Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

God hverdagsmad er den mad, man bedst kan lide

– Nogle gange må vi gå på kompromis med vores faglighed – for at kunne opfylde borgernes ønsker til maden.

Det er klar snak fra Line Hansen, leder af køkkenet på Plejecenter Kildebakken i Vissenbjerg på Fyn. Hun skynder sig dog at tilføje, at køkkenet selvfølgelig lever op til både kvalitetsstandarder og kostpolitikker i kommunen.

Men for Line Hansen – og medarbejderne i køkkenet – er indbegrebet af Den gode hverdagsmad at få det at spise, man bedst kan lide. Også selvom det betyder, at der er frikadeller på menuen flere gange om måneden.

Fire køkkener – én menuplan

Line Hansen har arbejdet i køkkenet på Kildebakken de seneste otte år, og siden kommunalreformen har hun været leder for de 12 ansatte i køkkenet, der producerer mad til 140 beboere, gæster i dagcentret og hjemmeboende pensionister.

I den nye Assens Kommune blev de fire kommunale køkkener slået sammen, men man valgte at opretholde produktionen i de enkelte køkkener, hvoraf tre stadig laver varmholdt mad.

Køkkenerne har fælles leder, fælles menuplaner og fælles politikker på en række områder.

– Der er ingen økonomisk fordel i det, men vi ville gerne samarbejde og lære af hinanden, fortæller Line Hansen og lægger ikke skjul på, at det var noget af en udfordring i begyndelsen. Både fordi medarbejderne i køkkenerne aldrig havde set hinanden før, og fordi der viste sig at være store forskelle på traditioner og madkultur i de små landkommuner. Det gjorde arbejdet med en fælles menuplan svært.

– Det var helt utroligt! I én landkommune er man til sovs kartofler, hakket kød og farsretter. I nabokommunen vil man kun have steg. Et sted elsker man mælkemad, hos os går det slet ikke. Men nu kører menuplanerne, og alle er tilfredse.

Skal se folk i øjnene

Hvordan sikrer I jer, at borgerne får den hverdagsmad, de gerne vil have?

– Det kræver, at man taler med dem! Tit. Men vores køkken ligger heldigvis i hjertet af plejecentret – vi kan ikke gemme os. Laver vi noget forkert, står beboerne her med det samme og fortæller os det. Vi holder løbende brugermøde med to beboere fra plejecentret og en plejemedarbejder, hvor vi gennemgår menuplanerne. Vi har også en fantastisk kontakt med brugerne i vores åbne cafeteria. Det betyder noget, at man skal se de folk i øjnene, som spiser den mad, vi har lavet, siger Line Hansen.

Den ene beboer i brugerrådet er meget mobil og derfor meget omkring på plejecentret for at høre, hvad folk mener og ønsker sig. De tilbagemeldinger får køkkenet. Og jo, der opstår af og til utilfredshed med det, køkkenet mener, er bedst at spise.

– F.eks. med smørrebrødet. Beboerne vil helst have leverpostej og æg – og ikke så meget andet, så det får de nu. Og de vil have kold æbleflæsk, ikke varm, som vi gerne ville lave den.

Hvad betyder brugerkontakten for jeres måde at tænke god hverdagsmad på?
– Det er jo dem, vi arbejder for. Og det er sjovere og tager ikke længere tid at lave noget, de bliver glade for – i stedet for at holde os til ‘det, vi har lært’. Selvfølgelig kan det gøre lidt ondt at gå på kompromis med faglig- heden, men vi skal jo omvendt kunne se brugerne i øjnene – og det kan vi! Vi gør meget for at opfylde deres ønsker. Hvis en enkelt efterspørger sagovælling, laver vi selvfølgelig det. Og når vi laver tomatsuppe til skolemaden (køkkenet leverer til skoler i kommunen, red.), som de fleste af vores beboere ikke bryder sig om, tilbyder vi det til de to, vi ved, elsker tomatsuppe.

Har du mulighed for at påvirke rammerne for maden?
– Nej, vi har ikke noget med serveringen at gøre. Vores center er et gammelt plejehjem – lidt hospitalsagtigt. Da jeg kom hertil for otte år siden, var det ren cafeteria-servering, man hentede maden på bakker. Men for halvandet år siden indførte centret ‘Eden- princippet’, som skal gøre oplevelsen af at bo her mere hjemlig. Det gælder også maden.

Der er indrettet spisestuer i nedlagte lejligheder, man sidder sammen ved borde, som er pænt dækket, og maden serveres på fade. Og plejepersonalet anretter og serverer maden.

Ville det have betydning for den mad, I laver, hvis I selv anrettede og serverede?
– Ja, det jeg tror da. Det er vigtigt. Derfor kunne vi godt tænke os have en kontaktperson, som af og til kunne følge maden ud på afdelingerne. For det, som er logik for os i forhold til maden, er det ikke nødvendigvis for plejen. Men det handler om økonomi og tid – og om, at opgaverne er meget adskilte. Det er absolut ikke køkkenets opgave at servere maden, og de grænser er svære at rykke.

Får du efteruddannelse i den gode hverdagsmad?
– Vores kursusbudget er meget lille, men vi har en medarbejder fra hvert af de fire køkkener med på det næste kursus i Den gode hverdagsmad.

Stafet Den gode hverdagsmad

Line giver stafetten videre til Helle Drevsfeldt
– Jeg kender Helle fra min TR-uddannelse. Hun arbejder på Kold College i Dalum. Det må være en helt anden verden end et ældrecenter. Det kunne være interessant at høre, hvilke principper de arbejder ud fra.