Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Fyret efter anonym kritik

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

Karen Margrethe Østergaard havde ingen anelse om, hvad der var i vente, da hun med kort varsel blev indkaldt til en samtale med bestyrelsen på Stauning Friplejehjem, hvor hun sammen med en husassistent laver mad til 12 beboere foruden mad ud af huset. Hun fik derfor noget af et chok, da bestyrelsen og plejehjemslederen på mødet gav hende en tjenstlig advarsel og en måneds frist til at rette op på forholdene.

− Jeg var helt paf. Det var jeg slet ikke forberedt på, fortæller hun. Advarslen blev af bestyrelsen motiveret med, at hun ikke levede op til institutionens kostpolitik. Men Karen Margrethe Østergaard havde ikke selv modtaget klager og var helt uforberedt på at skulle forholde sig til de mange kritikpunkter, bestyrelsen uvarslet præsenterede hende for.

− Det var helt galt. De kom med anklager, jeg fandt helt horrible. Og de gav mig ikke en chance for at forberede mig og have en bisidder med. Mødet var meget ubehageligt, jeg havde jo ingen anelse om, hvad der var i vente, siger hun.

Anonyme klagere

Bestyrelsesmedlemmerne sagde til hende, at de havde modtaget meldinger om, at kvaliteten af maden ikke var i orden: der manglede friske grønsager, og der blev brugt halvfabrikata. Der var, ifølge bestyrelsen, også indkommet klager over for lidt kage til eftermiddags- og aftenkaffen og for lidt af den lune ret om aftenen. Karen Margrethe Østergaard svarede, at der ofte var både aftensmad og kage til overs, hvilket hun så som tegn på, at der var mad nok. Hun bekræftede over for bestyrelsen, at køkkenet anvendte halvfabrikata af ordentlig kvalitet i kritiske situationer, og at hun ville få svært ved at tackle de situationer, hvis halvfabrikata aldrig måtte anvendes.

− Vi var to faste i køkkenet. Mig på 30 timer og en husassistent på 25, så vi havde utroligt travlt. Ud over at lave mad til plejehjemmets beboere var køkkenet ved at opbygge en kreds af kunder uden for huset. Og jeg troede, vi havde lederen og bestyrelsens opbakning til det, siger hun. Bestyrelsen oplyste ikke, hvem der havde klaget over hende. Den anonyme kritik fandt Karen Margrethe Østergaard meget ubehagelig og mærkelig, da hun ikke selv havde fået en eneste klage fra hverken beboere, pårørende, madkunder eller personale. Tværtimod havde de udtrykt tilfredshed med maden, hvilket hun meddelte bestyrelsen. Mødet sluttede med, at bestyrelsen gav hende en måned til at rette op på kritikpunkterne. Karen Margrethe Østergaard gik så rystet fra mødet, at hun valgte at opsøge sin læge, der sygemeldte hende med arbejdsrelateret stress.

En sag for forbundet

Karen Margrethe Østergaard henvendte sig samtidigt til Kost & Ernæringsforbundet, der vurderede, at behandlingen af hende var helt uacceptabel og derfor straks gik ind i sagen. Og da Karen Margrethe Østergaard efter halvanden måneds sygemelding blev fyret, blev hun med forbundets hjælp fritstillet, fik betalt ferie og en ekstra måneds løn som godtgørelse. Hun har i dag fundet arbejde igen i sit fag. Foreløbig et vikariat. Forløbet har dog mærket hende dybt:

− Sagen kostede mig mit job og fem måneders sygemelding, og jeg går stadig til psykolog. Den dag i dag ved jeg ikke, hvem der klagede. Jeg sidder tilbage med en dum følelse af, at der ikke var tillid til mig. Det har ramt mig på min ære, for vi knoklede virkelig i det køkken, siger hun.

Forløbet har lært hende at prioritere den tværfaglige dialog i hverdagen endnu højere. Både med leder og brugere. Så eventuel utilfredshed kommer frem i lyset, før det bliver til et problem. Og så vil hun være bedre til at mærke efter og sige fra, når noget føles forkert: − Jeg havde alt for stort arbejdspres, det skulle jeg have taget alvorligt. Jeg er blevet mere påpasselig med, hvad jeg påtager mig. Og jeg er blevet mindre autoritetstro. Jeg vil ikke én gang til behandles på den måde.

 

GUIDE

TIL EN VANSKELIG SAMTALE ARTIKEL
ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ]

Hvis du indkaldes til en samtale med din leder, skal du vide, hvilken type samtale der er tale om, så du kan forberede dig.

Tjenstlig samtale

Hvis lederen har lagt op til en alvorlig samtale og kritik af din arbejdsindsats, er der tale om en tjenstlig samtale. Hvis du er offentligt ansat, gælder forvaltningsloven. Den sikrer dig ret til:

  • at få en bisidder med til samtalen
  • at skrive dit synspunkt ind i det notat, der skal udarbejdes fra samtalen og lægges i din personalesag

Kontakt

Din tillidsrepræsentant, regionsformanden eller forhandlingsafdelingen i forbundet. Kontakten med forbundet vil som regel foregå telefonisk eller pr. mail. post@kost.dk

Info

Professionelle samtaler på arbejdspladsen www.kost.dk/tr/doc/samtaler

Forvaltningsloven www.retsinformation.dk − søg ’Bekendtgørelse af forvaltningsloven’

Når samtalen er nødvendig Den vanskelige samtale www.arbejdsmiljoweb.dk

Gode råd til samtalen

Til enhver vanskelig samtale, også selvom der ikke er tale om en tjenstlig samtale, er disse råd gode at tage bestik af:

  • Tag tidlig kontakt. Jo tidligere der kommer fokus på et problem, jo bedre.
  • Forbered dig inden samtalen. Beslut, hvad der er behov for at få sagt. Bed eventuelt om at få samtalen udsat, hvis der er behov for tid til forberedelse.
  • Formålet med samtalen skal være kendt for alle parter. Det skal stå klart, hvad samtalen skal handle om, og hvilke problemer der skal løses.
  • Hvis lederen indkalder en medarbejder til samtale, er det lederen, der afgør, hvem der skal deltage i samtalen. Medarbejderen har krav på at få en bisidder med ved en samtale med lederen. Det kan f.eks. være tillidsrepræsentanten. Kontakt evt. forbundet og få rådgivning.
  •  Vær oprigtig − alle parter skal være parate til at forholde sig åbent til kritik og udfordringer.
  • Lyt til det usagte i samtalen.
  • Skab ro og gode rammer for samtalen. Giv jer tid.
  • Gør status inden samtalen sluttes. Skriv hovedpunkterne fra samtalen ned, så alle parter har mulighed for at følge op på samtalen.

Kilde: Camilla Høholt Smith m.fl.