Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Gode ledere og kolleger mindsker stress

  • Henrik Stanek   [ TEKST ] Peter Sørensen [ ARKIVFOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Peter Sørensen [ ARKIVFOTO ]

Mange danskere er presset på jobbet. I en ny undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø fra FTF svarer 22 procent, at de har følt sig stresset i løbet af de seneste 14 dage. Ni ud af ti peger på, at det skyldes forholdene på deres arbejde. Undersøgelsen dokumenterer også, at FTF’erne oplever en markant højere arbejdsmængde og arbejdstempo end lønmodtagere generelt.
Presset på kost- og ernæringsfaglige er en anelse mindre, viser en særkørsel af undersøgelsen. Mange har en stor arbejdsmængde og et højt arbejdstempo, men det er færre end for FTF’erne samlet. Det gælder også stress. 17 procent af de kost- og ernæringsfaglige ser stress som en udfordring i deres job.
− Det kan gå ud over helbredet at være stresset i længere perioder. Derfor er det positivt, at færre kost- og ernæringsfaglige er stressede, men vi taler stadig om 17 procent, og det er et højt tal, siger evalueringskonsulent Gry Grundtvig fra COWI, som har lavet undersøgelsen for FTF.
Deltagerne har svaret på, om de ofte eller hele tiden har følt sig stresset i de seneste 14 dage.
− At føle sig stresset i 14 dage har ingen konsekvenser for helbredet, men der er stor sandsynlighed for, at folk også har været stresset før de 14 dage, vi spørger til, siger Gry Grundtvig.

Mange leverer høj kvalitet

Mens halvdelen af FTF’erne siger, at de har mulighed for at levere kvalitet i arbejdet, står det bedre til blandt de kost- og ernæringsfaglige. Her siger 59 procent, at de i høj grad eller meget høj grad har mulighed for at levere kvalitet i arbejdet. Det betyder omvendt, at 41 procent savner den mulighed.
− De fleste har en faglig stolthed, så det kan være psykisk belastende, hvis man konstant føler, at man ikke kan leve op til det, man gerne vil, siger Gry Grundtvig.

Det kniber med udvikling

44 procent af kost og ernæringsfaglige vurderer deres muligheder for at udvikle sig fagligt som store eller meget store. Det er væsentligt færre end for FTF’erne samlet, hvor tallet er 60 procent.
− Det er med til at fastholde medarbejderne, når de kan se, at de har en fremtid for sig på arbejdspladsen. Udvikling behøver ikke bestå af kurser og uddannelse, det kan også være nye opgaver, eller at du bliver bedre til det, du laver, siger Gry Grundtvig og tilføjer, at også manglende udviklingsmuligheder kan føre til dårlig trivsel.
73 procent − altså tre ud af fire − angiver, at deres arbejde giver stor eller meget stor mening. Det kan opveje negative sider af arbejdsmiljøet.
− Jo færre negative forhold der er i arbejdsmiljøet, jo bedre har du det, men der er forskel på mennesker. Det er for eksempel positivt med udviklingsmuligheder, men nogle har større behov for at udvikle sig end andre. Hvis den vigtigste faktor for en medarbejder er at have mening i arbejdet, kan det være, at det ikke er særligt belastende at mangle udviklingsmuligheder, siger evalueringskonsulenten.

God ledelse mindsker stress

En anden vigtig faktor er social støtte, og det oplever tre ud af fire kost- og ernæringsfaglige, at de får fra kollegerne.
− Social støtte er særlig vigtigt for medarbejdernes velbefindende på jobbet. Det handler ikke om at kunne tale privat eller tale godt sammen i frokostpausen, men om at du kan få hjælp til arbejdet, når du har brug for det, uddyber Gry Grundtvig.
I en anden boldgade siger 28 procent, at ledelseskvaliteten hos deres nærmeste leder er lav eller meget lav. Det er højere end hos FTF’erne samlet, hvor tallet er 22 procent. Flere end hver fjerde kost- og ernæringsfaglige oplever altså, at deres leder ikke i tilstrækkelig grad prioriterer trivslen på arbejdspladsen, opstiller klare mål og motiverer medarbejderne og løser konflikter.
− Ledelseskvaliteten har også betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejdere får god støtte af deres leder, reducerer det stressniveauet, siger Gry Grundtvig.

