Ekstraordinær generalforsamling maj 2018

Hovedbestyrelserne i både Kost & Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister anbefaler et ’ja’ til den fælles vision. For os betyder det helt konkret, at vi skal beslutte, om vedtægterne skal gøre det muligt, at Foreningen af Kliniske Diætister optages som et fagligt selskab i Kost & Ernæringsforbundet. Din deltagelse i den ekstraordinære generalforsamling er således afgørende for, om visionen kan blive en realitet eller ej.

Hvor kan jeg møde op og give min mening til kende?

Du kan vælge at deltage:

  • torsdag d. 24. maj kl. 16.30-18.30 i Ecopark, Bautavej 1a, Århus, og
  • lørdag d. 26. maj kl. 13.00-16.00 i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. 

Som du kan se, har hovedbestyrelsen valgt at afholde den ekstraordinære generalforsamling i to omgange, for at minimere transport mest muligt. Der vil være skriftligt afstemning begge steder, og alle stemmer tælles først op, når afstemningen er færdig i København lørdag d. 26. maj. 

Det er kun muligt at stemme én gang, men det er muligt at deltage både i Århus og København, hvis du ønsker det. 

Dagsorden og materialer

Du kan læse dagsorden og hele generalforsamlings-materialet her på siden under Materialer.

FAQ

Du er også velkommen til at læse vores FAQ om, hvad visionen betyder for dig som er klinisk diætist, og dig som ikke er klinisk diætist.

Tilmelding og transport

Tilmeldinger til den ekstraordinære generalforsamling i henholdsvis Århus og København skal ske senest onsdag d. 23 maj. kl. 12 af hensyn til forplejning. 

Vil du høre mere om muligheden for transport til og fra generalforsamlingen nær dig - så kontakt din regionsformand.

Hovedbestyrelsen glæder sig til en god debat om en samlet profession, en fælles fremtid, én organisation.

Med venlig hilsen
På hovedbestyrelsens vegne
Ghita Parry