Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Hæv ambitionen for måltiderne

De nye supersygehuse skal være sygehuse i verdensklasse. Ambitionerne er høje, når det gælder arkitektur, design og sundhedsteknologi. Til gengæld er der hverken ambitioner eller nytænkning at spore, når det drejer sig om mad og måltider.

Regionerne vil sætte fokus på ernæringen, siger de. Og maden skal være en del af behandlingen. Men hvis de ikke samtidig sørger for, at der er køkkener tæt på patienterne, mad af høj kvalitet, et imødekommende spisemiljø og et værtskab omkring måltiderne, der giver patienterne lyst til at spise, selvom det kniber med appetitten, så bliver maden ikke en del af behandlingen. Og ernæring bliver en ren teoretisk størrelse.

Nybyggeri af sygehusene er en enestående chance for at nytænke omkring mad og måltider og for at give køkkenet en central placering tæt på patienterne, så mad og måltider bliver et naturligt omdrejningspunkt for både patienter og personale. Det ser tilmed ud til, at fokus på mad og måltider i sidste ende kan spare de penge, som regionerne ikke er villige til at ofre på køkkenerne fra starten. Undersøgelser viser, at der kan spares halvanden milliard kroner om året på at sikre, at patienterne spiser sig til den rigtige ernæring.

Placeres det centrale køkken uden for sygehuset uden at sikre en tæt relation til køkkener på de enkelte afdelinger, udfordres samarbejdet mellem det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og plejepersonalet. Når maden skal målrettes den enkelte patients behov, kræver det netop kontakt mellem køkken og  afdeling gennem kostkonsulenter, kliniske diætister eller ernæringsassistenter,  der kender arbejdsgangen på afdelingen og tilbuddene i køkkenet. Det bekræftes af det vellykkede resultat af ’projekt  måltidsværter’, der omtales her i bladet.

Jeg vil derfor opfordre regionerne til at tænke sig om endnu en gang og til at hæve ambitionsniveauet kendeligt. Det nytter ikke at brøste sig af, at man vil sætte fokus på ernæringen, hvis ikke man sikrer den sammenhæng omkring mad og måltider, der får patienterne til at spise.

GHITA PARRY
/ FORMAND