FAKTA
 

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

Undersøgelsen er gennemført blandt 21.087 beskæftigede medlemmer af FTF. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, også Kost & ernæringsforbundets medlemmer.
Der er besvarelser fra 230 medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet, det svarer til 46 procent af de adspurgte.

FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø - hovedresultater
www.kost.dk/psykiskarbejdsmiljø
Arbejdsmiljøundersøgelse . kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

 

Gode kolleger og faglig stolthed opvejer travlhed

Tillidsrepræsentant, Annette Lindhardt, Byens Køkken i Odense Kommune

De ansatte i Byens Køkken i Odense har så travlt, at det i en lang periode har fået folk til at søge væk, fortæller tillidsrepræsentant Anette Lindhardt. Alligevel leverer kollegerne en høj kvalitet, forsikrer hun.
− For fem år siden lavede vi mad med 17 dages holdbarhed, og folk græd på personalemøderne, fordi vi blev dolket i medierne. I dag får vi ros til skyerne, fordi vi er gået over til økologi og laver alt fra bunden. Vi er stolte af vores arbejde, fordi vores faglighed bliver brugt. Vi er alle sammen uddannet i at arbejde med økologi, og hvis vi ønsker at komme på kursus, får vi som regel grønt lys.
Gode kolleger er også med til at opveje den stress, der følger med, når der er for få hænder til for mange opgaver.
− Vi er gode til at hjælpe og passe på hinanden. Når nogle har forladt os, er det bestemt ikke på grund af kollegerne. I bund og grund har vi en god arbejdsplads, for gode kolleger er 90 procent af det at gå på arbejde, siger Anette Lindhardt.

 

 

Et flueben ud for en opgave letter på presset

Arbejdsmiljørepræsentant, Gunhild Burup, Århus Universitetshospital

Når en sygeplejerske giver fru Jensen medicin, ved hun, at hun skal løse opgaven igen tre timer senere. Anderledes ser det ud i køkkenet på Aarhus Universitetshospital.
− Når vi har lavet råkost, kan vi sætte flueben ved den opgave. Så venter der ganske vist en ny, men den er uafhængig af den forrige, så selv om der kan være drøn på, får vi hele tiden løftet et åg af skuldrene, siger Gunhild Burup, arbejdsmiljørepræsentant og medlem af hovedbestyrelsen i Kost & Ernæringsforbundet.
Hun har også en anden forklaring på, hvorfor stress er mindre udbredt blandt kost- og ernæringsfaglige end blandt FTF’ere generelt.
− Måske ser vi anderledes på det psykiske arbejdsmiljø, fordi vi har en høj gennemsnitsalder og derfor påtager os opgaver, hvor andre siger fra. Det skal man ikke lukke øjnene for.
At flere end hver fjerde savner kvalitet hos deres nærmeste leder, tillægger Gunhild Burup, at mange arbejdspladser har en flad struktur. Det gælder også hendes egen.
− Hvis vi er utilfredse med noget, skal vi selv lave det om i vores team. Det lærer man ikke fra dag til dag, så nogle opfatter det som dårlig ledelse. De foretrækker, at lederen siger, hvordan det skal være, så de kan komme i gang med at lave mad, siger Gunhild Burup.

 

 

 

Selvstændig planlægning gør det lettere at have travlt

Tillidsrepræsentant,  Jeanet Paaske, Gladsaxe Kommune

Selv om de kostfaglige medarbejdere i daginstitutionerne og skolekantinerne i Gladsaxe Kommune kunne bruge flere hænder, er de ikke så stressede som deres kolleger i store køkkener, vurderer tillidsrepræsentant Jeanet Paaske
− Mange af mine kolleger arbejder alene og planlægger selv dagen. Det giver arbejdsfrihed, når vi selv kan vælge, om vi vil skrælle 30 kilo kartofler eller bestille dem hjem færdige. Vi leverer en kvalitet, vi kan være stolte af, netop fordi vi selv planlægger menuerne, og vi er glade for, at vores leder ikke hele tiden fortæller os, hvordan vi skal lave maden. Hun er tryg ved, at vi selv klarer det, og det skaber arbejdsglæde.
Til gengæld kan det være en udfordring at være på en arbejdsplads, hvor lærere og pædagoger udgør et absolut flertal.
− Lærere tror, at de bare kan sende elever ned efter kartofler til et forsøg, men vi er måske lige ved at gøre maden klar. Det halter lidt med respekten for os, men i det store hele har folk det godt, for vi kan se en mening med at lave sund og nærende mad til børnene, siger Jeanet Paaske.