Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Start selv
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Tænk altid maden med

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Frem og tilbage med maden på Djurs

  • Henrik Stanek    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Det går ikke altid som planlagt. Det må politikerne i Norddjurs Kommune sande oven på et længere forløb om produktionen af mad til hjemmeboende ældre. Derfor har de nu besluttet at udvide køkkenet på Fuglsanggården Plejecenter i Grenaa og hente produktionen hjem til kommunen.

− Indtil nu har vi arbejdet med den fysiske udvidelse af køkkenet, og til efteråret ser vi på, hvor mange flere medarbejdere vi får brug for, siger Lars Møller (S), der er formand for voksen og plejeudvalget.

Et fælleskommunalt selskab

Tilbage i 2011 etablerede Nord- og Syddjurs Kommuner et samarbejde om ældremaden ved at etablere selskabet Djurs Mad og bygge et nyt, stort produktionskøkken i Auning. Syv år senere besluttede begge kommuner imidlertid at følge trenden med at producere maden tættere på plejecentrenes beboere og flyttede produktionen ud på de enkelte plejecentre. Dermed forsvandt 60 procent af Djurs Mads volumen. Det førte til, at det fælleskommunale køkken blev nedlagt.

Mens Syddjurs valgte selv at producere maden til både plejehjemsbeboere og de hjemmeboende borgere, indledte Norddjurs Kommune et samarbejde med Madservice Kronjylland, det kommunale køkken i Randers, om produktion af maden til de 250 hjemmeboende ældre.

Stop for samarbejdet

Det samarbejde kom imidlertid ikke til at gå upåagtet hen. Hos den private leverandør, Det Danske Madhus, der i forvejen er fritvalgsleverandør i Norddjurs kommunen, mente man, at opgaven skulle have været sendt i udbud. Det danske Madhus prøvede derfor sagen ved både Klagenævnet for Udbud og siden Ankestyrelsen. Begge instanser sagde imidlertid god for samarbejdet mellem Norddjurs og Randers.

Først da Det Danske Madhus sendte sagen i Social- og Indenrigsministeriet, blev der med en principafgørelse fra ministeriet sat en stopper for det tværkommunale samarbejde. Det skete med henvisning til, at en kommune ikke må drive erhvervsvirksomhed og for eksempel levere mad til nabokommunen. Det er i strid med gældende lovgivning og kommer på tværs af kommunalfuldmagten.  Ministeriet gav imidlertid kommunerne lang snor til enten at lovliggøre samarbejdet eller opgive det. Det betyder, at Norddjurs Kommune får tid til at udvide køkkenet på Fuglsanggården i Grenaa.

Afgørelsen i Social- og Indenrigsministeriet kom bag på Lars Møller.

− Vi valgte løsningen med Madservice Kronjylland, fordi det kunne være spændende at udvikle tilbuddet til borgerne i et tværkommunalt samarbejde. Det var også spændende at arbejde sammen med Syddjurs om Djurs Mad, og vi ville gerne fortsætte den linje. Vi blev noget forundrede over, at vi ikke måtte gøre det, når nu samarbejdet var godkendt af to instanser, siger udvalgsformanden.

Nej tak til paragraf 60

Samarbejdet med Randers Kommune kunne gøres lovligt med et paragraf 60-samarbejde, som tillader kommunerne at oprette et fælles selskab − ligesom tidligere ved samarbejdet i Djurs Mad. Det var Norddjurs indstillet på, men Randers endte med at takke nej.

− Randers Kommune vurderede, at det ville blive både komplekst og bureaukratisk med et fælles selskab, så vores korte ægteskab ender i en skilsmisse, siger Lars Møller, og tilføjer:

− Men vi er stadig gode venner, for vi forstår begrundelsen.

− Det gode ved den løsning, som altså skal stoppe, er, at den er meget enkel. I Djurs Mad havde vi en politisk valgt bestyrelse. I samarbejdet med Madservice Kronjylland er det en styregruppe med embedsmænd, der kører samarbejdet. I øvrigt deler vi også opgaverne. Vi står blandt andet for transport af maden, siger Lars Møller.

De to kommuner har fået lov til at fortsætte det mere uformelle samarbejde indtil marts næste år, så Norddjurs kan udvide køkkenet på plejecentret i Grenaa. For kommunen har besluttet at trække maden hjem − i stedet for at sende den i udbud.

