God ernæring giver god kvalitet

Med de nye otte nationale mål, ønsker regeringen, kommunerne og regionerne at sætte retningen for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. De otte mål er:
  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen

 Hvert af målene understøttes af en række indikatorer, som kan ændre sig over tid. En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning. Herefter kan parterne bag aftalen drøfte en eventuel justering af målene.

Ernæring giver kvalitet

Og det er der brug for, mener Ghita Parry.
- Målene er rigtig fornuftige – dem kan ingen være uenig i. Men når jeg kigger på indikatorerne, så mangler ernæringen. Vi ved, for eksempel, at ældre med en dårlig ernæringstilstand har ringere helbred, dårligere kræfter, har længere tid i sygehussengen og oftere bliver genindlagt. Og vi ved, at ældre, der er korrekt ernærede tager bedre i mod anden behandling, har bedre forløb og kommer sig hurtigere. God ernæring er – ganske enkelt – god kvalitet, mener hun.
Målene hviler dog på en række forskellige indsatser, hvor ernæring spiller en afgørende rolle. Det gælder både kommunernes kommende værdighedspolitikker, det gælder den kommende nationale handleplan for den ældre medicinske patient og det gælder kræftplan IV. Så der er håb, siger Parry.
- Jeg tror helt bestemt, at ernæring vil komme på som en indikator for, om vi når målene i sundhedsvæsenet. Vi ved jo, at kræftpatienter, der får diætbehandling af fagfolk, øger sin chance for leve længere – og overleve – med flere år. Kost og ernæring er så afgørende for patienternes helbred og trivsel, at det bliver svært at undgå, slår hun fast.