God mad i Raketten

Dialog om maden

”Godmorgen Winnie, hvad skal vi have at spise i dag? ” kl. er 9.30 og Anders på 5 år er lige kommet med bussen inde fra Bryggen sammen med 70 børn. Fra køkkenet lyder der” godmorgen vi skal have torsk med chili, ingefær og kokos.” er det stærkt spørger Anders ” nej ikke stærkt men krydret”. Anders løber ned af gangen og råber vi skal have noget med krydret torsk og det er ikke stærkt. Sådan en dialog er mange af i løbet af en dag i udflytterbørnehaven.

Leg og bevægelse

Raketterne har til huse i Kagerup, midt i Grib skov. Det er en børnehave med fokus på leg og bevægelse. Masser af tid i skoven betyder, nogle meget sulten børn til frokost. Når det begynder at myldre ind kl. 11.15 er det med udbrud som” hmm her dufter godt, eller jeg er smadder sulten”.
Det er dejligt at være en af dagens højdepunkter, nemlig at stå for fremstillingen af dagens måltid. Menuen er planlagt med udgangspunkt i de 5 smage og årstidens råvare, samt ønsker og ideer fra børn og voksne.

Krydderurter i haven

Mad til børn må godt smage af noget og krydderurterne fra eget bed bliver flittigt brugt, også med henblik på at reducerer tilsat salt i maden. Den mad der produceres i køkkenet er tilberedt fra bunden, derved kan smagen styres fra starten. F.esk laves der hjemmelavet chilipasta til chili con carne .Brødet er langtids hævet med nogle af de gamle kornsorter Øland hvede, Emmer osv. Det giver noget velsmagende brød.

Det gode måltid

Pædagogerne i børnehaven er i den grad med til at sætte den gode stemning omkring måltidet. Der er stor opbakning til køkkenet og der bliver gjort meget ud af at præsentere maden og få en snak om hvad maden i dag består af. Det er ikke ualmindeligt at et barn kommer løbende fra stuen, mod køkkenet og spørger ” hvad er det grønne der er i, eller hvad hedder de kerner der er i salaten”.

Smag

For at få denne tillid fra børn og voksne, må man give dem nogle gode smags oplevelser og hvis maden er tilsmagt og ser indbydende ud, så bliver torsk med chili, ingefær og kokos også spist.