ok21
OK21

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

17.08.2020

Gør din mening gældende: Kravindsamlingen til OK21 er startet

Fra i dag mandag d. 17. august kan medlem på det kommunale og regionale område melde krav ind til OK21. Medlemmer i staten har kunne melde krav ind fra 11. August.

Kravindsamling til de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor (OK21) er blevet skudt i gang. Det er nu, at du har mulighed for at give din mening om dit arbejdsliv til kende. For næste skridt i overenskomstforhandlingerne 2021 (OK21) handler nemlig om dig og dine krav og tanker.

Medlemmernes mening er vigtig for Kost og Ernæringsforbundet og for arbejdet med OK21.

Forbundet har brug for at høre helt konkret om hverdagen i køkkenerne, på gangene, i konsultationerne, hvor I gør en forskel for danskernes velfærd og danskernes hverdag.
Det handler kort sagt om, hvad er du og dine kollegaer er optaget af, når det handler om jeres arbejdsliv og -vilkår?

Kravene fra medlemmer på det kommunale og regionale område kan indsendes fra 17. august – 31. august. Medlemmer på det statslige område har kunne indsende krav fra d. 11. august og sidste frist er inden mødet på onsdag d. 19. august, hvor forbundet og tillidsrepræsentanter fra det statslige område udtager kravene.

Corona

Vi kommer ikke udenom, at den økonomiske situation under Corona er alvorlig, men Kost og Ernæringsforbundet vil stadig gå til de kommende overenskomstforhandlinger med en konstruktiv vilje til forhandling og gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre dine forhold – præcis som vi plejer at gøre.

Hvordan stiller vi troværdige krav midt i en Corona-krise? Og hvad er vigtigt for os i Kost og Ernæringsforbundet?

Det private arbejdsmarked forhandlede en pæn ramme ved deres OK20 inden Corona, men rammen skulle efterfølgende fyldes ud ved lokale forhandlinger – der er dog ikke sket meget på den front. Derfor ved vi allerede nu, at lønudviklingen ikke går helt, som vi troede, den ville.

Kort sagt, der er rigtig megen usikkerhed lige nu, og det skal vi i fællesskab håndtere i Kost og Ernæringsforbundet, i Sundhedskartellet og sammen med resten af de offentligt ansatte i Forhandlingsfællesskabet, så vi sammen kommer igennem OK21 med det bedst mulige resultat.

Forbundet anbefaler derfor, at I genbesøger dialogkortene, som kan give jer en god mulighed for at tale om alt fra arbejdstid til kompetenceudvikling.

Formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, håber på en masse dialog på arbejdspladserne rundt om i landet.

Jeg håber, at der vil komme mange gode drøftelser på arbejdspladserne, og at de drøftelser vil blive omsat til krav til forbundet.

Relevante links

Kontakt

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.