− Det er helt inden for reglerne, at vi selv skal til at producere maden til de hjemmeboende ældre i kommunen. Mad er vigtig for borgernes sundhed og livskvalitet, så vi er opsatte på at udvikle vores tilbud. Derfor er det også vigtigt, at vi har fingrene i kødgryderne, mener Lars Møller.

Monopol uden reel valgmulighed

I dag kan de ældre i Norddjurs Kommune vælge mellem mad fra Madservice Kronjylland eller Det Danske Madhus. Hvis politikerne havde sendt opgaven i udbud, ville det have skabt et unødigt monopol, mener udvalgsformanden.

− Private skal opfylde en række krav om kvalitet, standarder og leveringssikkerhed for at blive godkendt som leverandør. Det Danske Madhus kan løfte den opgave, og som jeg ser det, er madhuset det eneste firma, der kan det i vores område. Et udbud ville derfor efterlade borgerne uden nogle valgmuligheder, hvis der reelt kun var én leverandør, siger Lars Møller.

Han understreger, at han oplever, at samarbejdet med Det Danske Madhus om levering til frit valg-tilbuddet fungerer upåklageligt.

Kommunens valg handler heller ikke om madens kvalitet.

− Maden skal have en god kvalitet, uanset hvem der leverer. Kvaliteten var god i Djurs Mad, og det er den også hos Madservice Kronjylland. Madens kvalitet betyder meget for borgerne, og det vil vi bruge efteråret til at sætte fokus på, siger Lars Møller. 

FAKTA
 

Historien om maden på Djurs 

•  I 2011 åbner Djurs Mad i et helt nyt køkken i Auning. Djurs Mad er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner og skal levere mad til alle visiterede borgere i de to kommuner.
•  I 2018 beslutter de to kommuner at flytte maden ud på plejecentrene og tættere på beboerne. Djurs Mad lukker, og Norddjurs Kommune indleder et samarbejde med Madservice Kronjylland, der skal levere maden til de 250 hjemmeboende borgere i Norddjurs.
•  2019 bliver samarbejdet mellem Randers og Norddjurs kendt ulovligt af Social- og Indenrigsministeriet.
•  Fra 2021 hjemtager Norddjurs maden til de hjemmeboende. Maden skal tilberedes på Fuglsanggården, hvor produktionskøkkenet udbygges.

 

FAKTA
 

Paragraf 60  

Kommunale fællesskaber er aftalebaserede samarbejder mellem kommuner etableret efter paragraf 60 i den kommunale styrelseslov. Kommunale fællesskaber er offentlige myndigheder, og deres virksomhed er omfattet af almindelige offentligretlige regler, herunder offentlighedsloven.

Aftaler, som indskrænker de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser, kræver en godkendelse fra Ankestyrelsen.

Kommunerne samarbejder i kommunale fællesskaber på mange forskellige driftsområder, herunder for eksempel forsyning, lufthavne og færgedrift − og madservice.

www.sim.dk – Vejledning om kommunale fællesskaber

Kommunalfuldmagten

Kommunalfuldmagten er de uskrevne regler om, hvilke opgaver en kommune må løse til gavn for borgerne. Kommunen må som udgangspunkt ikke drive erhvervsvirksomhed. Kommunalfuldmagten er dog ikke en fast størrelse og vil ændre sig i takt med samfundsudviklingen.

www.sim.dk – kommunalfuldmagtsregler

Læs også

Ministeriets afgørelse i forhold til et samarbejde om madproduktionen
resumedatabase.sim.dk/resumedatabasen – oktober 2019

Regeringens aftale med Kl om kommunernes økonomi
www.kl.dk – Økonomiaftalen 2021

 

Kompetencerne skal tilbage til kommunen

Køkkenet på Fuglsanggården Plejecenter i Grenaa skal tilpasse sig en ny virkelighed, når personalet fra marts næste år skal producere mad til 250 hjemmeboende pensionister i Norddjurs Kommune. Ikke alene bliver produktionen mere end fordoblet. Den bliver også anderledes og kræver flere ansatte.

− Ingen af vores medarbejdere har erfaring med færdigretter, så alle vores rutiner bliver kastet op i luften. Forhåbentlig får vi ansat ernæringsassistenter med erfaringer på området, så de kan komme med indspark til driften. Det er altid sundt med nye ideer, siger køkkenkoordinator Tine Sørensen.

