komme til at kostvejlede udsatte børn og deres forældre her i Danmark, når jeg er færdig.

BLÅ BOG
 

Sisse Elvton Nielsen

25 år

Studerende i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme og diætetik på professionshøjskolen Absalon (Ankerhus, Sorø) siden 1. februar 2015. Student fra Thisted Gymnasium i 2012. Siden rejst jorden rundt og arbejdet.

MIN HVERDAG

Glæde: Jeg vil gerne omgives af og selv sprede glæde. Det er en grundværdi. Vi skal have det bedste ud af det ene liv, vi har.

Naturen: Jeg har altid været et udemenneske. Naturen er et pusterum. I Sorø bruger jeg søerne, i Nordjylland er det Nationalparken.

Min ‘familie’: Jeg er familiemenneske. Nu, hvor jeg er langt hjemmefra, er mine bofæller min familie. Det giver mig tryghed. 

Mine smykker: Øreringe, halskæde og ringe fra mine forældre og min kæreste. De er et bevis på, at nogen elsker mig.

Orden: Jeg har nok lidt rengøringsvanvid og kan kun slappe af, når der er ryddet helt op. Er der rodet, er der også rod i mit hoved. Jeg skriver alt ned på små lapper papir.