Kontakt

Presse- og kommunikationskonsulentSofia Zafirakos

T: 2830 4185
E: soz@kost.dk

Ghita Parry fortsætter som formand - kampvalg om otte pladser i hovedbestyrelsen

  • "Den næste tid skal vi som forbund se på oplagte muligheder. Og være klar. Vores medlemmer arbejder med vigtige områder som fx kostforplejning, ledelse, forebyggelse, behandling, produktudvikling og hygiejne. Og uanset hvor kompetencerne udfoldes, skal vi spørge os selv, om vi er klædt på til fremtiden. Derfor skal vi se på færdigheder og mulighederne for efteruddannelse (..)", lyder det fra Ghita Parry i dagens pressemeddelelse.
    "Den næste tid skal vi som forbund se på oplagte muligheder. Og være klar. Vores medlemmer arbejder med vigtige områder som fx kostforplejning, ledelse, forebyggelse, behandling, produktudvikling og hygiejne. Og uanset hvor kompetencerne udfoldes, skal vi spørge os selv, om vi er klædt på til fremtiden. Derfor skal vi se på færdigheder og mulighederne for efteruddannelse (..)", lyder det fra Ghita Parry i dagens pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig så meget til at fortsætte arbejdet med at sikre ernæringsprofessionen en stærk stemme sammen med forbundets dygtige, dedikerede og ambitiøse medlemmer. De gør en kæmpe indsats, ved at insistere på maden som det sunde og hyggelige måltid og som en uundværlig del af både behandling og forebyggelse. Vores medlemmer gør en stor forskel", siger Ghita Parry.

Hvad vil du fokusere på de næste tre år?

"Det, der står lige for døren, er selvfølgelig folketingsvalget og en varslet sundhedsreform. De politiske beslutninger, der træffes i den næste tid er vigtige og vil have stor indflydelse på alle borgere i Danmark - og på mulighederne og opgaveløsningen for mange af vores medlemmer. Vi skal derfor fortsat insistere på at dele vores professionelle viden. Vores medlemmer løser vigtige samfundsopgaver og ved, hvad der skal til, når det danske sundhedsvæsen skal lykkes. Vi skal fortælle om vores erfaringer, løsningsmodeller og hvordan vi ser nødvendigheden af samarbejde på tværs af faggrupper, når opgaverne skal løses succesfuldt", siger Ghita Parry.

Selvom både valg og sundhedsreform fylder i medier og den politiske debat lige nu, ønsker Ghita Parry også at se indad og tænke langsigtet i forhold til kompetenceudvikling:

"Den næste tid skal vi som forbund se på oplagte muligheder. Og være klar. Vores medlemmer arbejder med vigtige områder som fx kostforplejning, ledelse, forebyggelse, behandling, produktudvikling og hygiejne. Og uanset hvor kompetencerne udfoldes, skal vi spørge os selv, om vi er klædt på til fremtiden. Derfor skal vi se på færdigheder og mulighederne for efteruddannelse. Vores medlemmer skal være klar og klædt på med den nødvendige viden til at tage imod de nye udfordringer, så de professionelt kan håndtere fremtidens efterspørgsel, trends og behov fra kritiske borgere og omsætte dem til konkrete løsninger", siger Ghita Parry.

Status: Fem kandidater valgt ved fredsvalg

I dag sluttede opstillingsfristen for kandidater, der vil være med i hovedbestyrelsen og præge forbundets indsatser for den næste 3-årige periode. Og både erfarne gengangere og nye kandidater har vist deres interesse, hvorfor der er kampvalg om 8 af de i alt 13 pladser til forbundets hovedbestyrelse. 

Fem er valgt ved fredsvalg, altså uden modkandidater. Foruden Ghita Parry fortsætter følgende medlemmer på deres pladser:

  • Michael Allerup Nielsen, næstformand
  • Marian Aagaard, regionsformand i Region Nordjylland
  • Jytte Lybech, regionsformand i Region Syddanmark 
  • Rikke Kristensen, regionsformand i Region Sjælland.

Kampvalget afgøres 19. marts, hvor afstemningsfristen udløber og forbundets nye hovedbestyrelse er en realitet.

 

BLÅ BOG, Ghita Parry:

  • Formand for Kost og Ernæringsforbundet siden 2004.
  • Uddannet økonoma.
  • Fra 1998 til 2004 næstformand i forbundet.
  • Desuden valgt/udpeget til en lang række tillidsposter.