Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/06/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 4-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod

Frivillig omsorg er kommet for at blive

Frivillighed er et aktuelt emne, som kost- og ernæringsfaglige må forholde sig til. For frivilligt arbejde er kommet for at blive.

Politikerne mener, at andelen af frivillige skal op. Hver tredje dansker giver allerede i dag en frivillig hånd inden for især idræt, kulturliv og det sociale område.

2011 har været frivillighedsår i hele EU, og 30. september er udpeget til årlig frivillighedsdag, hvor borgerne har mulighed for at indgå i frivilligt arbejde.

Om ni år skal halvdelen af danskerne arbejde som frivillige. Det varslede den tidligere regering, og den nye fortsætter ad samme spor og udpeger i regeringsgrundlaget socialt arbejde baseret på frivillighed som ”en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund”. regeringen ser den frivillige sektor som et vigtigt supplement til den offentlige med den begrundelse, at frivillige ofte kan skabe en anden form for tillid og kontakt med og mellem mennesker. Og derfor agter regeringen at arbejde for, at unødigt bureaukrati for frivilligt arbejde begrænses mest muligt.

Grænser for frivillighed

Med udsigt til flere frivillige hænder i fremtiden vokser behovet for at af klare grænserne mellem de opgaver, som kost- og ernæringsfaglige løser, og de opgaver, som frivillige kan påtage sig.

Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har gjort sin stilling klar i et debatoplæg til tillidsrepræsentanterne:

Frivillige kan på visse områder supplere professionelle kost- og ernæringsfagliges arbejde. Blandt andet ved at dække bord, rydde af og holde brugerne med selskab, når de spiser. Men frivillige kan og skal ikke deltage i køkkenets arbejde med menuplanlægning, madlavning, anretning, servering og portionering.

Frivillige kan heller ikke indgå i den tværfaglige dialog mellem kost- og ernæringsfaglige og andre faggrupper.

Hovedbestyrelsen har desuden sendt eksempler på nogle af de dilemmaer, der kan opstå ved brug af frivillige, og opfordret tillidsrepræsentanterne til at diskutere, hvordan en frivillig indsats kan supplere den kost- og ernæringsfaglige uden at udhule faglighedene.

DEBAT

 

Grænser for frivillighed

Kost & ernæringsforbundets hovedbestyrelse har sendt et oplæg til tillidsrepræsentanterne og opfordret dem til at debattere brug af frivillige. debatoplægget indeholder følgende, tænkte eksempler:

Birthe er pensioneret økonoma og vil gerne give en hånd med i køkkenet på plejecenteret, hvor hun har arbejdet. er det ok at ringe til Birthe, når der er travlt og sygdom i køkkenet?

Grethe er frivillig i ældrecaféen, hvor hun et par dage om ugen drikker kaffe og hygger med brugerne. Kan hun give en hånd med, når maden anrettes og serveres − hun kender jo brugerne?

Toves mor er på plejehjem, hvor plejepersonalet i weekenden anretter og serverer maden, fordi køkkenpersonalet har fri. Er det en hjælp eller et problem, hvis Tove giver en hånd med?

 

Frivillige bruges med omtankte

Køkkenerne gør brug af frivillige til at skabe bedre spisesituationer og trivsel for brugerne og ikke til kost- og ernæringsfaglige opgaver. Det viser Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse.

Knapt hvert fjerde af de køkkener, der har deltaget i undersøgelsen, har samarbejde med frivillige. Det gælder især plejehjemskøkkenerne.

Kun godt en femtedel af de deltagende køkkener har svaret på, hvilke opgaver de frivillige varetager. Svarene her viser, at borddækning, afrydning (73 procent), samtale med brugerne under måltiderne (47 procent) topper listen over de opgaver, der løses af frivillige.

Nogle køkkener (37 procent) bruger frivillige i opvasken. Mens få (10 procent) nævner madlavning som en opgave. 3 procent svarer, at frivillige indkaldes ved sygdom.

Der er tilsyneladende i de fleste køkkener klare grænser for, hvad frivillige får lov at bidrage med. I tre procent af køkkenerne erstatter frivillige kost- og ernæringsfagligt personale ved eksempelvis sygdom, og syv ud af ti svarer, at der er en klar skillelinje mellem det arbejde, kost- og ernæringsfaglige udfører, og de frivilliges bidrag. Knapt hvert tiende køkken mener ikke, der er en klar skillelinje.

Køkkenerne er blevet spurgt, hvem der definere de opgaver, som frivillige udfører. I 13 procent af tilfældene er det en kostfaglig leder − i de øvrige er det lederen for de frivillige eller en centerchef.

FAKTA

 

Forbundet har i oktober sendt spørgeskema til alle tillidsrepræsentanter. 147 har svaret. Det er 55 procent af de adspurgte. 23 procent svarer, at de har samarbejde med frivillige.

KIlde: Survey udarbejdet af Kost & Ernæringsforbundet, Efterår 2011.