Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Gode bakterier kan fremme helbredet

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær, Lars Ranek og Scanpix [ f o t o ]

 

Sammensætningen af bakterier i vores tarm er lige så unik som vores fingeraftryk − ikke to mennesker er ens. Den bakterie-dna-information, vi hver især bærer rundt på, er mere end 100 gange større end hele det menneskelige genom − vores øvrige samlede arvemateriale. Og vi har ti gange så mange bakterier i tarmen, som vi har celler i kroppen. Tal, som selv for lægfolk antyder, at i tarmene er der viden at hente. Og det gør forskerne. − Det er et hot forskningsområde, og vores viden er i rivende udvikling i disse år, både i Danmark og internationalt, bekræfter professor og forskningsleder Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet. Hun står i spidsen for et nyt, dansk forskningsprojekt, der skal afdække, om en kost rig på fibre og fuldkorn kan påvirke bakteriesammensætningen i tarmene i en gunstig retning, så den styrker vores immunforsvar og bidrager til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Receptorer taler med immunforvaret

 − Det billede, som tegner sig klarere og klarere fra forskellige studier er, at mikrobiotaen i tarmen (tidligere almindeligvis omtalt som tarmfloraen, red.) er betydningsfuld for vores helbred. Og hvis man kan flytte bare lidt på de parametre, som påvirker de livsstilssygdomme, der rammer rigtig mange mennesker, kan vi virkelig flytte på noget, som kommer den enkelte til gavn. Men som også samfundsøkonomisk kan spare penge til behandling, siger Tine Rask Licht. At bakterier kan påvirke vores helbred skyldes blandt andet, at de 'snakker' med receptorer på tarmvæggen, som kan kende de forskellige bakteriearter fra hinanden, og disse receptorer sender besked til kroppens immunsystem. − De bakterier, vi regner for gavnlige, er typisk bifidobakterier og andre mælkesyrebakterier, men også mange andre arter i det komplekse økosystem i tarmen kan have gavnlige funktioner, siger hun. Et eksempel er bakteriernes produktion af kortkædede fedsyrer, som gavner immunforsvaret og styrker tarmvæggen. En korrekt immunrespons herfra kan forebygge udviklingen af blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme.

Forskningen vil nuancere kostrådene

Tine Rask Licht håber, at projektets resultater kan bidrage til at udbygge og nuancere de eksisterende kostråd, både generelt og i forhold til mennesker med en særlig disponering for de farlige livsstilssygdomme. − Det kan for eksempel være, at de mennesker, der er i risiko for at få type 2 diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker diabetes. Hun forklarer, at når projektet beskæftiger sig med fuldkorn og fibre, så er det fordi, de ikke når at blive nedbrudt af kroppens enzymer, inden de når tyktarmen, som f.eks. stivelse gør. Derfor kan man forvente, at de påvirker sammensætningen af bakterier og har en gavnlig virkning på helbredet. − Vi har en klar forventning om, at hvis man spiser grove fibre, som når ned i tyktarmen, er det godt. Men vi har endnu ikke ret megen viden om samspillet mellem tarmbakterierne, helbredet og det enkelte menneskes arvemasse, og det gør vores projekt ret unikt, siger Tine Rask Licht.

Grøntsager gavner, gluten skader − måske

Allerede nu ved forskerne, at grøntsager som løg, porrer og jordskokker påvirker bakteriesammensætningen i tarmen i en gavnlig retning. − De er dog ikke med i vores forsøg, siger Tine Rask Licht. Derimod skal vi teste en foreløbig udokumenteret formodning om, at fødevarer med meget højt glutenindhold kan have en negativ effekt. − Forskning tyder også på, at bakterierne i tarmen spiller en rolle for vores optagelse af næringsstoffer fra fødevarer, men at sige, at det er årsagen til at kunne forebygge de metaboliske sygdomme, er at gå for langt, understreger hun. Linket mellem bakterier og metaboliske sygdomme er nok mere gennem bakteriernes effekt på immunsystemet, mener hun. Forskerne vil kombinere studier af i alt 120 mennesker i to forsøg, et forsøg med fibre og et forsøg med gluten, med dyreforsøg, laboratorieundersøgelser og avancerede metoder til analyse af tarmens mikrobiologi.

Fakta

Tarmbakterier, kost og livsstilssygdomme

  • Det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens har fået 35 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra partnere i projektet til at forske i sammenhængen mellem kost, bakteriesammensætning i tarmen og forebyggelse af livsstilssygdomme.
  • Projektet ledes af DTU Fødevareinstituttet og gennemføres sammen med forskere fra DTU Systembiologi, Københavns Universitet, Harvard University i USA og virksomhederne Danisco og Taconic.
  • Projektet starter 1. april og løber i fem år.

Perspektiv

Mens vi venter på forskningen …
… må de kost- og ernæringsfaglige, der vejleder og lægger menuplaner, bruge de 8 eksisterende kostråd, der lægger vægt på en grov og fiberrig kost med fuldkornsprodukter, kål og grøntsager. Ifølge udenlandske kilder kan de gavnlige bakterier (blandt andet bifido)

  • beskytte mod opformering af skadelige bakterier
  • danne mælkesyre, der kan fremme optagelsen af vitaminer og mineraler
  • frigøre de fytinbundne mineraler (kalk, jern, zink, magnesium)
  • stimulere peristaltikken
  • stimulere immunforsvaret hos små børn.

Referencer: Optimal ernæring, Eva Lydeking, Klitrose 2001 og Dansk Kemi, nummer 3, 2007: Bakteriefloraen i tarmen afbalancerer immunsystemet.