Relateret indhold

Fagbladsartikel 25/09/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/09/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 23/09/2020 Kost, ernæring og sundhed 6-2020
Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt

Grib chancen for indflydelse

I dette fagblad kan du læse, at MED-udvalgene i høj grad bliver brugt som orienteringsudvalg, når arbejdsgivere allerede har truffet beslutningerne. Dermed mister du og dine kolleger muligheden for at blive hørt. Ved ikke at bruge MED-udvalgene risikerer arbejdsgiverne at gennemføre beslutninger med uheldige konsekvenser for arbejdspladsen og brugerne. Konsekvenser, de måske ikke har været opmærksomme på.

Det går ud over dig og dine kolleger, og det går ud over brugerne. Men i sidste ende er det også skidt for arbejdsgiverne selv. For det kan betyde dårligere arbejdsmiljø, dårligere samarbejdsklima og dermed også en mere ineffektiv arbejdsplads.

Derfor skal du hjælpe dig selv, dine kolleger og din arbejdsgiver ved at gribe den indflydelse, du har mulighed for at få gennem MED. Men det kræver, at du er fremme i skoene. Og det kræver, at du tager fat. At få indflydelse kræver lige så meget knofedt som at rengøre en gryde, der er brændt på. Du skal orientere dig i referater og vende problemerne med dine kolleger og din tillidsrepræsentant. Du skal netværke med andre faggrupper, og du skal åbne munden og sige, hvad du mener m de beslutninger, som ledelsen tager.

Det er ikke nemt. Men det er nødvendigt. Og du har kun den indflydelse, du selv tager. Grib chancen.

Ghita Parry
/ Formand