Endnu ved kommunen ikke, hvor mange flere der skal supplere de nuværende 12 ansatte. Selv om det kan være svært at rekruttere til en by med Grenaas beliggenhed, er Tine Sørensen optimist.

− Vi vil skrive i stillingsopslagene, at vi arbejder meget varieret. Man kommer ikke til at lave fire sovse og tre stege om ugen. Vi har stadig døgnproduktion til plejecentrets 50 beboere, og vi laver mad til kantiner og til møder i kommunen, så der bliver rig mulighed for at arbejde med noget forskelligt.

Det er også en fordel, at køkkenet har weekendlukket.

− Det giver en vis frihed, så selv om der ligger mange køkkener i Aarhus og Randers, er der forhåbentlig ernæringsassistenter, som finder et job hos os så attraktivt, at de vil køre efter det, siger køkkenkoordinatoren.

Folk er glade for deres job

Tine Sørensen begyndte på plejecentret i Grenaa i november 2017. Indtil da var hun i Djurs Mad, men søgte væk, da de to kommuner på Djursland besluttede at lukke det fælles køkken med udgangen af februar 2018. Det var Tine Sørensen ikke ene om, så der er ingen ledige fra det nedlagte køkken, hun kan ansætte.

− En del gik på efterløn, andre skiftede branche, og de, der bor tættere på Randers, søgte den vej. Inden for et halvt år havde alle fået job, fortæller hun.

Lukningen af Djurs Mad faldt sammen med, at der blev åbnet for daværende ældreminister Thyra Franks ‘køkkenpulje’, der skulle bruges til at etablere køkkener på plejecentrene. Flere fra Djurs Mad fik derfor arbejde på levebostederne i de to kommuner. En af dem er ernæringsassistent Anette Empacher Jensen, som var tillidsrepræsentant i Djurs Mad. Hun arbejder nu på Violskrænten Plejecenter i Grenaa.

− Jeg ville ikke have noget imod at arbejde på Fuglsanggården, men jeg er glad, hvor jeg er. Hvis andre også er tilfredse med deres job, kan det blive svært at rekruttere til Fuglsanggården. På den anden side, der uddannes jo nye ernæringsassistenter hele tiden, siger Anette Empacher Jensen.

 

SYNSPUNKT
 

En regelændring kan være på vej 

Social- og Indenrigsministeriet sagde nej til, at Randers Kommune kunne levere maden til de ældre borgerne i Norddjurs Kommune efter, at såvel Ankestyrelsen og Klagenævnet for udbud havde givet grønt lys for ordningen. Og det er der ikke noget mærkeligt i, siger chefkonsulent Hanna Ege fra Social- og Indenrigsministeriet.

 

− Klagenævnet for Udbud tager alene stilling til, om der skulle have været afholdt et EU-udbud. Det mente nævnet ikke, at der skulle, og derfor fik de to kommuner medhold på det punkt.

At Ankestyrelsen siger ja, og ministeriet nej, svarer til, at landsretten afsiger den modsatte dom end byretten, tilføjer Hanna Ege.

− Det er et almindeligt to-instansprincip, og da vi er anden instans i forhold til Ankestyrelsen, kan vi sige, at vi ikke er enige i Ankestyrelsens udtalelse, uddyber chefkonsulenten.

Ministeriet sagde blandt andet nej, fordi den opgave, Randers udfører for Norddjurs Kommune, kan betragtes som erhvervsvirksomhed. Kommuner må gerne producere mad til eget brug, men de kan ikke sælge maden til andre uden at komme på kant med kommunalfuldmagten.

De to jyske kommuner kunne have valgt at producere maden i et fælles selskab oprettet efter paragraf 60 i den kommunale styrelseslov. Det sagde Randers nej til, blandt andet fordi byrådet ville få indskrænket sine beføjelser i et fælles selskab.

Måske får kommunerne lettere ved at løse opgaver sammen fremover. I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 har regeringen og KL nemlig skrevet ind, at de vil “se på muligheden for en mere fleksibel organisering af tværkommunale samarbejder på både myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænserne”.

− Vi er i gang med overvejelserne, men det er for tidligt at sige, hvad de vil føre til, siger Hanna Ege fra Social- og Indenrigsministeriet.