Gør borgerne sundere i din kommune

I ’Danskernes sundhed, den nationale sundhedsprofil 2013’ kan du se, hvordan borgerne i præcis din kommune har det. De data kan du så bruge og sammenligne med, hvordan det står til i andre kommuner. Og der er tal på stort set alt! Der er tal på, hvor mange, og hvem der spiser sundt eller har et usundt kostmønster og hvordan de vurdere deres egne kostvaner. Du kan se, om der er eksempelvis er problemer med overvægt i kommunen, og hvem det er, der især slås med vægten.

Måske kan du bruge tallene til at foreslå en forebyggende indsats i din kommune overfor de målgrupper, som du kan se har et behov.

Det kan være:

  • kurser i mad og sundhed, målrettet særlige grupper af borgere, f.eks. unge mænd
  • et tilbud om sundere mad i kantinerne på arbejdspladserne i kommunen
  • sund mad til skolerne for både børn og unge
  • en ’ned i vægt’ indsats for alle overvægtige borgere
  • eller en kampagne for at undgå diabetes 2, som ofte følger med overvægten

Kun fantasien sætter grænser for brugen af dette værktøj - så byd dig ind og tilbyd dine kompetencer. Der er brug for kost,- ernærings og sundhedsfaglige.