"Håndmaddernes kamp" på Roskilde festival

Madspektakkel og håndmaddernes kamp?

Stine Brendstrup, Marie Thingaard Thomsen og Karina Fæster Frandsen udgør til daglig ”Madspektaklet”, som er en eventgruppe, der tager rundt og deltager i forskellige arrangementer, og spreder madglæde.

Derfor var de også at finde på årets Roskilde Festival, hvor de med arrangementet ”Håndmaddernes kamp”, inviterede festivalgængerne til at kreere deres eget smørrebrød

Hjælp fra Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje

Kost & Ernæringsforbundet havde gennem en udviklingspulje støttet projektet med 10.000 kroner.

Alle medlemmer af Kost & Ernæringsforbundets kan søge om midler i udviklingspuljen til personlig eller faglig udvikling.

LÆS MERE OM UDVIKLINGSPULJEN HER

Er i vågne Roskilde?

Kl. 12 lørdag middag inviterede pigerne under overskriften: "Håndmadernes kamp" Roskilde folket på hjemmekomponeret smørrebrød. Tidspunktet viste sig dog at være en smule for tidligt for folket på Roskilde festivalen, der lige skulle have gnedet søvnen ud af øjnene, og arrangementet, der oprindelig var sat til at slutte kl. 14, blev forlænget en time. Men så kom der også gang i biksen!

Pigerne anslog at der i løbet af de tre timer var ca. 100 mennesker forbi boden og lave smørrebrød - og blandt dem, klart størstedelen i den sidste time  arrangementet kørte.

Pynt dit eget smørrebrød

Konceptet var at pigerne havde lavet ”bunden” af smørrebrødet, og så skulle man selv sammensætte smørrebrødets topping. Der var tre forskelige slags smørrebrød, der skulle pyntes – en med kartoffel, en med varmrøget ørred og en med kamsteg. Prisen for at deltage var 50 kr. og for den pris, fik man så lov at sammensætte sit eget højtbelagte og hjemmelavede smørrebrød, der selvfølgelig måtte spises efter det var blevet pyntet og bedømt.

Smørrebrødet blev pyntet med stor omhu af de deltagende festivalgængere, og alle gik glade og mætte derfra fortæller pigerne.

SE BILLEDER AF SMØRREBRØDET HER:

Herunder kan du se billeder fra arrangementet - tryk på billederne for at få dem vist i stort format - billeder er taget af: Camilla Rønde