Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Fremtiden er fællesskabet

  • Ghita leder

De resultater vi har nået ved forhandlingsbordene denne gang, er de bedste i mange år. I regioner og kommuner får vi en lønstigning, der sikrer vores realløn. Det er et vigtigt resultat. Det må og skal ikke være sådan, at os, der arbejder for velfærdssamfundet, sakker bagud. Vi kæmper i forvejen med at få enderne til at mødes i stramt styrede politiske rammer. I staten er de aftalte lønstigninger lidt lavere, desværre.

Ved denne overenskomstforhandling stod vi skulder ved skulder med store forbund. Både i Forhandlingsfællesskabet og i CFU. Det gav os styrke i forhandlingerne. Vi stod samlet og efterlod ingen på perronen. Det fællesskab betød, at vi fik lagt en del af arbejdsgivernes krav ned, og kunne sætte pres ind på vores egne krav. Det bekræftede mig i en ting: Fremtiden er fællesskabet.

Havde det ikke været for fællesskabet, havde vi ikke fået fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Havde det ikke været for fællesskabet, havde vi ikke fået bedre muligheder for fri med løn under børns indlæggelse. Havde det ikke været for fællesskabet, havde vi ikke fået øget tryghed i ansættelsen. Eksempelvis.

Med fællesskabet har vi sikret reguleringsordningen, så vores lønudvikling ikke halter efter det private. Det er en sejr. Hvis lønnen i den offentlige sektor halter alt for meget bagud, skævvrider det ikke kun vores arbejdsmarked. Det skævvrider vores samfund. Det offentlige arbejdsmarked må og skal være attraktivt og moderne. Både for at rekruttere nye medarbejdere, men især for at kunne fastholde alle de dygtige fagfolk, der i forvejen er ansat i den offentlige sektor.

Fremtiden er fællesskabet og fællesskabet er fremtiden. Det kan du hjælpe med at sikre. Brug din ret og stem. Det er til gavn for dig, mig og os.

Du kan læse mere på kost.dk/ok15

Ghita Parry
/ Formand