Log ind og få medlemsfordele

Gode råd udsendt om måltider på plejehjem

De seks punkter, som forbundet anbefaler kommunerne at tjekke: 1) Bliver maden spist? 2) Er rammerne appetitlige? 3) Er der styr på mellemmåltiderne? 4) Findes der tilbud om tygge-synkevenlig mad? 5) Er der styr på hygiejnen? og 6) Har I de rette kompetencer i køkkenet?

Lyt til de kostfaglige

Med køkkenpuljen blev der mulighed for at bygge køkkener eller indrette spisestuer, som kan give gode rammer for måltidet. Men fysiske rammer gør det ikke alene.

- Det er ikke nok, at der dufter af hjemmelavet mad, hvis der ikke er ansat ernæringsfaglige medarbejdere, som kan koordinere og sikre den rette mad til den enkelte borger. Vores medlemmer er uddannede til at tilberede fristende måltider og har styr på specielle diæter, mellemmåltidernes betydning og hygiejnestandarder. Den faglighed og viden må ikke glemmes i alt det nye. Jeg håber, at tjeklisten vil være et overskueligt og praktisk redskab, når kommunerne træffer beslutninger om bedre måltider på landets plejehjem, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. 

Snak med politikerne

Tjeklisten kan også bruges ude på arbejdspladserne, hvis man vil i konstruktiv dialog med sine lokalpolitikere om, hvordan kommunen kan løfte opgaven optimalt.

Kost & Ernæringsforbundet har en stand på KL’s Ældrekonference den 25. september, hvor embedsmænd, specialister og politikere kan stille spørgsmål og høre mere om opmærksomhedspunkter, når der skal findes gode løsninger til de ældres mad.

 

 

Kilde